Clark Olofsson tog fire gidsler til fange i 131 dramatiske timer i forbindelse med et bankrøveri i Stockholm i 1973, hvilket senere gav navn til den fænomenet Stockholmsyndromet. Nu udgiver han sin selvbiografi.

Af Sarah Kjeldsen, 15. februar 2018

Den svenske storforbryder Clark Olofsson udgiver snart sin selvbiografi i 3 bind med titlen: “Vaffan var det egentligen som hände” (Hvad fanden var det egentlig, der skete?, red.), som bl.a. handler om hans deltagelse i det verdensberømte bankrøveri i Stockholm i 1973, som senere lagde navn til det psykiske fænomen Stockholmsyndromet.

Fra bankrøveri til gidseltagning

Torsdag den 23. august 1973 træder den 32-årige Jan-Erik Olsson ind i Kredit banken i Stockholm. Da han når frem til kassen trækker han en maskinpistol op af tasken og affyrer en salve op i loftet. Da ekkoet fra skuddene har lagt sig proklamerer han højlydt og ildevarslende: ”The party has just begun”

Hvad der herefter var Jan-Erik Olssons hensigt er den dag i dag uklart, men situationen udvikler sig fra et bankrøveri til historiens første rigtige gidseltagning i Sverige, hvor fire bankansatte sidder indespærret i 131 nervepirrende timer. Løsningskravet af hans kammerat fra fængslet i Norrköbing. Hans løsningskrav er at bringe en kammerat, Clark Olufsson, fra fængslet i Norrkøbing til banken, hvilket politiet eftergav.

Efter næsten fem døgn griber politiet  ind ved at bore et lille hul ind i boksen og pumper kvalmegas ind. Gidseltagere og gidsler kom hurtigt ud, og uden særlig dramatik blev de to kriminelle pågrebet.

Stockholmsyndromet opstår

Politiets forbløffelse var stor, da man efterfølgende afhørte de fire gidsler. De havde nemlig fundet mere end almindelig sympati over for de to gidseltagere og havde opfattet politiets forsøg på at få dem frigivet som risikabel og livstruende. Derudover gik der også rygter om, at der havde været et kærlighedsforhold imellem den ene gidseltager og et af gidslerne.

I 1978 navngiver den amerikanske psykiater Frank Ochberg fænomenet Stockholmsyndromet efter gidseldramaet i Kredit banken i Sverige.

Clark Olofssons selvbiografi forventes at være på hylderne til sommer.

Manden bag Stockholmsyndromet udgiver bog

Den tidligere kriminelle, Clark Olofsson, har 45 år efter et historisk bankrøveri og gidseltagning i Stockholm valgt at udgive sine erindringer om episoden. Det var denne episode, som lagde navn til det velkendte Stockholmsyndrom.  

Torsdag den 23. august 1973 træder den 32-årige Jan-Erik Olsson ind i Kredit Banken i Stockholm. Kort efter affyrer han skud med en maskinpistol. Dette bliver startskuddet til en hæsblæsende 131 timers gidseltagning. Kort inde i gidseltagningen kræver Jan-Erik Olsson en kammerat frigivet fra et fængsel og bragt til banken. Kammeraten hedder Clark Olofsson, og bliver en central figur i gidseltagningsdramaet. Men noget var anderledes ved denne gidseltagningssituation. Ved politiets afhøring af gidslerne efter løsladelsen, viser det sig, at gidslerne havde fundet mere end almindelig sympati over for gidseltagerne. De fire gidsler havde rent faktisk opfattet politiets forsøg på at få dem frigivet, som mere risikabel og livstruende end den trussel som gidseltagerne repræsenterede. Ikke alene havde der været sympati imellem parterne, der gik også rygter om, at der havde været et kærlighedsforhold imellem den ene gidseltager og et af gidslerne.

Gidsler bliver medsammensvorne
De 131 timer i bankboksen i Stockholm havde bragt gidseltagere og gidsler sammen i et psykologisk forhold, som var betinget af den fælles krise som gidsler og gidseltagere oplevede. Gidslerne vil vide, at politiets undsætning kan medføre skyderi, brand og andre livstruende forhold. Derfor får man et fælles mål med gidseltagerne, og dét i kombination med angst og fortvivlelse udløser Stockholmsyndromet.

Stockholmsyndromet forhindrer gidslerne i at se klart i selve situationen, og gidslerne bliver derved en slags medsammensvorne. Forbryderne bliver også ofre for fænomenet, hvilket gør det vanskeligt for dem at eksekvere en likvidering, som er gidseltagernes trumfkort over for myndighederne. I 1978 navngiver den amerikanske psykiater Frank Ochberg fænomenet Stockholmsyndromet, opkaldt efter gidseldramaet i Kredit banken.

I dag udnytter gidseltagere den nye viden om Stockholmsyndromet og sørger typisk for at være så anonyme som muligt overfor deres gidsler, hvorved der ikke knyttes bånd.

‘Stockholmsyndromet’ opstod ved bankrøveri

Et banalt bankrøveri i 1973 udviklede sig til et gidseldrama, som senere gav navn til det psykologiske fænomen ‘Stockholmsyndromet’.  En af gidseltagerne, Clark Olofsson, udgiver snart sin selvbiografi i 3 bind.

“The party has just begun”

Gidseltager bag Stockholmsyndromet udgiver ny bog

En af de to gerningsmænd bag den verdenskendte gidseltagning i Stockholm i er klar med en bog om sit liv. 

Svenskeren Clark Olofsson, hvis medvirken i det berygtede gidseldrama, der har lagt navn til det såkaldte Stockholmsyndrom, er snart aktuel med en selvbiografi. Røveriet og gidseltagningen på Kredit Banken i Stockholm i 1973 er siden gået over i historien, efter den amerikanske psykiater Frank Ochberg brugte begivenheden til at beskrive det mærkværdige psykologiske fænomen, hvor gidsler udvikler sympati med deres gidseltagere.

Gidseldrama i midten af Stockholm

Røveriet på Kredit Banken, der i 1973 befandt sig på Normalmtorget i centrum af den svenske hovedstad, blev iværksat af den dengang 32-årige Jan-Erik Olsson, som bevæbnet med maskinpistol tvang fire bankansatte ind i et lille lokale, langt inde i banken. Politiet var hurtige til at efterleve Olssons krav om at få sin kammerat Clark Olofsson, der på det give tidspunkt sad fænglet i Norrkøbing, frigivet og transporteret til banken. Først efter 131 timer eller næsten fem døgn lykkedes det politiet at befri de fangede ved at tvinge de to gerningsmænd og deres gidsler ud ved at pumpe kvalmegas ind i boksen.

Gidsler fattede sympati med gerningsmænd

Til politiets store forbløffelse fortalte gidslerne efterfølgende, at de havde fattet sympati med de to gidseltagere, og at de fire gidsler rent faktisk havde opfattet politiets forsøg på at få dem frigivet, som mere risikabel end den trussel som gidseltagerne repræsenterede. Situationen beskriver et, for situationen, naturligt psykologisk forhold, der er betinget af den fælles krise som gidsler og gidseltagere oplever under en gidseltagning. Her ophører gidslernes rationelle opfattelser af hvad der er lovligt og ulovligt eller rigtigt og forkert. Frygten for at lide en voldsom død trænger normale moralske betragtninger i baggrunden, og erstattes af en solidaritet om den sag, som forbryderne har iværksat.

Gidselstagerens bog om Stockholmsyndromet 

Den tidligere kriminelle, Clark Olofsson, har 45 år efter et historisk bankrøveri og gidseltagning i Stockholm valgt at udgive sine erindringer om episoden. Det var denne episode, som lagde navn til det velkendte Stockholmsyndrom.  

Torsdag den 23. august 1973 træder den 32-årige Jan-Erik Olsson ind i Kredit Banken i Stockholm. Kort efter affyrer han skud med en maskinpistol. Dette bliver startskuddet til en hæsblæsende 131 timers gidseltagning. Kort inde i gidseltagningen kræver Jan-Erik Olsson en kammerat frigivet fra et fængsel og bragt til banken. Kammeraten hedder Clark Olofsson, og bliver en central figur i gidseltagningsdramaet. Men noget var anderledes ved denne gidseltagningssituation. Ved politiets afhøring af gidslerne efter løsladelsen, viser det sig, at gidslerne havde fundet mere end almindelig sympati over for gidseltagerne. De fire gidsler havde rent faktisk opfattet politiets forsøg på at få dem frigivet, som mere risikabel og livstruende end den trussel som gidseltagerne repræsenterede. Ikke alene havde der været sympati imellem parterne, der gik også rygter om, at der havde været et kærlighedsforhold imellem den ene gidseltager og et af gidslerne.

De 131 timer i bankboksen i Stockholm havde bragt gidseltagere og gidsler sammen i et psykologisk forhold, som var betinget af den fælles krise som gidsler og gidseltagere oplevede. Gidslerne vil vide, at politiets undsætning kan medføre skyderi, brand og andre livstruende forhold. Derfor får man et fælles mål med gidseltagerne, og dét i kombination med angst og fortvivlelse udløser Stockholmsyndromet.

Stockholmsyndromet forhindrer gidslerne i at se klart i selve situationen, og gidslerne bliver derved en slags medsammensvorne. Forbryderne bliver også ofre for fænomenet, hvilket gør det vanskeligt for dem at eksekvere en likvidering, som er gidseltagernes trumfkort over for myndighederne. I 1978 navngiver den amerikanske psykiater Frank Ochberg fænomenet Stockholmsyndromet, opkaldt efter gidseldramaet i Kredit banken.

I dag udnytter gidseltagere den nye viden om Stockholmsyndromet og sørger typisk for at være så anonyme som muligt overfor deres gidsler, hvorved der ikke knyttes bånd.

Gidseldramaet i Kredit Banken: Gidsler vil ikke redes

Gidseldramaet i Kredit Banken er slut. Men det endte ikke helt som politiet havde forventet, da de brød ind for at rede de 4 tilfangetagne bankansatte. Gidslerne havde nemlig fundet mere end almindelig sympati over for de to gidseltagere. Der gik også rygter om, at der havde været et kærlighedsforhold imellem den ene gidseltager og et af gidslerne.

”The Party has just begun”

Gidseldramaet i Kredit Banken begyndte klokken 10:15 den 23. August 1973. Jan-Erik Olsson, 32, træder ind i banken på Normalmstorget. Da han når frem til kassen, trækker han en maskinpistol op af tasken og affyrer en salve op i loftet. Da ekkoet fra skuddene har lagt sig, proklamerer han højlydt og ildevarslende: ”The party has just begun”

Hvad, der herefter var Jan-Erik Olssons hensigt, er uklar, men kendsgerningen er, at få timer senere befinder Jan-Erik Olsson sig sammen med to kvindlige og to mandlige bankansatte i bankens bokslokale. Bankrøveriet udvikler sig herefter til, hvad der nu kaldes gidseldramaet i Kredit Banken. Efter nogen tid kræver Jan-Erik Olsson en kammerat frigivet fra fængslet i Norrkøbing. Politiet parerer ordrer og bringer kammeraten til banken. Hans navn er Clark Olofsson, en svensk kriminel.

Gidsler redet efter 131 timer

Knap fem døgn efter at Jan-Erik Olsson har haft sin entré i Kredit Banken, anbringer politiet en betonklods i lejligheden lige over bankboksen. Med et trykluftbord distraherer de gidseltagerne med en øresønderrivende larm. På få minutter borer politiets teknikker et lille hul ind i boksen. Sekunder efter pumper politiets teknikere kvalmegas ind i boksen. Gidseltagere og gidsler var hurtigt ude af bankboksen, og uden særlig dramatik blev de to kriminelle pågrebet.

Efter 131 timer var det nervepirrende gidseldrama i Kredit Banken slut.

Den dramatiske fortælling bag Stockholmsyndromet