Emilie og Elisabeth – 2. formidligsprojekt social medie strategi

Content plan og social medie strategi KUudland

Who: studerende på KU, som skal eller er i udlandet på studieophold. Denne plan er mere specifik for dem, der skal på oversøiske aftale med samarbejdsplads, men dette indgår i en større plan for content til alle udvekslingsformer.  

What: pædagogisk guide til uddannelsesforløb og praktikophold både før/under/efter udlandsophold. Her viser vi tre gode råd til ansøgningsprocessen til partneruniversitetet på oversøiske aftaler.

Why: Fra studerende til studerende. Vi har selv oplevet, at det kan være en jungle at navigere i at skulle til udlandet. Så vi ønsker at give et studerende perspektiv baseret på erfaringer. Derfor ønsker vi at dele både mere officielle råd og deadlines sammen med personlige erfaringer og den studerendes vinkel.

 

Content plan og social mediestrategi KUudland

 

Hvad vil vi gerne have ud af det?

Da KU allerede har en stærk tilknytning på de eksisterende platforme på de sociale medier, er der basis for at knytte #KUudland op af dem. Så rammer vi den relevante målgruppe meget præcist. Derudover er KUudland en del af uniavisen som et blog-element. Det kan derfor deles af flere af KUs sociale medieplatforme såsom kustudieliv på instagram og “Københavns Universitet – University of Copenhagen” og de mange andre officielle profiler på Facebook.

Planen er, at det første opslag med video på Facebook skal boostet og målrettes den relevante målgruppe.

Målgruppe: danske studerende der gerne vil/skal til udlandet både udvekslingsophold og praktik. Sproget er derfor dansk, og der bliver ikke kommunikeret på engelsk, da siden ikke målretter sig internationale studerende.

 

Hvor skal de ende henne?

Målet er at bruge Facebook og Instagram til skabe trafik (social engagement % og antal personer nået) til vores blog og artiklerne. Samt give råd og vejledning via disse platforme, så dem er evt. ikke klikker videre stadig får brugbar information.  

 

Hvordan skal vi evaluere på det?

Både Facebook og Instagrams business profiler har effektive evalueringsværktøjer, som gør det muligt at holde øje med, hvorvidt vi når målet om social engagement % og hvor mange mennesker vi når ud til.

Derudover benytter vi bit.ly links til vores artikler, da man her har muligheden for at finde flere informationer om de brugere, der klikker på vores link. Vi kan holde øje med brugernes geografiske tilknytning, dato for klikket og hvilken platform de kommer fra. Da vi også ønsker at vejlede under opholdet, vil bit.lys værktøjer vise, om vi faktisk når de studerende ude i verden.

 

Videoer til sociale medier:

Hele video:

Bid 1: Første råd

Bid 2: Andet råd

Bid 3: Tredje råd

Emilie og Elisabeth – 2. formidlingsprojekt artikel og video

What to expect, when you’re expecting… to go abroad?

Er du så heldig at have fået en samarbejdsplads til oversøisk udveksling gennem KU? Først og fremmest, rigtig stort tillykke! Det næste skridt er, at skrive din ansøgning til værtsuniversitetet, da deadline for mange er d. 15. marts 2018. Derfor har KUudlands guide til udveksling samlet 3 gode råd:

  1. Gå i gang i god tid

For at nå din deadline er det en god ide at have dine dokumenter færdigskrevet og indhentet hurtigt. Det er f.eks. motiveret ansøgning, karakterbevis på engelsk og kopi af pas.

Mange dokumenter er også afhængige af andre mennesker: f.eks. din bank, din underviser, S.U. styrelsen el.lign. For selvom din undervisningsafgift er betalt af KU, skal du stadig bevise, at du har midler til at forsørge dig selv under opholdet. Og du skal oftest bruge en eller flere anbefalinger fra din underviser.

Jo bedre tid du giver dig selv og andre, jo mere tid har du til at få styr på de sidste småting.

 

  1. Søg forhåndsgodkendelse på flere fag, end du regner med at tage

Selvom du har søgt bestemte fag i din ansøgning til KU, ved dit værtsuniversitet endnu ikke, hvad du har valgt.

Selvom du har gjort dig tanker om, hvilke fag du gerne vil have, kan du ikke altid være sikker på, at der er plads, eller at de bliver udbudt, før du kommer tættere på.

I din forhåndsgodkendelse kan du søge så mange fag, du har lyst til og flere ECTS, end du behøver. Så er du mere sikker på, at du ikke skal søge forhåndsgodkendelse af nye fag på et senere tidspunkt.

 

  1. Bevis på engelskkundskaber: TOEFL eller IELTS

De fleste universiteter accepterer både TOEFL og IELTS testen. Men afhængigt af, hvor du skal hen, er der forskellige fordele ved de forskellige tests.

TOEFL er amerikansk og IELTS er britisk, så det kan være en fordel at vælge den test, der passer bedst til det land, du skal til. Når det så er sagt, så undersøg det på dit værtsuniversitets hjemmeside, for der står det helt sikkert. Der står også hvor mange point, du skal have i hver enkelt del af testen.

Det er en god ide at forberede dig til testen. Eksempelvis på KUs kontor på Fiolstræde, hvor man kan prøve TOEFL testen, på YouTube eller andre internetsider med råd. Husk at kontoret på Fiolstræde har begrænset plads og åbningstider.

 

Vi håber, I kunne bruge vores råd!

Husk at følge KUudlands guide til udveksling på Facebook og Instagram for flere tips. Held og lykke!

2. formidlingsprodukt: Ida, Cecilie, Sofie og Stine

Unge kæmper med dialekter

Unge kæmper med dialekter. De oplever at blive sat i bås, siger forskerne. Den studerende, Sofie Frandsen, fra Jylland mener, at det er værd at kæmpe for dialekterne i det danske sprog.

Dialekterne kæmper i det danske sprog
Fotograf: Søren Rasmussen. Sofie besøger tit sin jyske hjemstavn for at holde sin dialekt ved lige.

 

– Jeg føler, det er det første, folk lægger mærke til, og det gør mig usikker, siger Sofie Frandsen.

Sofie Frandsen på 25 flyttede fra Aalborg til København i forbindelse med sit studie. Her oplevede hun, at dialekten pludselig spillede en stor rolle. Den jyske dialekt fyldte pludselig meget i hverdagen, særligt på studiet bliver hun dagligt mødt af fordomme.


– Mange af mine venner kan ikke forstå det. Men det er bare fordi, de ikke selv har prøvet det. Mange anser mig som dum, og de driller mig med mit jyske, siger Sofie Frandsen.

https://www.youtube.com/watch?v=3IhQgAkClUA

Vi er hurtige til at dømme hinanden
Sprogforsker ved Syddansk Universitet, Hans Jørgen Ladegaard, opremser forskellige årsager til, at unge med dialekt møder modstand:

– De fleste bedømmer et andet menneske efter, at vedkommende har sagt fem-ti ord. Hvor uretfærdigt det end måtte lyde. Alle har en formodning om, hvordan en vestjyde, sønderjyde eller fynbo er. Og det er dét, de unge forsøger at undgå.

LÆS OGSÅ: Dialekter er ved at uddø

Dialekt skaber tilhørsforhold 
Sofie forstår godt, at mange unge vælger at fralægge sig deres dialekt, for det er svært at blive mødt med fordomme. Det er ærgerligt, da dialekt skaber et tilhørsforhold og forankring, ifølge Sofie.

Dyrk dialekten 
Sofie mener ikke, at dialekten er så død, som flere medier fastslår, men indrømmer, at den skal vækkes til live.

– Jeg oplever, at min dialekt er stærkere efter et besøg hos min familie i Jylland. For at dialekten overlever med vores generation, skal den dyrkes og plejes. Det kan man gøre i hjemstavnen, men et øget fokus og større repræsentation af dialekter i mediebilledet vil gøre det nemmere at tage dialekten med til København, siger Sofie Frandsen.

Artiklen er en del af DR3s tema ‘Dialækker’, hvor der sættes fokus på dialekterne i Danmark blandt unge.

Læs konceptbeskrivelsen her. 

Se teaser på video her. 

Danskere balancerer på kanten af loven på Facebook

Vrede kommentarer på Facebook kan være trusler, der overskrider straffeloven. Er du klar over, hvilken straf det kan give?

 

Vrede kommentarer på Facebook kan være trusler. Er du klar over, hvornår du overskrider loven?

Stadig flere danskere sigtes for trusler på de sociale medier. Mange er uvidende om deres ugerning – endnu flere om konsekvenserne.

Af Nomi Forchhammer, Arthur Delay, Line Kirsten Nikolajsen & Felix Fleischer

Da en 21-årig dagplejemor skrev “Jeg kommer gerne med en benzindunk til det bål” i en ophedet Facebook-debat om brandattentater mod moskeer, havde hun næppe troet, at det ville resultere i en plet på straffeattesten.

Ikke desto mindre blev hun idømt 30 dages betinget fængsel for at have afsagt dødstrusler.

Kvinden var målløs. Men ifølge Frederik Strand, leder af Politimuseet i København, er hendes historie blot et eksempel på, hvorfor vi ser en stigning i antallet af trusler i Danmark.

Facebook gør os alle til potentielle kriminelle

Domstolene dømmer trusler ens, uanset om de er sendt via brev eller over Facebook. Dog er alle langtfra klar over, hvornår deres hårde sprogbrug overtræder loven på nettet.

-Når vi har muligheden for at skrive opildnede, vrede kommentarer på Facebook, bliver vi alle forvandlede til potentielle ‘truerer’, hvilket de færreste er klar over, forklarer Frederik Strand.

Den 1. juni åbner Politimuseet en ny udstilling med fokus på, hvordan trusselsbrevet har udviklet sig igennem de sidste 100 år; fra de første bevarede brevtrusler til nutidens digitale trusselsbeskeder på de sociale medier.

Hør mere om udstillingen i Politimuseets egen podcast her.

__________________________________________

Læs konceptbeskrivelsen bag Politimuseets podcastserie her.

2. formidlingsprodukt – Sidsel, Arjuna, Mads og Asbjørn.

Socialrådgivere føler sig stresset

En ny undersøgelse viser, at op imod hver tredje socialrådgiver føler sig stresset.

 

En ny undersøgelse fra FTF viser, at mange socialrådgivere føler sig stresset på arbejde. Ifølge undersøgelsen føler op hver tredje socialrådgiver sig stresset, og op imod 60 procent oplever, at de har en høj eller meget høj arbejdsmængde.

 

Vi har talt med socialrådgiver Marie Hauch Groth Rasmussen, der til dagligt arbejder i Holbæk Kommune. Hun kommer her med to bud på, hvorfor socialrådgivere føler sig stresset.

 

  • Man er meget udsat mentalt. Der er et konstant pres på socialrådgivere, i hvert fald inden for mit felt (børn og unge, red.), Og jeg tænker også generelt på socialrådgivere.

 

  • Der er en lovgivning, der fortæller en, at man skal nå en bestemt sag, indenfor en bestemt tidsramme. Men man skal også nå en masse andet, indenfor en bestemt tidsramme. Så er der også en masse procedure, man skal gå igennem, før man kan hjælpe en borger. Det tager også tid.

 

Marie kommer også med et bud på, hvordan man kan undgå, at socialrådgivere føler sig stresset.

 

  • Man kunne ansætte flere socialrådgivere, hvilket vil betyde, at hver socialrådgiver får et lavere antal sager at behandle.

 

Hvis du vil høre mere til Marie, har vi lavet en hel podcast om livet som socialrådgiver. Her kan du bliver klogere på, hvad en socialrådgiver præcist laver, og hvordan Marie ser sin rolle i vores samfund.

 

Du finder podcasten her, i Itunes eller på soundcloud.

 

Tanker om produktet

 

Første Note: Til sidst i artiklen, hvor der står her, skulle der linkes ind til Informations podcast univers og ikke til Soundcloud.

Medie: Information

Information har allerede en podcast-serie og laver podcast, og vi ser denne serie som et bidrag til denne.

Vinkel i podcast: Den personlige baggrund på den aktuelle problemstilling. I dette konkrete tilfælde, tager vi udgangspunkt i stressede socialrådgivere. Vi laver en kort artikel, der beskriver den konkrete problemstilling. Podcasten giver baggrund til artiklen, men kan også høres, uden at artiklen læses.

Udviklingspotentiale: Regionalt og kommunalt fokus. Kritik af systemet, hvorfor er der problemer i visse kommuner og regioner, mens andre ikke har det samme problem.

Aktuelle sager: Fokus bliver lagt på en bestemt sag, der fylder meget i mediebilledet. Men vi vil hele tiden have den personlige vinkel.

SoMe-strategi: Variere alt efter case. Hvor god er podcasten, hvor mange SoMe-citater kommer der. Altid video med citat, der skal underbygge historien i podcasten. Video grundet Facebooks algoritme plus at det skal sætte ansigt på personen, og underbygger den personlige vinkel. Alle SoMe-indslag skal også på twitter.

“Videoen” kan ses her: https://youtu.be/HHIJdG8kRbQ

Det tænkte opslag på FB ses her:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Udviklingspotentiale for SoMe: Sender live på FB imens vi optager podcasten, så brugerne kan stille spørgsmål til respondenten.

Nanna, Emil og Sarah – 2. formidlingsprodukt – Video + artikel

DE AUTODIDAKTE: Rasmus er journalist

En række autodidakte fortæller om deres vej ind på arbejdsmarkedet i Politikens nye videoserie. Mød Rasmus på 28, som er autodidakt journalist.

 

Uddannelse. Et ord, man ofte hører i medierne. I de senere år ofte i forbindelse med uddannelsesloft, fremdriftsreform, rekordhøje ansøgertal på universiteterne og debatindlæg fra skoleelever og studerende om stress, usikkerhed og frygten for at vælge forkert. Under alle omstændigheder er uddannelse en nødvendighed, og det skal helst gå så hurtigt som muligt.

Men hvad med dem, der ikke tager den lige vej? I artikelserien DE AUTODIDAKTE møder vi en række autodidakte unge, der har fundet deres egen vej ind på arbejdsmarkedet uden undervisning, studievejledere, karakterer og eksamenspapirer. Hvordan er de kommet til der, hvor de er, og hvilke fordele, ulemper, udfordringer og eventuelle fordomme oplever man egentlig som autodidakt på arbejdsmarkedet?

I dette afsnit udforsker vi autodidaktik med journalist Rasmus Meldgaard Harboe på 28 år. For Rasmus har det altid været mere naturligt at arbejde end at sidde på skolebænken. Han startede sin journalistiske karriere ved et tilfælde og føler, at han har opnået en blåstempling – den, som universitetet eller journalisthøjskolen almindeligvis giver – på sin egen måde. Hør hans historie i videoen øverst.

Nanna, Emil og Sarah – 2. formidlingsprodukt – Koncept og strategi

DE AUTODIDAKTE – koncept og strategi

Koncept

‘DE AUTODIDAKTE’ har til hensigt at nuancere den offentlige debat om uddannelse ved at bidrage med anderledes perspektiver på emnet, samt udfordre den norm, der er skabt i de større byers middelklasse om, at man for alt i verden skal på universitetet og stryge direkte igennem folkeskole, gymnasium og universitetet uden “fjumreår” og lignende – og helst med gode resultater.

De udvalgte cases i ‘DE AUTODIDAKTE’ deler deres erfaringer og tanker om at være autodidakt på arbejdsmarkedet, og både det gode og dårlige skal frem i lyset, da ‘DE AUTODIDAKTE’ ikke har til formål hverken at glorificere eller kritisere autodidaktik.

De udvalgte cases er individuelle personhistorier i et “testimonial”-format og søger ikke ud fra historierne at lave generaliserende konklusioner om autodidaktik og/eller uddannelse(ssystemet).

 

Platform

Artiklen og videoen skal være integreret som koncept på Politiken.dk under uddannelsessektionen, da konceptet har til formål at give et indspark til uddannelsesdebatten og give et nuanceret perspektiv på dette område.

Vi har vurderet, at emnet vil være interessant for Politikens målgruppe = (to be-)veluddannet middelklasse bosat i større byer, som politisk befinder sig lidt til venstre for midten. Især deres yngre læsere, som er under uddannelse, er nyuddannede eller skal til at vælge uddannelse, vil kunne relatere til konceptets emne. Dette er baseret på erfaring med målgruppen og en formodning om, at især disse mærker presset omkring uddannelse i disse år (loft, fremdrift, tårnhøje karaktergennemsnit for adgang etc.).

 

SoMe-strategi

Koncept/artikelserien skal primært markedsføres gennem Facebook med henblik på at øge trafikken. Dette skyldes, at Politiken allerede har en etableret platform på dette sociale medie, og at mediet forekommer mest relevant for at nå målgruppen. Endvidere anvender Politiken i forvejen dette medie til lignende historier/fortællinger.

Artikelserien skal bestå af 10 afsnit, som skal udgives på Politiken.dk hver anden søndag i måneden kl. 12.00 med start d. 9. april 2018. Vi har valgt søndag formiddag som udgivelsestidspunkt, da konceptet ikke er et super aktuelt, quick news fix, men kræver en smule fordybelse. Vi formoder, at folk under uddannelse eller i jobs har bedst tid til personhistorier om søndagen – de har fri og er måske bombede ovenpå lørdagens strabadser. Dvs. de har god tid til at scrolle igennem deres feed og følge op på ugens indhold.

Konceptet på Facebook skal bestå af en kort video (teaser til afsnit 1 på ca. 1 minut) med tilhørende tekst. Opslaget vil se således ud:

Content plan (DOWNLOAD HER)

# Overskrift Dag Dato (2018) Tid Beskrivelse Målsætning Kanaler Elementer
1 Første afsnit:
Artiklen “DE AUTODIDAKTE: Rasmus er journalist”
Søndag 8. april 12.00 Artiklen + video publiceres på hjemmesiden. Politiken.dk Artikel + video
2 Første afsnit: Introduktion til artikelserien/konceptet + første afsnit m. Rasmus Meldgaard Harboe “DE AUTODIDAKTE: Rasmus er journalist” Søndag 8. april 12.00 Teaser til artikelserien + første afsnit Skabe/øge trafikken til artiklen på Poltiken.dk Facebook Tekst + video
3 Andet afsnit:
Artiklen “xxx”
Søndag 22. april 12.00 Artiklen + video publiceres på hjemmesiden. Politiken.dk Artikel + video
4 Andet afsnit:

Introduktion til andet afsnit m. person A

Søndag 22. april 12.00 Teaser til første afsnit Skabe/øge trafikken til artiklen på Poltiken.dk Facebook Tekst + video
5 Tredje afsnit:
Artiklen “xxx”
Søndag 6. maj 12.00 Artiklen + video publiceres på hjemmesiden. Politiken.dk Artikel + video
6 Tredje afsnit:
Introduktion til tredje afsnit m. person B
Søndag 6. maj 12:00 Teaser til afsnit Skabe/øge trafikken til artiklen på Poltiken.dk Facebook Tekst + video
7 Fjerde afsnit:
Artiklen “xxx”
Søndag 20. maj 12.00 Artiklen + video publiceres på hjemmesiden. Politiken.dk Artikel + video
8 Fjerde afsnit:
Introduktion til fjerde afsnit m. person C
Søndag 20. maj 12:00 Teaser til afsnit Skabe/øge trafikken til artiklen på Poltiken.dk Facebook Tekst + video
9 Femte afsnit:
Artiklen “xxx”
Søndag 3. juni 12.00 Artiklen + video publiceres på hjemmesiden. Politiken.dk Artikel + video
10 Femte afsnit:

Introduktion til femte afsnit m. person D

Søndag 3. juni 12:00 Teaser til afsnit Skabe/øge trafikken til artiklen på Poltiken.dk Facebook Tekst + video
11 Sjette afsnit:
Artiklen “xxx”
Søndag 17. juni 12.00 Artiklen + video publiceres på hjemmesiden. Politiken.dk Artikel + video
12 Sjette afsnit:

Introduktion til sjette afsnit m. person E

Søndag 17. juni 12:00 Teaser til afsnit Skabe/øge trafikken til artiklen på Poltiken.dk Facebook Tekst + video
13 Syvende afsnit:
Artiklen “xxx”
Søndag 12.00 Artiklen + video publiceres på hjemmesiden. Politiken.dk Artikel + video
14 Syvende afsnit:

Introduktion til syvende afsnit m. person F

Søndag 12:00 Teaser til afsnit Skabe/øge trafikken til artiklen på Poltiken.dk Facebook Tekst + video
15 Ottende afsnit:
Artiklen “xxx”
Søndag 12.00 Artiklen + video publiceres på hjemmesiden. Politiken.dk Artikel + video
16 Ottende afsnit:

Introduktion til ottende afsnit m. person G

Søndag 12:00 Teaser til afsnit Skabe/øge trafikken til artiklen på Poltiken.dk Facebook Tekst + video
17 Niende afsnit:
Artiklen “xxx”
Søndag 12.00 Artiklen + video publiceres på hjemmesiden. Politiken.dk Artikel + video
18 Niende afsnit:
Introduktion til niende afsnit m. person H
Søndag 12:00 Teaser til afsnit Skabe/øge trafikken til artiklen på Poltiken.dk Facebook Tekst + video
19 Tiende afsnit:
Artiklen “xxx”
Søndag 12.00 Artiklen + video publiceres på hjemmesiden. Politiken.dk Artikel + video
20 Tiende afsnit:
Introduktion til tiende afsnit m. person I
Søndag 12:00 Teaser til afsnit Skabe/øge trafikken til artiklen på Poltiken.dk Facebook Tekst + video

2. formidlingsprodukt – Emil, Simon og Kristoffer

Konkurrence: Vind billetter til CPH:DOX 2018

Vil du vinde billetter til CPH:DOX 2018? Den femtende udgave af festivalen er lige om hjørnet, og i denne omgang vises der over 100 film i København over 10 dage. Med så mange film, temaer og arrangementer kan det være et mysterium at finde ud af, hvad man gerne vil se. Hvor skal man starte i programmet, og hvor skal man ende? Er man til sport eller politik? Kultur eller tredjeverdenslande?

I mysteriets ånd har CPH:DOX lavet en konkurrence, hvor du kan gå på opdagelse i programmet og finde spor til at gætte filmene i nedenstående video. Videoen refererer til tre film i programmet CPH:DOX 2018, og vinderen får billetter til de gættede film. Send dine tre bud til cphdox@info.dk. Vinderen findes ved lodtrækning blandt de korrekte svar.

CPH:DOX er en af verdens største dokumentarfilmfestivaler. Filmfestivalen blev grundlagt i 2003 og havde i 2017 omkring 100.000 besøgende. Programmet favner alt fra smalle værker af unge talenter til film af store internationale dokumentarister. Foruden filmvisninger byder festivalen også på talks og events, audiovisuelle koncerter, kunstudstillinger og meget andet. Dyk ned i det fulde program her.

 

 

Målrettet strategibeskrivelse:

  • Kampagne fra CPH:DOX for at engagere de brugere/publikum, som allerede følger deres Facebookside og muligvis regner med at tage til festivalen i forvejen.
  • Opslag på Facebook med uploadet video, kort beskrivelse af konkurrencen og link til ovenstående artikel. Udkast (selvfølgelig skal opslaget i virkeligheden komme fra CPHDOX’s egen Facebookprofil)

 

 

Johanne og Lea

Kampagne på primært Facebook (som senere i processen videreudvikles til at inkludere Instagram) med fokus på Nordisk Films Olsen Banden udstilling i Valby.

Opsummering: Gæsterne fra udstillingen er i centrum. De fortæller om deres præferencer i forhold til Olsen Banden filmene og hvad de har fået ud af at besøge udstillingen, hvilket munder ud i mundrette SoMe videoer som skal opfordre til engagement, og huske os på det nostalgiske og hyggelige ved Olsen Banden. Dermed skabes der interesse omkring Olsen Banden udstillingen.

Konceptet indeholder på nuværende tidspunkt 3 dummy videoer som skal indgå i kampagnen:

Facebook tekst: Hvem er din yndlingskarakter?
Video: Yndlings karakter

Facebook tekst: Hvilken karakter fra Olsen Banden minder du selv om?
Video: Hvem minder du om

Facebook tekst: Hvorfor skal man besøge Olsen Banden udstillingen?
Video: Olsen Banden Udstilling

 

Need:

Hvem er målgruppen?

Olsen Banden fans. Folk som er interesseret i filmene og har en interesse i at dykke ned i historien omkring filmene. Aldersgruppe: +50 år. Traditionelle, familieorienteret, landlige danskere.

Hvor vigtigt er behovet?

Ikke vigtigt for verdensfreden, men vigtigt for personer som har en passion for Olsen Banden. Vigtigt for udstillingen at have fokus på Olsen Banden, så folk får lyst til at dykke yderligere ned i universet og besøge Valby. 

Er der andre end os der kan se behovet?

Ansatte på udstillingen. Og forhåbentlig følgerne, de skal gerne få et behov opfyldt i forhold til indhold som henvender sig til dem på deres præmisser.

 

Approach:

Hvad går ideen ud på?

At tage ud til Olsen Banden udstillingen og interviewe personer som har besøgt den både omkring deres oplevelse i udstillingen og omkring indhold som kan inspirere til deling af andre personer. F.eks. Hvilken Olsen Banden karakter er du? Med visuelt indhold af personer der fortæller hvilken karakter de er.

Hvad er det unikke og nytænkende?

Det er ikke nyt. Vi trækker på genre som vi har set før på Facebook, hvor du tager en test og finder ud af hvilken karakter man er inden for et givent univers. I dette tilfælde bliver folk så selv opfordret til at skrive hvem de forbinder sig selv med.

Hvordan skal ideen udvikles og produceres?

To personer skal tage ud til udstillingen på nogle givne dage i weekenden og udspørge relevante personer om en række spørgsmål. Herefter tages materialet med hjem og klippes til 30 sekunders meningsfuld Facebook-venlig video som skal opfordre til engagement. I interviewene klippes relevante og skæve svar sammen, som udgør en kæk og relaterbar video. Det skal være en hyldest til den besøgende og kampagnen skal have fokus på det menneskelige aspekt.

Hvordan kommer den på marked?

Det er en kampagne, og der ligges en gang om ugen, f.eks. lørdag, en video ud på Olsen Banden Udstilling: https://www.facebook.com/OlsenBandenUdstillingen/ og Nordisk Film: https://www.facebook.com/NordiskFilmCorporate/ facebooksider. På sigt skal kampagnen ligeledes udfoldes på Instagram med appetitlige billeder som viser noget interessant omkring Olsen Banden. Derudover skal der konceptudvikles i forhold til at lave reelle ’Olsen Banden karakter’-test, afstemninger på Olsen Banden Siden om, hvem ens respektive yndlings figur er. Derudover skal der udvikles GIF’s med f.eks. Yvonne med en medfølgende tekst ala ’Tag en ven som minder om Yvonne’ etc.

 

Benefit:

Hvordan får brugerne gavn af ideen?

Det skal gerne være noget som brugerne synes er sjovt at engagere sig i og kan spejle sig selv i, og forhåbentlig få lyst til at tage hen og opleve Olsen Banden udstillingen. Kampagnen er tænkt som et nostalgisk tilbageblik på en del af dansk kulturarv som de fleste danskere kender og/eller har en relation til.

Hvad er effekten af ideen?

Forhåbentlig at skabe opmærksomhed omkring udstillingen og få flere personer til at købe billet og tage ind og besøge den. Det kan teoretisk set ske ved, at nogen ser at en af deres venner har interageret med Olsen Banden siden, hvorefter de tænker – ’Hey, det vil jeg da også!’.

 

Competition:

Hvilke fordele har ideen i forhold til lignende ideer?

Den har en fordel ide den har en officiel afsender af hhv. Nordisk Film og Olsen Banden Udstillingen.

Hvilke problemer/risici skal vi tage højde for?

Videoerne skal ikke være for polerede eller kommercielle at se på, men samtidig kan Nordisk Film fremstå som en afsender, som burde have bedre indhold. Samtidig skal man passe på ikke at skubbe det ned i halsen på folk som et skjult kommercielt tilbud, det skal være reelt indhold som man kan spejle sig i og forhåbentlig give lyst til at besøge udstillingen.

Hvad er alternativerne til ideen?

Tag udgangspunkt i en klenodie fra udstillingen og forklar hvad dens rolle er i filmene.

Sætte et kamera op i slutningen af udstillingen, hvor folk selv filmer og siger noget omkring udstillingen. Det bliver livestreamet på facebook. Risky, men måske kan det skabe interessant indhold. Og udstillingen får primært positive udstillinger, hvorfor der formentlig vil være en oprigtig interesse i at sige noget flinkt om udstillingen.

Hvad forhindrer konkurrenterne i at gøre det samme?

Olsen Banden udstillingen er et unik produkt. Konkurrenterne til udstillingen og dermed kampagnen er, at der er et utal af ting man kan bruge sin lørdag på. Og der er intet der forhindrer f.eks. Nationalmuseet i at lave en lignende kampagne.

Hvem dækker allerede området?

Olsen Banden fora, men det er en niche og der er ikke andre der dækker udstillingen med en kampagne af denne type.

 

Vinkel:

Olsen Banden er en del af den danske kulturarv og de fleste danskere har en relation til dem. Personer som besøger Olsen Banden udstillingen må have en særlig interesse i Olsen Banden.

Ovenstående spørgsmål kan også stilles på Sociale Medier og formentlig få personer til at engagere sig. Jubilæumsudstilling finder sted og vi vil gerne skabe opmærksomhed omkring den.