Hvis du ligesom os på redaktionen, heller ikke havde nogen anelse om hvem eller hvad Kandis er, så får du det i hvert fald heller ikke, af at se dokumentarfilmen ”Kandis for livet.”
Efter at have set dokumentarfilmen ”Kandis for Livet” instrueret af Jesper Dalgaard, sidder vi efterladt med en lang række ubesvarede spørgsmål og en tråkrummende følelse af at de stakkels medvirkende er blevet udstillet på ydmygende vis. I dokumentarfilmen bliver vi lukket ind i en gruppe af Kandis-fans’ liv. Det ene mere tragisk og ensomt end det andet. Vi følger også forsangeren Johnny, som efter hans kone begik slevmord sætter ord på hvordan hans karriere blev stablet på benene igen. Men hvem er Kandis-bandet?
Hvor er Kandismusikken?
Der hersker ingen tvivl om at vi på redaktionen klart havde en forventning om, i hvert fald at kunne nynne et par eller tre kandisnumre efter at have set en hel dokumentar om bandet. Nu forholder det sig sådan at det kun er korte klip fra koncerter eller musikvideoer man ser. I stedet har Jesper Dalgaard valgt at bruge utroligt meget andet stemningsmusik igennem dokumentaren. Når man som os, ikke aner hvem Kandis er, kan man komme til at tro alt musikken der bruges er fra bandet Kandis. Det voldsomme brug af underlægningsmusik strider imod alle dokumentaristiske genre-traditioner og vi bliver påduttet den ene melankolske følelse efter den anden.
Johnny er vel ikke den eneste i Kandis?
Johnny er forsangeren i Kandis. Men en hurtig google søgning beretter om at bandet består af fire andre medlemmer. I stedet for at bruge unødigt meget tid på at følge en ung knægt på 18 år i færd med at uddanne sig til befaren skibsassistent, kunne det være en idé at følge de andre bandmedlemmere. Den hurtige skiften mellem de forskellige fans’ livshistorier åbner blot op for en masse spørgsmål, dokumentaren slet ikke formår at svare på. Det havde i stedte været værdsat med færre beretninger fra fans og mere information omkring bandet.
Hvorfor ser vi ikke Kandis spille på festivalen?
Man kan imidlertid betvivle om bandet stadig spiller sammen? Vi er ikke itvivl om at de i hvert fald HAR spillet. Dokumentaren er spækfyldt med arkivmateriale, vel at mærke med sin gode ret, da dokumentaren har en meget bagudskuende vinkel. Men hvad der for os opfattes som reeltid i dokumentaren, er en lille festival på en øde-mark et mørkt sted i Jylland, hvor vi formoder bandet Kandis skulle spille. Endnu engang danser Jesper Dalgaard om den varme grød og vi kommer blot en tur med i ballongyngerne.
Hvis du ligesom os gik ind med en forventning om at skulle få mere viden om bandet kandis, kan du godt forberede dig på en slem skuffelse. Ligegyldige historier om ensomme usle fans, der blot efterlader dig i en melankolsk depressiv følelse er hvad du kan forvente af dokumentaren.
Af Helena Munch