Rådet for Sikker Trafik – øvelse, fiktion

Tagline: husk cykelhjelmen, dine undskyldninger virker ikke imod trafikuheld.

‘Rådet for Sikker Trafik’ er gået ind i kampen mod unge menneskers lave brug af cykelhjelme i trafikken. De er pt. den målgruppe i den danske trafik, der bruger minde cykelhjelm på trods af, at det er den målgruppe, der er flest af i trafikken. Vær med til at dele viden, så vi kan få ændret denne statistik.

Seks anbefalinger til CPH:DOX 2019

af redaktionen

Den internationale dokumentar festival CPH:DOX løber af stablen i denne uge. Publikumstallet stiger år for år og derfor har vi gjort os ekstra umage med, at kunne præsentere jer for et interessant og alsidigt program, som vi håber i synes er ligeså spændende som os!

Her på CPH:DOX elsker vi naturligvis dokumentarfilm. Vi har derfor været en tur rundt hos tre af vores medarbejdere og en festivalgæst for at høre dem om netop deres forhold til dokumentargenren og hvad de hver især ser frem til på dette års festival.

Rasmus Brendstrup, programredaktør og planlægger ved Cinemateket:

Hvad synes du dokumentarfilm kan, som fiktionsfilm ikke kan?
‘’Når jeg oplever noget ekstraordinært i en dokumentarfilm, rammer det med ekstra kraft, fordi man sidder med bevidstheden om, at filmmagerne ofte har været til stede på det helt rette tidspunkt – og vi er med. Men også de små hverdagshistorier får også en ekstra vægt gennem det dokumentariske. Simpelthen fordi jeg får en fornemmelse af at blive klogere på virkelighedens verden uden for min egen andedam.’’

Er der noget du især ser frem til på CPH:DOX?

‘’Ja! Iranske Mania Akbaris besøg med fertilitets- og kræft-fortællingen ’A Moon for My Father’. Den chilenske hundefortælling ’Los Reyes’. Og den afghanske ’Kabul – City in the Wind’.”

Hvorfor skal man se dokumentarfilm i biografen?

‘’Af samme årsag som man skal se spillefilm og kortfilm der, når som helst det er muligt: Det skærper sanserne, lægger alen til den kunstneriske oplevelse, fjerner forstyrrende elementer som mobiler og skrigende børn – og ikke mindst skaber det et socialt og ofte andægtigt rum. Det er hverdagens kirke.’’


‘ Moon For My Father’ – Find info og billetter her

‘Los Reyes’ – Info og billetter her

‘Kabul – City in The Wind’ – Find info og billetter her

Christian Povlsen, SoMe Manager, CPH:DOX:

Hvad er det dokumentarfilmen kan?

”Dokumentarfilm gør os i stand til at se den virkelige verden igennem en linse, som man måske ikke lige havde tænkt sig var mulig. På den måde får man som seer udvidet sit verdensbillede og bliver i de allerbedste bedste tilfælde også klogere på en selv.”

Hvad ser jeg frem til på CPH:DOX 2019:

”Noget af det jeg personligt ser mest frem til, er Vanja Kaludjercics seminar ’The Art of Cinema’. Her inviterer hun en række personligheder til i alt tre samtaler om bl.a. fiktionsfilm kontra dokumentarfilm, personlig udfoldelse og hvordan man som instruktør skaber fortællinger i en tid præget af nye teknologier, som både stiller nye krav, men også giver nye muligheder.”

’The Art of Cinema’ -Tid og Sted: Charlottenborg Kunsthal 29. marts kl. 10-16

Køb billetter her

Maiken Hansen, Festival Producer, CPH:DOX:

Hvad synes du dokumentarfilm kan, som fiktionsfilm ikke kan?

“Dokumentarer er ofte skabt af en dyb fascination om et bestemt emne. Fiktionen kan mange ting, men dokumentaren fortolker virkeligheden og giver plads til fordybelse.”

Er der noget du især ser frem til på CPH:DOX?

“Jeg ser frem til at se ’Meet the Makers of ’Making a Murderer’’. I dokumentaren møder man instruktørerne af den velkendte serie ’Making a Murderer’, der handler om Steven Avery som blev dømt for en forbrydelse, som han ikke begik. Jeg forestiller mig, at det er enormt inspirerende at høre om tilblivelsen af serien samt denne distinktion mellem, hvad der er ret og retfærdighed.”

Meet the Makers of ’Making a Murderer’ -Tid og sted: fredag den 29. marts kl. 18.30 på Aveny-T.

Køb billetter her

Josefine Schultz – festivalgæst:

Hvad er det dokumentarfilmen kan?

“Jeg synes, at dokumentarfilm giver muligheden for at fortælle mere autentiske historier fra det virkelige liv. Ikke at sige at fiktion ikke kan fortælle givende og spændende historier der siger noget om den verden vi lever i. Dog giver dokumentarfilm mere faktuel viden om specifikke emner.”

Hvad ser jeg frem til på CPH:DOX 2019:

“Jeg arbejder for et VR (virtual reality) firma, og der er et par film om mediet. Det ville være interessant at se andres ideer og tanker om teknologien. Blandt andet kunne jeg godt tænke mig at se VR:COSMiC.”

‘VR:COSMiC’ -Tid og Sted: Kunsthal Charlottenborg, alle hverdage

Køb billetter her

Vi glæder os til at se dig til dette års festival!

Det fulde program er at finde her!

“Hvorom alting er” – en podcastserie om fordomme

Vi mennesker fordømmer og generaliserer, men er der hold i alle fordommene, eller skal vi pakke dem langt væk?
Er Brian en bølle?

I P3’s nye podcastserie “Hvorom alting er” undersøges fordomme i alle afskygninger. Alt lige fra rødhårede, gamle mennesker, folk fra Amager, CBS-studerende til håndværkere. Hvert program har et emne og i den forbindelse en gæst, som kender alt til de fordomme, som programmet skal handle om, og som måske har skulle lægge øre til disse fordomme gennem hele tilværelsen.

Lytternes fordomme

Gæsten bliver præsenteret for Fisk en fordom, Fordomsfortællinger, Fordomsfakta og Fra fordomsramt til fordomsfuld. Gennem disse indslag vil værten og gæsten diskutere de fordomme, som lytterne har indsendt. Sammen vil de be- eller afkræfte fordommene med udgangspunkt i gæstens erfaringer og faktuelle oplysninger.

Hvad skal vi med fordommene?

I “Hvorom alting er” vil vi fordommene til livs, for i sidste ende er fordommene så usandheder, eller holder de stik? Og er det virkelig sjovt, eller bare idioti at gå ud fra, at alle jyder går i træsko, og at blondiner er dumme?

Hvis du er rødhåret, har du helt sikkert skulle høre på en fordom eller to – bare fordi du har rødt hår.
Rødhårede er hidsige

I det første afsnit af “Hvorom alting er” er omdrejningspunktet rødhårede. De står ofte for skud, når det kommer til fordømmelser. Ida Baunehøj er gæst, når vi taler om, hvilke fordomme man møder som rødhåret. I fællesskab får vi be- og afkræftet fordomme, og finder ud af, hvorfor de rødhårede faktisk er sejere end folk med andre hårfarver. Hør ugens afsnit af “Hvorom alting er” herunder.

Læs konceptbeskrivelsen bag “Hvorom alting er”