Sarah Kjeldsen – Stockholmsyndromet: Sveriges første gidseltager udgiver selvbiografi

Clark Olofsson tog fire gidsler til fange i 131 dramatiske timer i forbindelse med et bankrøveri i Stockholm i 1973, hvilket senere gav navn til den fænomenet Stockholmsyndromet. Nu udgiver han sin selvbiografi.

På billedet ses Clark Olofsson til højre og tre af sine fire gidsler. Dette billede blev taget den 27. august 1973. Dette gav senere navn til fænomenet Stockholmsyndromet. FOTO: xx
På billedet ses Clark Olofsson til højre og tre af de fire gidsler. Dette billede blev taget den 27. august 1973. FOTO: xx

Af Sarah Kjeldsen, 15. februar 2018

Den svenske storforbryder Clark Olofsson udgiver snart sin selvbiografi i 3 bind med titlen: “Vaffan var det egentligen som hände” (Hvad fanden var det egentlig, der skete?, red.), som bl.a. handler om hans deltagelse i det verdensberømte bankrøveri i Stockholm i 1973, som senere lagde navn til det psykiske fænomen Stockholmsyndromet.

Fra bankrøveri til gidseltagning

Torsdag den 23. august 1973 træder den 32-årige Jan-Erik Olsson ind i Kredit banken i Stockholm. Da han når frem til kassen trækker han en maskinpistol op af tasken og affyrer en salve op i loftet. Da ekkoet fra skuddene har lagt sig proklamerer han højlydt og ildevarslende: ”The party has just begun”

Hvad der herefter var Jan-Erik Olssons hensigt er den dag i dag uklart, men situationen udvikler sig fra et bankrøveri til historiens første rigtige gidseltagning i Sverige, hvor fire bankansatte sidder indespærret i 131 nervepirrende timer. Løsningskravet af hans kammerat fra fængslet i Norrköbing. Hans løsningskrav er at bringe en kammerat, Clark Olufsson, fra fængslet i Norrkøbing til banken, hvilket politiet eftergav.

Efter næsten fem døgn griber politiet  ind ved at bore et lille hul ind i boksen og pumper kvalmegas ind. Gidseltagere og gidsler kom hurtigt ud, og uden særlig dramatik blev de to kriminelle pågrebet.

Stockholmsyndromet opstår

Politiets forbløffelse var stor, da man efterfølgende afhørte de fire gidsler. De havde nemlig fundet mere end almindelig sympati over for de to gidseltagere og havde opfattet politiets forsøg på at få dem frigivet som risikabel og livstruende. Derudover gik der også rygter om, at der havde været et kærlighedsforhold imellem den ene gidseltager og et af gidslerne.

I 1978 navngiver den amerikanske psykiater Frank Ochberg fænomenet Stockholmsyndromet efter gidseldramaet i Kredit banken i Sverige.

Clark Olofssons selvbiografi forventes at være på hylderne til sommer.

Josephine Dahl

Manden bag Stockholmsyndromet udgiver bog

Den tidligere kriminelle, Clark Olofsson, har 45 år efter et historisk bankrøveri og gidseltagning i Stockholm valgt at udgive sine erindringer om episoden. Det var denne episode, som lagde navn til det velkendte Stockholmsyndrom.  

Her ses gidslerne til venstre og Clark Olufsson til højre.

Torsdag den 23. august 1973 træder den 32-årige Jan-Erik Olsson ind i Kredit Banken i Stockholm. Kort efter affyrer han skud med en maskinpistol. Dette bliver startskuddet til en hæsblæsende 131 timers gidseltagning. Kort inde i gidseltagningen kræver Jan-Erik Olsson en kammerat frigivet fra et fængsel og bragt til banken. Kammeraten hedder Clark Olofsson, og bliver en central figur i gidseltagningsdramaet. Men noget var anderledes ved denne gidseltagningssituation. Ved politiets afhøring af gidslerne efter løsladelsen, viser det sig, at gidslerne havde fundet mere end almindelig sympati over for gidseltagerne. De fire gidsler havde rent faktisk opfattet politiets forsøg på at få dem frigivet, som mere risikabel og livstruende end den trussel som gidseltagerne repræsenterede. Ikke alene havde der været sympati imellem parterne, der gik også rygter om, at der havde været et kærlighedsforhold imellem den ene gidseltager og et af gidslerne.

Gidsler bliver medsammensvorne
De 131 timer i bankboksen i Stockholm havde bragt gidseltagere og gidsler sammen i et psykologisk forhold, som var betinget af den fælles krise som gidsler og gidseltagere oplevede. Gidslerne vil vide, at politiets undsætning kan medføre skyderi, brand og andre livstruende forhold. Derfor får man et fælles mål med gidseltagerne, og dét i kombination med angst og fortvivlelse udløser Stockholmsyndromet.

Stockholmsyndromet forhindrer gidslerne i at se klart i selve situationen, og gidslerne bliver derved en slags medsammensvorne. Forbryderne bliver også ofre for fænomenet, hvilket gør det vanskeligt for dem at eksekvere en likvidering, som er gidseltagernes trumfkort over for myndighederne. I 1978 navngiver den amerikanske psykiater Frank Ochberg fænomenet Stockholmsyndromet, opkaldt efter gidseldramaet i Kredit banken.

I dag udnytter gidseltagere den nye viden om Stockholmsyndromet og sørger typisk for at være så anonyme som muligt overfor deres gidsler, hvorved der ikke knyttes bånd.

caroline van halsema

‘Stockholmsyndromet’ opstod ved bankrøveri

Et banalt bankrøveri i 1973 udviklede sig til et gidseldrama, som senere gav navn til det psykologiske fænomen ‘Stockholmsyndromet’.  En af gidseltagerne, Clark Olofsson, udgiver snart sin selvbiografi i 3 bind.

“The party has just begun”

Torsdag den 23. august 1973 træder Jan-Erik Olsson ind i Kredit Banken på Norrmalmstorget, hvor man forbereder sig på en travl dag med mange kunder. Da han når frem til kassen, trækker han en maskinpistol op af tasken og affyrer en salve op i loftet. Da ekkoet fra
skuddene har lagt sig proklamerer han højlydt og ildevarslende: ”The party has just begun”.  Få timer senere befinder Jan-Erik Olsson sig sammen med fire bankansatte i bankens bokslokale. Et lille lokale på knap 46 kvadratmeter, uden vinduer, langt inde i banken.

Sympati med gidslerne

Efter knap fem døgn lykkedes det politiet at få gidslerne ud af bankboksen og pågribe gidseltagerne.
Politiets forbløffelse var stor, da man afhørte de to kvinder og de to mænd som havde været
taget som gidsler. Gidslerne havde nemlig fundet mere end almindelig sympati over for de to
gidseltagere, og der gik også rygter om at der havde været et kærlighedsforhold imellem den ene gidseltager og et af gidslerne.

‘Stockholmsyndromet’

 I 1978 navngiver den amerikanske psykiater Frank Ochberg fænomenet ‘Stockholmsyndromet’. Men hvad skete der i bankboksen? Og hvorfor oplever mange andre gidsler det samme?
Syndromet er betinget af den fælles krise som gidsler og gidseltagere oplevede. Under ubeskrivelig stress, ophører gidslernes rationelle opfattelse af, hvad der er rigtigt og forkert. Gidslerne ved, at politiets undsætning kan medføre livstruende forhold, og derfor får de et fælles mål med gidseltagerne. Dét i kombination med angst og fortvivlelse udløser Stockholmsyndromet. Forbryderne bliver også ofre for fænomenet. Jo længere tid der går, jo større sandsynlighed er der for, at der opstår sympati mellem parterne.
I 2008 blev Olofsson anholdt i Danmark for narkosmugleri: https://politiken.dk/udland/art4755075/Clark-Olofsson-atter-bag-tremmer

Felix

Gidseltager bag Stockholmsyndromet udgiver ny bog

En af de to gerningsmænd bag den verdenskendte gidseltagning i Stockholm i er klar med en bog om sit liv. 

Svenskeren Clark Olofsson, hvis medvirken i det berygtede gidseldrama, der har lagt navn til det såkaldte Stockholmsyndrom, er snart aktuel med en selvbiografi. Røveriet og gidseltagningen på Kredit Banken i Stockholm i 1973 er siden gået over i historien, efter den amerikanske psykiater Frank Ochberg brugte begivenheden til at beskrive det mærkværdige psykologiske fænomen, hvor gidsler udvikler sympati med deres gidseltagere.

Gidseldrama i midten af Stockholm

Røveriet på Kredit Banken, der i 1973 befandt sig på Normalmtorget i centrum af den svenske hovedstad, blev iværksat af den dengang 32-årige Jan-Erik Olsson, som bevæbnet med maskinpistol tvang fire bankansatte ind i et lille lokale, langt inde i banken. Politiet var hurtige til at efterleve Olssons krav om at få sin kammerat Clark Olofsson, der på det give tidspunkt sad fænglet i Norrkøbing, frigivet og transporteret til banken. Først efter 131 timer eller næsten fem døgn lykkedes det politiet at befri de fangede ved at tvinge de to gerningsmænd og deres gidsler ud ved at pumpe kvalmegas ind i boksen.

Gidsler fattede sympati med gerningsmænd

Til politiets store forbløffelse fortalte gidslerne efterfølgende, at de havde fattet sympati med de to gidseltagere, og at de fire gidsler rent faktisk havde opfattet politiets forsøg på at få dem frigivet, som mere risikabel end den trussel som gidseltagerne repræsenterede. Situationen beskriver et, for situationen, naturligt psykologisk forhold, der er betinget af den fælles krise som gidsler og gidseltagere oplever under en gidseltagning. Her ophører gidslernes rationelle opfattelser af hvad der er lovligt og ulovligt eller rigtigt og forkert. Frygten for at lide en voldsom død trænger normale moralske betragtninger i baggrunden, og erstattes af en solidaritet om den sag, som forbryderne har iværksat.

 

Benedikte

Stockholmssyndromet: Når frygt skaber usandsynlige forhold

I august 1973 udspillede der sig et gidseldrama i Stockholm under et bankrøveri, ledt an af den 32-årige Jan-Erik Olsson og hans kammerat, Clark Olofsson. Det forhold der udformede sig mellem gidseltagere og gidsler under begivenheden, blev senere navngivet “Stockholmssyndromet.”

Men hvad var det helt præcist der skete den dag i bankboksen?

“The party has just begun”

Torsdag den 23. august 1973 klokken 10:15 træder den 32-årige Jan-Erik Olsson ind i banken. Da han når frem til kassen trækker han en maskinpistol op af tasken og affyrer en salve op i loftet. Da ekkoet fra skuddene har lagt sig proklamerer han højlydt og ildevarslende: ”The party has just begun.”

Få timer senere befinder Jan-Erik Olsson sig sammen med fire bankansatte i bankens bokslokale. Et lille lokale på knap 46 kvadratmeter, uden vinduer, langt inde i banken. Det var her stockholmssyndromet udfoldede sig. Efter nogen tid kræver Jan-Erik Olsson at hans fængslede kammerat, Clark Olofsson, bliver frigivet. Politiet parerer ordren fra Olsson, og bringer Olofsson til banken.

Jens-Erik Olsson føres ud af banken i Stockholm efter gidseldramaet i 1973.

Stockholmssyndromet

De 131 timer havde bragt gidseltagere og gidsler sammen i et psykologisk forhold. Under det ubeskrivelige stress, de var udsat for, ophørte rationelle opfattelser af rigtigt eller forkert. Gidslerne ved, at politiets undsætning kan medføre skyderi, brand og andre livstruende forhold. Derfor får de et fælles mål med gidseltagerne, og dét i kombination med angst og fortvivlelse udløser Stockholmssyndromet.

Forbryderne bliver også ofre for fænomenet, hvilket gør det vanskeligt for dem at dræbe gidslerne, som ellers er deres trumfkort over for myndighederne. Jo længere tid der går, jo mere sympati kan der opstå mellem parterne.

Politiet var forbløffede, da man afhørte gidslerne. De havde nemlig fundet meget sympati over for de to gidseltagere. Og der gik endda rygter om at der var opstået kærlighed imellem den ene gidseltager og et af gidslerne.

Gidslerne havde fundet sympati for gidseltagerne, og der var endda rygter om et kærlighedsforhold mellem et gidsel og en gidseltager.

Valentina

Gidselstagerens bog om Stockholmsyndromet 

Den tidligere kriminelle, Clark Olofsson, har 45 år efter et historisk bankrøveri og gidseltagning i Stockholm valgt at udgive sine erindringer om episoden. Det var denne episode, som lagde navn til det velkendte Stockholmsyndrom.  

Torsdag den 23. august 1973 træder den 32-årige Jan-Erik Olsson ind i Kredit Banken i Stockholm. Kort efter affyrer han skud med en maskinpistol. Dette bliver startskuddet til en hæsblæsende 131 timers gidseltagning. Kort inde i gidseltagningen kræver Jan-Erik Olsson en kammerat frigivet fra et fængsel og bragt til banken. Kammeraten hedder Clark Olofsson, og bliver en central figur i gidseltagningsdramaet. Men noget var anderledes ved denne gidseltagningssituation. Ved politiets afhøring af gidslerne efter løsladelsen, viser det sig, at gidslerne havde fundet mere end almindelig sympati over for gidseltagerne. De fire gidsler havde rent faktisk opfattet politiets forsøg på at få dem frigivet, som mere risikabel og livstruende end den trussel som gidseltagerne repræsenterede. Ikke alene havde der været sympati imellem parterne, der gik også rygter om, at der havde været et kærlighedsforhold imellem den ene gidseltager og et af gidslerne.

De 131 timer i bankboksen i Stockholm havde bragt gidseltagere og gidsler sammen i et psykologisk forhold, som var betinget af den fælles krise som gidsler og gidseltagere oplevede. Gidslerne vil vide, at politiets undsætning kan medføre skyderi, brand og andre livstruende forhold. Derfor får man et fælles mål med gidseltagerne, og dét i kombination med angst og fortvivlelse udløser Stockholmsyndromet.

Stockholmsyndromet forhindrer gidslerne i at se klart i selve situationen, og gidslerne bliver derved en slags medsammensvorne. Forbryderne bliver også ofre for fænomenet, hvilket gør det vanskeligt for dem at eksekvere en likvidering, som er gidseltagernes trumfkort over for myndighederne. I 1978 navngiver den amerikanske psykiater Frank Ochberg fænomenet Stockholmsyndromet, opkaldt efter gidseldramaet i Kredit banken.

I dag udnytter gidseltagere den nye viden om Stockholmsyndromet og sørger typisk for at være så anonyme som muligt overfor deres gidsler, hvorved der ikke knyttes bånd.

Nomi

Dramaet der skabte Stockholmsyndromet

Jan-Erik Olsen havde næppe regnet med, at hans bankrøveri og gidselstagning i Stockholm i 1973 senere hen ville give navn til det mærkværdige psykologiske fænomen Stockholmsyndromet, hvor gidsler ender med at fatte sympati for deres gidseltagere. 
Torsdag formiddag den 23. august 1973 træder den 32-årige Jan-Erik Olsson ind i banken. Da han når frem til kassen, trækker han en maskinpistol op af tasken og affyrer en salve af skud op i loftet.
Få timer senere befinder Jan-Erik Olsson sig sammen med fire bankansatte i bankens bokslokale.
Fra at være et banalt bankrøveri udvikler situationen sig til et gidseldrama og en mediebegivenhed, som bliver transmitteret til store dele af verdenspressen. Efter nogen tid kræver Jan-Erik Olsson en kammerat frigivet fra fængslet i Norrkøbing. Politiet parerer ordrer og bringer kammeraten Clark Olofsson til banken, der i Danmark var dømt for narkokriminalitet.
Gidslerne reddet efter 131 timers drama
Knap fem døgn efter at Jan-Erik Olsson havde gjort sin entré i Kredit Banken, anbringer politiet en
betonklods i lejligheden lige over bankboksen. Med et trykluftbord distraherer de gidseltagerne
med en sindsyg larm.
Sekunder efter pumper politiets teknikere kvalmegas ind i boksen. Gidseltagere og gidsler var hurtigt ude af bankboksen, og de to kriminelle blev pågrebet. 131 timers nervepirrende drama var nu slut.
Kærlighedsforhold med gidseltagerene
Politiets forbløffelse var dengang stor, da man afhørte de to kvinder og mænd som havde været
taget som gidsler. Gidslerne havde nemlig fundet meget sympati over for de to
gidseltagere, og de fire gidsler havde endda opfattet politiets forsøg på at få dem frigivet,
som mere risikabel og livstruende end den trussel som gidseltagerne havde.
Der gik endda rygter om, at der havde været et kærlighedsforhold imellem den ene gidseltager og et af gidslerne.
I 1978 navngiver den amerikanske psykiater Frank Ochberg fænomenet som
Stockholmsyndromet, opkaldt efter dette 5 dages drama tilbage i 1973.

Elisabeth Bitze Jensen & Emilie Dyreborg

Gidseldramaet i Kredit Banken: Gidsler vil ikke redes

Gidseldramaet i Kredit Banken er slut. Men det endte ikke helt som politiet havde forventet, da de brød ind for at rede de 4 tilfangetagne bankansatte. Gidslerne havde nemlig fundet mere end almindelig sympati over for de to gidseltagere. Der gik også rygter om, at der havde været et kærlighedsforhold imellem den ene gidseltager og et af gidslerne.

Gidseldramaet i Kredit Banken
Jan-Erik Olson føres ud af Kredit Banken i håndjern. // Scanpix Sweden

”The Party has just begun”

Gidseldramaet i Kredit Banken begyndte klokken 10:15 den 23. August 1973. Jan-Erik Olsson, 32, træder ind i banken på Normalmstorget. Da han når frem til kassen, trækker han en maskinpistol op af tasken og affyrer en salve op i loftet. Da ekkoet fra skuddene har lagt sig, proklamerer han højlydt og ildevarslende: ”The party has just begun”

Hvad, der herefter var Jan-Erik Olssons hensigt, er uklar, men kendsgerningen er, at få timer senere befinder Jan-Erik Olsson sig sammen med to kvindlige og to mandlige bankansatte i bankens bokslokale. Bankrøveriet udvikler sig herefter til, hvad der nu kaldes gidseldramaet i Kredit Banken. Efter nogen tid kræver Jan-Erik Olsson en kammerat frigivet fra fængslet i Norrkøbing. Politiet parerer ordrer og bringer kammeraten til banken. Hans navn er Clark Olofsson, en svensk kriminel.

 

Gidsler redet efter 131 timer

Knap fem døgn efter at Jan-Erik Olsson har haft sin entré i Kredit Banken, anbringer politiet en betonklods i lejligheden lige over bankboksen. Med et trykluftbord distraherer de gidseltagerne med en øresønderrivende larm. På få minutter borer politiets teknikker et lille hul ind i boksen. Sekunder efter pumper politiets teknikere kvalmegas ind i boksen. Gidseltagere og gidsler var hurtigt ude af bankboksen, og uden særlig dramatik blev de to kriminelle pågrebet.

Efter 131 timer var det nervepirrende gidseldrama i Kredit Banken slut.

 

Line Kirsten

Den dramatiske fortælling bag Stockholmsyndromet

Et bankrøveri udviklede sig til en dramatisk gidseltagning, som senere har lagt navn til det psykologiske fænomen Stockholmsyndromet. 

Et bankrøveri i Stockholm

Den 23. august 1973 træder Jan-Erik Olsson ind i Kredit Banken. Han affyrer en række skud fra en maskinpistol. Få timer senere befinder Jan-Erik Olsson sig bankens bokslokale sammen med fire bankansatte. Fra at være et banalt bankrøveri udvikler situationen sig til et gidseldrama. Efter nogen tid kræver han en kammerat, Clark Olofssen, frigivet fra fængslet i Norrkøbing. Politiet parerer ordrer og bringer kammeraten til banken. Knap fem døgn går der, før politiet får befriet gidslerne. Politiets forbløffelse var stor, da man afhørte gidslerne. De havde nemlig fundet sympati over for de to gidseltagere og de havde rent faktisk opfattet politiets forsøg på at få dem frigivet, som mere risikabel og livstruende end den trussel som gidseltagerne repræsenterede.

Stockholmsyndromet

Det usædvanlige gidseldrama kom til at lægge navn til fænomenet Stockholmsyndromet – første gang navngivet i 1978 af den amerikanske psykiater Frank Ochberg. De 131 timer havde bragt gidseltagere og gidsler sammen i et, for situationen, naturligt psykologisk forhold, som var betinget af den fælles krise som gidsler og gidseltagere oplevede. Frygten for at lide en voldsom død trænger normale moralske betragtninger i baggrunden, og erstattes af en mærkværdig solidaritet om den sag, som forbryderne med vold har iværksat. Gidslerne vil vide, at politiets undsætning kan medføre livstruende forhold. Derfor får man et fælles mål med gidseltagerne, og dét i kombination med angst og fortvivlelse udløser Stockholmsyndromet.

Det er ikke blot fra gidsler til gidseltagere, men også omvendt. Forbryderne bliver også ofre for fænomenet, hvilket gør det vanskeligt for dem at eksekvere en likvidering. Derfor er det vigtigt for politi og myndigheder at trække tiden ud så længe som muligt i forbindelse med en gidseltagning. Jo længere tid der går, jo større sandsynlighed er der for, at der opstår sympati mellem parterne og jo vanskeligere vil det være for gidseltagerne at gøre alvor af deres trusler.

Hver femte dansker rammes af angst

Hver femte dansker rammes af angst i deres liv, og 350.000 mellem 16-65 år lider af det. Men mange bliver ikke behandlet, fordi de vælger ikke at tale om det.

Skal jeg dø nu?

Et angstanfald er ofte en akut følelse af, at man skal dø eller besvime. Angst kan starte helt ned i fireårs-alderen, men begynder ofte i teenageårene.

PhD. studerende i psykologi, Patrick Bender, som arbejder med angst hos børn og unge, forklarer at ”ubehandlet angst i barndommen, giver forhøjet risiko for angst senere i voksenlivet”. Angst har en arvelighedsprocent på 30-50 %, men udløses ofte på baggrund af livsstil og pres.

LÆS OGSÅ Gymnasieelev: Min generation har angst

Et overlevelsesinstinkt

Angst er menneskets naturlige våben til overlevelse, som aktiveres ved fare. ”Problemet er, hvis de systemer går i gang, når der ikke er ’fare’.” forklarer Bender.

Når du lider af det, kan det derfor være svært at vurdere, hvornår der er behov for hjælp. ”Hvis angsten afholder dig fra at se dine venner, gå ud eller møde nye mennesker, så bør man overveje at søge behandling”.

 

Angstformer

De tre hyppigste former er:

  • Panikangst
    Anfald, der kommer pludseligt og så voldsomt, at personen frygter, at de er sindssyge eller skal dø. Omkring 100.000 danskere lider af det.
  • Socialfobi
    Angst for sociale sammenhænge, og at andre skal tænke kritisk om personen. Mindst 7 % danskere lider af socialfobi.
  • Generaliseret angst
    Tendens til overbekymring, hvor angst og nervøsitet er vedvarende. Denne type rammer cirka 3 % af den vestlige verden.

LÆS OGSÅ Praktiserende læger overser angst 

Hvad hjælper?

Behandling kan ske med psykoterapi, kognitiv terapi og antidepressiver. Derudover kan søvn, samtale og god planlægning nedsætte symptomer og stress.

”Man kan altid snakke med ens pårørende. Det nytter ikke at gå med det for sig selv”, slutter Bender.

 

Mød os på de sociale medier og deltag i konkurrencen

Snak med vores ekspert på Facebook og deltag i debatten!

LÆS OGSÅ Facebook hjælper folk af med social angst

Deltag i denne uges konkurrencen på Instagram om 3 måneders Politiken Plus abonnement:

Tag et billede af, hvad ugens emne betyder for dig. Husk at tagge #Skriftestolen.

 

App mod panikanfald

Download app’en PanicRelief, skabt af psykiater PhD. Marianne Breds Geoffroy, som hjælper til beroligelse af begyndende anfald. App’en kan blandt andet bruges til at få vejrtrækningen under kontrol og slappe af, så anfaldet kan undgås.

PhD. Studerende i psykologi, Patrick Bender

Patrick Bender er 34 år gammel og PhD. Studerende i psykologi ved Københavns Universitet. Han arbejder på forskningsprojektet Copenhagen Child Anxiety Project (CCAP), der arbejder for en bedre psykisk sundhed for børn og unge i Danmark ved bl.a. foredrag på skoler, og forskning af årsager til angst hos børn og unge.

Læs videre:

Sygeforsikringen

Angstforeningen 

Psykiatrifonden

Landsforeningen SIND