Netto ØGO

ØGO

Netto har et overordnet slogan, der hedder, at alle skal have råd til økologi. Det er dette, vi tager vores udgangspunkt i videoen, hvor vi ønsker at formidle, at det skal være sjovt at købe økologi samt muligt for alle. Det er en video til sociale medier, herunder særligt Facebook, og Nettos eget website, og den er startskuddet til en større digital strategi. Strategien indeholder også samarbejde med større bloggere og influencere – disse skal ikke nødvendigvis have fokus på mad, men kunne nå ud til et bredt og sammensat publikum. Bloggernes del kunne eksempelvis tage udgangspunkt i de forskellige opskrifter, som Netto har liggende på deres website for at illustrere, at man nemt og billigt kan lave et 100% økologisk måltid med de økologiske råvarer, som Netto har i sit sortiment – særligt fra deres egen serie ØGO, som er blevet udvidet kraftigt det seneste års tid. Vi forestiller os, at lignende videoer med andre grøntsager eller frugter kunne laves som efterfølgende skud på strategien. Disse skal så køre samtidig med indslag fra bloggere og henvisinger til bloggere og influenceres egne platforme.

Caption til video på Facebook og Instagram: “Vidste du, at Netto har over 500 ØGO-varer? Det er ØGOlogik. Og hos os skal det være sjovt at købe økologi.”

Caption til video på eget website: “Vidste du, at Netto har over 500 ØGO-varer? Det er ØGOlogik. Og hos os skal det være sjovt at købe økologi. Foretrækker du varer, der er go’ ved dyrene, go’ ved miljøet og go’ ved pengepungen, så kig efter ØGO’ produkterne, når du handler. Du finder dem kun i Netto.”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *