Er sociale medier og politik overhovedet et match?

ekkokamre, debat, vincent hendricks
De sociale mediers algoritmer er med til at fange brugerne i lukkede bobler, hvor de bekræftes i deres eget verdensbillede, men det er nødvendigvis ikke noget nyt, mener professor i formel filosofi Vincent Hendricks. (Foto: DR Arkiv)

Danskerne skal stemme til Folketingsvalget den 5. juni 2019. Det betyder, at politiske debatter og diskussioner fylder ekstra meget i mediebilledet og i frokoststuerne rundt omkring i landet. Især på sociale medier er debatterne præget af både mudderkast, kontroversielle udmeldinger og ekkokamre.

Maiken Hansen & Christian Povlsen

08. MAJ 2019 KL. 07.50

Vi lever i en mere og mere polariseret verden. Fløjene er blevet mere markante og tonen er blevet skarpere og mere grov. Allerede efter de første partilederrunder stod det klart, at debatten var blevet voldsommere end normalt. Både hos politikerne, men også ude i virkeligheden.

Den der råber højest, sætter dagsordenen

Foråret har budt på nye politiske strømninger i Danmark. I påsken blev islamkritiker og folketingskandidat for partiet Stram Kurs, Rasmus Paludans demonstration afbrudt at anti-facister og Nørrebro stod bogstaveligt talt i brand. Men hvordan kan det egentligt være, at en så kontroversiel og racismedømt person som Rasmus Paludan tilsyneladende taler til en ikke ubetydelige del af befolkningen?

“Der er ikke god og dårlig opmærksomhed. Der er meget af den og der er lidt af den”

Vincent Hendricks, professor i formel filosofi

Ifølge professor i formel filosofi Vincent Hendricks er det tydeligt, at den kontroversielle Rasmus Paludan har indset, at det i bund og grund bare handler om at larme mest muligt. På den måde skaber han dagsordenen. Der er ikke god og dårlig opmærksomhed. Der er meget af den og der er lidt af den, udtaler professoren i P1’s podcastserie Kammertonen.

I Kammertonen forsøger vi at klæde lytteren på til den aktuelle valgkamp, og blandt andet hjælpe dem med at se igennem ekkokamre, højtråbende politikere og skarpvinklede historier i pressen. Derudover vil programmerne se på, hvad man selv kan gøre for at holde den gode tone i den politiske debat.

LÆS OGSÅ: DR vil skære gennem støjen i valgdækningen

Algoritmer har indflydelse på dit nyhedsbillede

Undersøgelser viser, at kun 33% af Facebooks brugere er klar over, at deres feed er baseret på personlige algoritmer. Disse algoritmer er med til at fange dem i bobler, hvor de ubevidst bliver bekræftet i deres eget verdensbillede. Dette er ifølge Vincent Hendricks ikke nødvendigvis de sociale mediers ansvar, men i højere grad brugernes ansvar og påpeger, at det ikke er en ny tendens. Vælgerne har altid abonneret på eksempelvis den avis, som de er enige med, men det er i den grad blevet forstærket med forekomsten af sociale medier.

ekkokamre, debat, algoritmer

Udover nyhedsmedier kan man også følge politikerne direkte på de sociale medier. Det har aldrig været nemmere for vælgerne at komme i dialog med landets folkevalgte politikkere. Men det er både godt og skidt. Forskellige politikere er flere gange blevet taget i at blokere kritiske røster og modstandere. På den måde ender de med at tale ind i ekkokamre bestående af politiske ligesindede.

LÆS OGSÅ: UENIGE SAMMEN: Vil du mødes med én, der mener noget andet end dig selv?

Internettets logik indbyder til ramasjang

Internettets logik inviterer til ramasjang, og der passer politik nødvendigvis ikke ind i. Politik er vigtigt, kedeligt og svært, udtaler Hendricks. Derfor forsøger sociale medier at tilpasse de politiske nyheder til Internettets logik og krav om infotainment. Ifølge Hendricks er sociale medier og politik ikke nødvendigvis skabt for hinanden, hvis vi kigger på, hvordan den politiske diskurs egentligt afstedkommer, så egner sociale medier sig ikke som den bedste medieplatform.

Endvidere viser en undersøgelse fra Dansk Ungdoms Fællesråd, at 50% af den kommende generation vælger sociale medier fra, fordi tonen er for hård. Dette er en foruroligende tendens, og det er i sidste ende ikke stimulerende for den demokratiske debat og sindelag, udtaler Hendricks i programmet.

Hør hele podcastet med Vincent Hendricks i denne uges udgave af Kammertonen. Kammertonen udkommer hver onsdag i maj 2019.

Imre Kertész viser individets skæbnesvangre møde med totalitarismen

Imre Kertész
Imre Kertész. Født i 1929, død i 2016. Modtog som den første ungarer Nobelprisen i litteratur i 2002 for “et forfatterskab, der hævder den enkeltes skrøbelige erfaring over for historiens barbariske vilkårlighed”.

PODCAST. Det er hos den ungarsk-jødiske forfatter Imre Kertész, at vi kan forstå erfaringen af det totalitære – og måske de autoritære og antieuropæiske tendenser, vi ser i dagens Ungarn.

Hvis man vil forstå erfaringen af det 20. århundredes totalitarisme, er den nobelprisvindende forfatter Imre Kertész en stemme, man nødvendigvis må forholde sig til. Han oplevede absurditeten at være jøde på et særligt fatalt tidspunkt i historien: Som 14-årig blev han sendt i koncentrationslejr, først til Auschwitz, senere Buchenwald. Han overlevede nazismen, men det ene regime efterfulgte det andet med den kommunistiske magtovertagelse af Ungarn i 1949.

Det er erfaringen af det totalitære, Kertész skriver om. I sin udlevering af det 20. århundredes europæiske kultur når han frem til en provokerende konklusion: At vi opdrages til en slags lydighedsetik, der gør, at vi aktivt tager del i opretholdelsen af systemerne – også de totalitære.

Med det udgangspunkt bliver forfatterskabets store spørgsmål, hvordan man som menneske fastholder sin værdighed og frihed over for historiens barbariske vilkårlighed.

Morten Lassen, forfatter og underviser ved Københavns VUC, har skrevet om Kertész i sin bog Mødet med det totalitære. Hør oven for, hvordan han udfolder forfatterskabet og derfra besvarer spørgsmålet om, hvorvidt Kertész giver os en forståelse for det Ungarn, vi ser i dag.

Redaktion: Kristoffer Grønbæk

Ajour – Politikens podcast på lyd (eksamensprojekt)

'Ajour - Politikens nyhedsoverblik på lyd' har talt med Abdel Aziz Mahmoud. Han er journalist og frontløber i debatten om foreningen af homoseksualitet og Islam.
‘Ajour – Politikens nyhedsoverblik på lyd’ har talt med Abdel Aziz Mahmoud. Han er journalist og frontløber i debatten om foreningen af homoseksualitet og Islam.

Hør podcast: Abdel Aziz Mahmoud: Lad os sammen bryde tabuet om homoseksuelle muslimer

I dag taler Ajour med Abdel Aziz Mahmoud. Han er både muslim og homoseksuel, og så drømmer han om, at det bliver okay at være begge dele. Skal det lykkes, bør vi stoppe med at gøre det hele så freak-agtigt, mener han.

 

 

Det er blevet mandag, og en ny uge er begyndt. Dine værter, Esben og Benedikte, sidder klar med dagens nyheder, men først skal vi runde afsnittets ‘Indsigt’. Journalist Abdel Aziz Mahmoud gæster studiet til en snak om seksualitet og religion.

»Det handler om at få alle med,« siger Abdel Aziz Mahmoud. Han tror på, at der kan rykkes ved den konservative tanke om, at homoseksualitet og Islam ikke kan forenes. I dokumentarserien ‘Helvedes Homo – En muslim springer ud’ undersøger han det tabubelagte emne med udgangspunkt i sin egen historie og erfaring. Han frygtede seernes reaktion men indså hurtigt, at knuden i maven og de bange anelser ikke var nødvendige. 

»Jeg blev mødt med en love storm,« siger han.

Abdel Aziz Mahmoud føler sig priviligeret. Han ser det som sin pligt at bruge sin platform som anerkendt journalist til at hjælpe andre, der står i samme situation, som han gjorde – og vi kan alle hjælpe med at bryde tabuet. Det skal ske gennem en gradvis integration i det homoseksuelle miljø, og majoriteten skal gå forrest, mener han.

LÆS OGSÅ: Abdel Aziz Mahmoud: Alt for mange muslimske homoer føler sig som freaks

Vil du blive klogere på, hvordan du selv kan være med til at bryde tabuet, så lyt med i dagens afsnit af podcasten  ‘Ajour – Politikens nyhedsoverblik på lyd’.

Ulve-nyt, clutch-minister og meget mere

Inden vi føres ajour med Abdel Aziz Mahmoud i afsnittets ‘Indsigt’, kan du få dit daglige nyhedsfix i ‘Oversigt’. Her får Esben svært ved at styre sit temperament, når han skal præsentere nyheden om den dræbte ulv i Ulfborg. Og så kommer Benedikte på glatis, når hun skal forklare det sjove i, at Andreas Højlund fra E-sport-holdet Astralis tilbyder sig selv som “clutch-minister” på Lars Løkkes Twitter-profil.

Hør det hele fra klokken 16.00 – eller lige når det passer dig.

Ajour - Politikens nyhedsoverblik på lyd

Podcasten giver dig dit daglige nyhedsoverblik og dykker herefter ned i en historie, der klæder dig på til samtale og debat.

Værter: Benedikte Plum Enemark og Esben Nikolajsen.

Find 'Ajour - Politikens nyhedsoverblik på lyd' i Politikens podcast-univers og på Facebook/Ajour.

Eksamensproduktion: autodidakt

PODCAST Autodidakt på arbejdsmarkedet: “Jeg tager ikke imod ordrer fra sådan en lille dreng”

Rasmus Harboe Meldgaard er autodidakt journalist

28-årige Rasmus er autodidakt journalist. I første afsnit af podcastserien ‘De autodidakte’ fortæller han om, hvordan han har fundet sin egen vej uden karakterer og eksamenspapirer. For hvilke fordele, ulemper, udfordringer og fordomme oplever man egentlig som autodidakt på arbejdsmarkedet?

For Rasmus har det altid været mere naturligt at arbejde end at sidde på skolebænken. Han startede sin journalistiske karriere ved et tilfælde og føler selv, at han har opnået en blåstempling. Den, som universitetet eller journalisthøjskolen almindeligvis giver.

I dag arbejder han på den digitale kulturredaktion i DR, hvor han skriver om alt fra Matador til unge mennesker, der har det svært.

Men hvordan håndterer man sine nærmestes reaktion på, at man er færdig med at gå i skole, når alle de andre søger videre? Hvor angstprovokerende er det at forsvare sit arbejde over for erfarne kolleger, når man er helt ny i faget? Og hvordan bliver man god til noget som helst uden at modtage undervisning?

Hør Rasmus’ historie i første episode af De autodidakte’ på Politikens podcast-app eller via iTunes

 

De autodidakteDe autodidakte er et ugentligt podcastprogram, der udforsker arbejdsmarkedet som autodidakt.

Vært: Nanna Mejer Sørensen

Redaktion: Nanna Mejer Sørensen, Sarah Kjeldsen og Poul Emil Nørlund

Få fordybet indsigt i autodidaktik hver uge på Politiken.dk, som podcast via iTunes eller i vores podcast-app, som kan hentes gratis i App Store.

Eksamensprodukt: de autodidakte – konceptartikel

Politiken Podcast

DE AUTODIDAKTE med Nanna Mejer Sørensen

Uddannelse. Et ord, man ofte hører i medierne. I de senere år ofte i forbindelse med uddannelsesloft, fremdriftsreform, rekordhøje ansøgertal på universiteterne og debatindlæg fra skoleelever og studerende om stress, usikkerhed og frygten for at vælge forkert. Under alle omstændigheder er uddannelse en nødvendighed, og det skal helst gå så hurtigt som muligt.

Men hvad med dem, der ikke tager den lige vej? I podcastserien ‘De autodidakte’ møder vært Nanna Mejer Sørensen en række autodidakte unge, der har fundet deres egen vej ind på arbejdsmarkedet uden undervisning, studievejledere, karakterer og eksamenspapirer. Hvordan er de kommet til der, hvor de er, og hvilke fordele, ulemper, udfordringer og eventuelle fordomme oplever man egentlig som autodidakt på arbejdsmarkedet?

➔ Læs også: Autodidakt: “Jeg tager ikke imod ordrer fra sådan en lille dreng”

Over fem uger kan du hver søndag udforske arbejdsmarkedet som autodidakt.

Redaktion: Nanna Mejer Sørensen, Sarah Kjeldsen og Poul Emil Nørlund.

Hør første afsnit af De autodidakte her eller via iTunes.

De autodidakteDe autodidakte er et ugentligt podcastprogram, der udforsker arbejdsmarkedet som autodidakt.

Vært: Nanna Mejer Sørensen

Redaktion: Nanna Mejer Sørensen, Sarah Kjeldsen og Poul Emil Nørlund

Få fordybet indsigt i autodidaktik hver uge på Politiken.dk, som podcast via iTunes eller i vores podcast-app, som kan hentes gratis i App Store.

Emilie og Elisabeth: Tjekliste til udlandsophold: har du husket det hele?

tjekliste til udlandsopholdTjekliste til udlandsophold: har du husket det hele?

Processen kan være uoverskuelig, når du skal på udlandsophold. Hvordan ved du, at du har husket det hele? KUudlands guide til udveksling har lavet en tjekliste til udlandsophold, som kan gøre det lidt nemmere for dig. 

Københavns universitet tjekliste til udlandsophold

 

1) Bolig

Først og fremmest skal du have styr på, hvor du skal bo henne. Og det i sig selv er jo uoverskueligt nok. Læs derfor gerne KUudlands guide til boligsøgning. Når du har fundet et sted at bo, er det en god idé at orientere dig ordentligt i kontrakten, som du skal skrive under på. Sørg for at få andre øjne på den også. Selvom du er vant til at læse kontrakter herhjemme, kan de være formuleret på en helt anden måde, og det kan være helt andre krav, der gælder, udenfor Danmark. Her skal du også huske at finde ud af, hvornår du skal opsige din lejlighed igen, hvis du har skrevet under for længere tid end de 4-6 måneder, som dit udlandsophold typisk vare. 

2) Forsikring

Nogle universiteter i udlandet har specifikke krav til forsikring, hvis du kommer som international studerende. Du skal dog være sikker på, hvad den dækker. Du kan være nødt til at have egen rejseforsikring og sygeforsikring hjemmefra, men det afhænger helt af hvilket land (og universitet), du skal til. Ring derfor til dit forsikringsselskab og find ud af, hvad de kan tilbyde dig. 

3) Pas og visum

Det giver måske sig selv, at du skal have styr på dit pas og visum. Og begge dele er også vigtige at huske. Det er dog en god idé at have en udskrift af dit visum med i din håndbagage, så du kan bevise, at du har de korrekte papirer og tilladelser. 

Selvom myndighederne i landet, du skal ind i, har papirerne og tilladelserne digitalt, så er det altid en fordel at være ekstra godt forberedt på alle situationer.

4) Skal jeg skifte adresse, når jeg skal på udlandsophold? 

Det kommer meget an på, hvor længe du skal være afsted. Hvis du skal være afsted på almindeligt udlandsophold, så er det ikke altid nødvendigt. Men det er en god idé at tage kontakt til Borgerservice, som kan besvare dette spørgsmål. Husk også at læse SU reglerne for bopæl på SU.dk.

5) Legatliste og krav

Der kan være en del legater, som du kan søge, mens du er afsted. Sørg derfor hele tiden for at holde din legatliste opdateret med både krav og deadlines for de enkelte legater. Hvis du er i tvivl om legatsøgning så læs gerne vores artikel: Legatsøgning til udlandsophold med KUudland

6) Bankstatement og SU

Som vi før har fortalt i forbindelse med ansøgningen til dit udlandsophold, så har du fået styr på din bankstatement allerede, da du søgte ind på værtsuniversitet, hvis en sådan er påkrævet. Når vi tidligere har snakket om at være forberedt på at rejse ud, gælder det selvfølgelig også, at have styr på, at du har tilladelse til at tage din SU med på dit udlandsophold.

Svartiden hos SU-styrelsen kan være lang, så gå derfor igang i god tid.

 

Hent vores tjekliste til udlandsophold ned på din computer eller smartphone, så du er sikker på, at du har, hvad du skal bruge!

 

 

Tjekliste til udlandsophold

Følg KUudland på Facebook og Instagram for flere tips og råd, samt konkurrencer og spændende gæstebloggere.

Læs mere fra KUUdlands guide til udveksling her:

Legatsøgning til udlandsophold med KUudland 

Tips til boligsøgning på udlandsophold med KUudland

 

Emilie og Elisabeth: Tips til boligsøgning på udlandsophold

boligsøgning til udlandsopholdTips til boligsøgning på udlandsophold

 

Det kan være lidt af en udfordring at finde et sted at bo, når du skal på udveksling. Derfor har KUudlands guide til udveksling samlet nogle tips til boligsøgning på udlandsophold, der forhåbentlig kan gøre det lidt lettere. 

 

Tips til boligsøgning på udlandsophold
Mange drømmer om det idylliske campusliv, når de tager på udveksling. Men der er mange andre måder at bo på. KUudlands guide til udveksling hjælper dig på vej.

Hvor kan man bo?

Langt de fleste universiteter har en eller anden form for studiebolig tilknyttet. Derfor er et godt sted at starte dit værtsuniversitets hjemmeside, der kan guide dig til boligmuligheder for udvekslingsstuderende. Her vil ansøgningsprocedurer og frister også være at finde. Det er dog ikke altid muligt at få en plads på værtsuniversitetets kollegier eller studieboliger. Dette kan skyldes restriktioner for udvekslingsstuderende, mange ansøgere eller andre ting. Derfor er det godt at have et overblik over, hvilke andre muligheder der er.  Nogle af disse kan være flatshare, hvor man deler med andre studerende, leje på det private boligmarked enten alene eller sammen med andre, eller fremleje fra andre studerende.

 

Hvordan gør jeg?

Der er mange steder at søge bolig, men for udvekslingstuderende, der gerne vil have noget at bo i ved ankomst, er internettet selvfølgelig et oplagt sted at starte. Det vil givetvis være rimelig enkelt at finde lejeboligsider til det private marked. Men det kan være dyrt, og der er mange om buddet. Som i København er studievenlige boliger ofte en mangelvare i de større studiebyer. Derfor vil vi fokusere på alternative veje i dette indlæg. En af dem kan være Facebook. Her kan du søge på grupper for dit universitet, hvor andre studerende kan poste omkring fremleje af værelser. Det er også oplagt, at spørge sit netværk til råds. Måske er man heldig at nogen kender nogen i ens værtsby, der kan hjælpe. Derudover kan man med fordel søge at “bytte” lejlighed med en studerende, der kommer til København. Alt sammen kan foregå gennem sociale medier eller på flatshare hjemmesider for din værtsby.

 

Undgå at blive snydt

Et af de vigtigste råd: hvis det lyder for godt til at være sandt, så er det det nok også. Derfor skal du selvfølgelig altid have din sunde fornuft med, når du leder efter bolig. Hvis nogen tilbyder dig en stor lejlighed med udsigt for ingen penge, skal alarmklokkerne lyde. Som i København er mange svindlere på plads til at udnytte de desperate boligsøgende studerende. Derfor er det ofte godt at have is i maven og måske forberede sig på at bo på en sofa eller et hostel den første måned. Det kan være lettere at være kritisk i sin søgning, når man er kommet frem til værtsbyen og selv kan se lejlighederne med egne øjne. Til sidste er det også vigtigt at få en ordentlig lejekontrakt. Læs Boligportalens tips HER.

Vi håber, du kunne bruge vores tips til boligsøgning på udlandsophold til noget. Og husk det hele flasker sig oftest, hvis man har lidt tålmodighed og opfindsomhed.

 

Følg KUudland på Facebook og Instagram for flere tips og råd, samt konkurrencer og spændende gæstebloggere.

 

Se mere fra KUUdlands guide til udveksling her:

Søg legater til udlandsophold med KUudland

Tjekliste til udlandsophold: Har du husket det hele?