Hver femte dansker rammes af angst

Hver femte dansker rammes af angst i deres liv, og 350.000 mellem 16-65 år lider af det. Men mange bliver ikke behandlet, fordi de vælger ikke at tale om det.

Skal jeg dø nu?

Et angstanfald er ofte en akut følelse af, at man skal dø eller besvime. Angst kan starte helt ned i fireårs-alderen, men begynder ofte i teenageårene.

PhD. studerende i psykologi, Patrick Bender, som arbejder med angst hos børn og unge, forklarer at ”ubehandlet angst i barndommen, giver forhøjet risiko for angst senere i voksenlivet”. Angst har en arvelighedsprocent på 30-50 %, men udløses ofte på baggrund af livsstil og pres.

LÆS OGSÅ Gymnasieelev: Min generation har angst

Et overlevelsesinstinkt

Angst er menneskets naturlige våben til overlevelse, som aktiveres ved fare. ”Problemet er, hvis de systemer går i gang, når der ikke er ’fare’.” forklarer Bender.

Når du lider af det, kan det derfor være svært at vurdere, hvornår der er behov for hjælp. ”Hvis angsten afholder dig fra at se dine venner, gå ud eller møde nye mennesker, så bør man overveje at søge behandling”.

 

Angstformer

De tre hyppigste former er:

  • Panikangst
    Anfald, der kommer pludseligt og så voldsomt, at personen frygter, at de er sindssyge eller skal dø. Omkring 100.000 danskere lider af det.
  • Socialfobi
    Angst for sociale sammenhænge, og at andre skal tænke kritisk om personen. Mindst 7 % danskere lider af socialfobi.
  • Generaliseret angst
    Tendens til overbekymring, hvor angst og nervøsitet er vedvarende. Denne type rammer cirka 3 % af den vestlige verden.

LÆS OGSÅ Praktiserende læger overser angst 

Hvad hjælper?

Behandling kan ske med psykoterapi, kognitiv terapi og antidepressiver. Derudover kan søvn, samtale og god planlægning nedsætte symptomer og stress.

”Man kan altid snakke med ens pårørende. Det nytter ikke at gå med det for sig selv”, slutter Bender.

 

Mød os på de sociale medier og deltag i konkurrencen

Snak med vores ekspert på Facebook og deltag i debatten!

LÆS OGSÅ Facebook hjælper folk af med social angst

Deltag i denne uges konkurrencen på Instagram om 3 måneders Politiken Plus abonnement:

Tag et billede af, hvad ugens emne betyder for dig. Husk at tagge #Skriftestolen.

 

App mod panikanfald

Download app’en PanicRelief, skabt af psykiater PhD. Marianne Breds Geoffroy, som hjælper til beroligelse af begyndende anfald. App’en kan blandt andet bruges til at få vejrtrækningen under kontrol og slappe af, så anfaldet kan undgås.

PhD. Studerende i psykologi, Patrick Bender

Patrick Bender er 34 år gammel og PhD. Studerende i psykologi ved Københavns Universitet. Han arbejder på forskningsprojektet Copenhagen Child Anxiety Project (CCAP), der arbejder for en bedre psykisk sundhed for børn og unge i Danmark ved bl.a. foredrag på skoler, og forskning af årsager til angst hos børn og unge.

Læs videre:

Sygeforsikringen

Angstforeningen 

Psykiatrifonden

Landsforeningen SIND 

Skriftestolen koncept

Det tværmediale sammenspil

Politiken.dk fungerer som den bærende platform, hvor en film med et bestemt emne er i fokus. Emnet tager udgangspunkt i en person, der fortæller om et tabu, som han/hun lever med. Der er også en artikel, der med citater fra en ekspert, fortæller om tabuet. Der bliver opfordret til at deltage aktivt på både Facebook og Instagram

 

Konceptets mål koncept

Konceptets mål er at engagere målgruppen til at deltage aktivt på Politikens platforme ved at skabe debat om emner, der anses som tabuer i Danmark. Det er derfor essentielt at konceptet både får opmærksomhed og skaber debat – især blandt de 20-30-årige, som er den aldersgruppe, vi vil forsøge at tiltrække.

I februar 2014 havde Politiken.dk 5.185.611 sidevisninger blandt de 20-30-årige.  Målet anses derfor som nået hvis

  • Skriftestolens videoer og artikler får 65.000 eller flere sidevisninger om ugen fra de 20-30-årige i den tid konceptet udgives, svarende til cirka 5 % af den daglige trafik til Politiken.dk.
  • Flere end 300 af Politikens 100.000 Facebookbrugere aktivt (ved like eller kommentarer) deltager i Facebook-debatten hver uge.
  • Flere end 200 deltager i #Skriftestolen Instagram-konkurrencen hver uge.

 

Målgrupper

Fordeling af segmenter

Segmentering

For at tiltrække det yngre segment, er konceptets målgruppe sat til 20-31-årige, hvoraf 16,3 % af aldersgruppens interessenter er Moderne-Fællesskabsorienterede. For aldersgruppen 20-31-årige er det den Moderne-Individorienterede gruppering, der er størst med 22,3 %.

Ved at fokusere på både det Moderne-Fællesskabsorienterede og det Moderne-Individorienterede kan man derfor opnå en større målgruppe (potentielt set 38,6 % af de unge 20-31-årige ifølge Gallup).

Af Politikens nuværende læserskare tæller de Moderne-Individorienterede (22,5 %) næstmest efter de Moderne-Fællesskabsorienterede (53,4 %) blandt de 20-30-årige.

 

Politikens læsere 20-30 år

Relevans for målgrupper

Hver interviewperson bliver en repræsentant for sin gruppe, en tillidsmand der taler for det personlige. Heri kan brugerne spejle sig eller diskutere med filmen i en debattråd på Facebook, hvor de får mulighed for at få deres egen historie hørt af en ekspert i feltet.

Derved imødekommer vi den fællesskabsorienterede gruppes behov for forbedringer af samfundet, hvor man aftabuiserer problemområder og diskuterer verdensbilleder, men også den individorienterede gruppe, som oplever et glimt af det moderne liv i kraft af de personlige skildringer, som kan underholde/spejle deres egne interesser i en let tilgængelig kontekst.

 

Produktionsproces og æstetik

At producere en sæson med 10 afsnit af Skriftestolen-konceptet vil tage ca. 200 timers arbejde. Arbejdet skal udføres af personer med basis-erfaring inden for videoproduktion, journalistiske interviews, artikelskrivning, SEO-optimering og Instagram-/Facebook-erfaring.

 

Anvendt udstyr

  • Kamera: iPad
  • Lys:  Dagslys foran vindue
  • Lyd: Mikrofon fra iPad (+ støj-reduktion i Audition) el.  anden lydoptager
  • Stativ og baggrund: Monopod-stativ, 3×3 m sort stof + evt. stof-stativ
  • Redigering & colorgrading: Final Cut Pro
  • Artikelskrivning: Microsoft Word

 

Opstartsarbejde

  • Produktion af intro/outro og andre æstetiske overvejelser: 5 timers arbejde
  • Indkøb og klargøring af baggrundsstykke: sort materiale, stativ og 3 timers arbejde
  • Tema-udvælgelse: ca. 2 timer

Opstart: 10 timer

 

Time-antal for hvert afsnit

  • Find medvirkende: 2 timer
  • Interview + dækbilleder: 1 time
  • Redigering: 7 timer
  • Interview med ekspert: 1 time
  • Artikelskrivning + SEO: 5 timer
  • Instagramkonkurrence: 1 time
  • Facebook-diskussion link: 2 timer

Timer pr. produktion: 19 timer

 

Colorgrading

Vi har benyttet os af colorgrading med et blåligt skær i midtertonerne og de lyse toner. Dertil er brugt lidt desaturering og lidt kontrast, således at baggrunden bliver helt sort og ansigtet lyses op.

 

Billedkomposition & Opsætning

Vi har lavet en simpel opsætning af interviewet bestående af et nærbillede af den interviewede, der sidder i midten af billedet. Interviewet foregår foran et vindue med dagslys på en stol, og foran sidder personen med kameraet. Bag den interviewede står en person eller et stativ med en sort baggrund. Dette er muligt at sætte op i næsten alle lejligheder.

Opsætning

GENERATION LIKE: SOCIALE MEDIER KAN GØRE OS ULYKKELIGE

Du er der. Jeg er der. Vi er der alle sammen. 1,4 milliarder mennesker verden over har faktisk en Facebook-profil. I Danmark huserer over halvdelen af os på de sociale medier – og det kan åbenbart true vores renommé som verdens lykkeligste folkefærd.

ITALIENSK UNDERSØGELSE MED INTERESSANT RESULTAT

Et studie udført af to italienske forskere ved Sapienza-universitetet i Rom og STATEC i Luxembourg har påvist, at brugen af sociale medier kan have en negativ effekt på menneskers opfattelse af eget velbefindende. Resultatet er interessant, særligt fordi det er konkluderet ud fra en undersøgelse med hele 50.000 mennesker, hvilket gør det til en af de største udført omkring emnet.

ANSIGT-TIL-ANSIGT KONTAKT GIVER BEDRE VELVÆRE

Deltagerne i undersøgelsen blev stillet spørgsmålet: ”Hvor tilfreds er du med dit liv som helhed på nuværende tidspunkt?”, og svarene blev derefter holdt op mod deres adfærd på de sociale medier. Resultaterne viste, at jo mere tid du bruger på ansigt-til-ansigt kontakt frem for virtuel kontakt, desto større er din tillid til dine medmennesker, hvilket i sidste ende vil have en positiv effekt på opfattelsen af eget velvære.

LÆS OGSÅ: Facebook og instagram skal ikke bestemme over mit sociale live 

HAD AVLER MISTILLID

Samtidig viste undersøgelsen også, at den fjendtlige tone i form af diskrimination, de såkaldte ”hate speeches” og andre hadefulde opråb, der hjemsøger de sociale medier, har en relativ negativ effekt på brugernes tillid til andre mennesker. Altså kan velværen hos den enkelte bruger øjensynligt højnes ved en større grad af moderation på sociale medier, foreslår de to forskere Sabatini og Sarracino.

EKSPERT: FACEBOOK ER EN PLATFORM TIL AT SØGE ANERKENDELSE

Facebook og andre sociale medier er i høj grad blevet platforme til at søge anerkendelse og til at eksponere sig selv, men det kan medføre lavt selvværd både hos afsender og modtager. Det fortæller psykolog Lars Lundmann, der har en ph.d. fra København Universitet inden for rekruttering og personlighedspsykologi:

>> Der er en tendens til, at folk tit kun fremstiller de positive eller ekstreme ting på Facebook og måske gør sig selv lidt for fantastisk. Tager man det for bogstavligt som modtager, så kan man hurtigt opfatte det som, at alle andre har et langt federe liv end én selv.<<

MANGLENDE LIKES KAN GIVE EN FØLELSE AF MINDREVÆRD

Men samtidig kan også afsenderens rammes:

>>Alle har et anerkendelsesbehov. Facebook er bare blevet en ny platform til at søge dette. Man vil gerne bekræftes i, at man er noget – og bliver man ikke dette i form af ’likes’, så kan man opleve en tomhed og et mindreværd.<< fortæller psykolog Lars Lundmann, der dog understreger, at det langt fra er alle, som er på ’like-hunt’ på de sociale medier.

LÆS OGSÅ: Angsten for at misse noget (ikke særlig vigtigt) 

DE UNGE: ”DET KAN GODT VÆRE ANSTRENGENDE AT VÆRE PÅ HELE TIDEN”

Dette er naturligvis en alarmerende konklusion. Men er vi virkelig så påvirket af de sociale medier? Vi har været på gaden for at spørge nogle af de godt 3,4 millioner danskere, der er på Facebook, om det digitale liv påvirker deres humør – og om de egentlig går op i likes. Få svaret i videoen!

Kilder:

Af Morten Eisby, Morten H. Sørensen & Daniel Hartvig Nielsen

»Det er som en rockerbande. Du starter som hang-around«

I et kælderlokale i det indre København arbejder Morten Søndergaard – for nogle bedre kendt som Marvel Morten.

Mange af os husker nok de øjeblikke fra barndommen, da vi sad med et tegneseriehæfte mellem hænderne. Stregerne, der uden mange ord, fortæller et væld af historier, mens papiret knitrer, når siderne bliver vendt.

Drengen Steen, der med sin tøjtiger Stoffer, har taget os med på fantasirejser i sit forstadsmiljø. For ikke at tale om Tintin, hunden Terry, Kaptajn Haddock og Professor Tournesol, der har taget os med på alverdens eventyr.

Det første møde med Tintin blev i hvert fald en skelsættende begivenhed for Morten Søndergaard, der var fem år, da han fik fingre i Den Mystiske Stjerne.

»Min mor købte den til mig. For 4 kroner og 85 øre. Nede i boghandleren nede på Mozarts Plads,« siger han.

Du læser alt, du kan komme i nærheden af

For Morten Søndergaard er det særligt superhelte-historierne, der trækker.

»Men når du interesserer dig for tegneserier, læser du alt, du kan komme i nærheden af,« siger han.

Hvad der startede som en passion for de illustrerede historier har senere udviklet sig til en karriere for Morten, der i en årrække har levet af sit arbejde i tegneserie-forretningen Fantask, der siden 1970’erne har holdt til i en kælderforretning i det indre København.

»Det er ligesom, når du bliver medlem af en rockerbande. Du er først hang-around og bevæger dig ind i miljøet og begynder at læse en masse tegneserier. På et tidspunkt, havde jeg hængt her længe nok, og så ansatte de mig,« siger Morten Søndergaard, der måske er en af de mest hårdkogte medlemmer i det danske tegneserie-miljø.

I en lang periode var han redaktør for de danske Marvel-udgivelser, der tæller en lang række af superhelte-historier. Det var i den periode, at Morten fik tilnavnet Marvel-Morten.

Mød Morten Søndergaard og hans syn på tegneserie-kulturen i videoen øverst i artiklen.

Denne produktion er en del af web-tv-konceptet ‘Subkultur’. For præsentation af konceptet, klik her.

 

Bøger: De Professionelle – Maria Gerhardt

Bøger: De Professionelle – Maria Gerhardt

Af Lisa McCulloch, Julie Kielland og Siri Hagen

Se med når Politiken TV lancerer første del af De Professionelle – en stafet hvor kulturpersonligheder deler ud af deres erfaringer som professionelle og som mennesker. Bøger: De Professionelle – Maria Gerhardt

LÆS OGSÅ: ANMELDELSE AF ‘DER BOR HOLLYWOODSTJERNER PÅ VEJEN’

Vi mødte den 37-årige forfatter og DJ Maria Gerhardt til en snak om slackeri, studievalg, autodidaktisme og det gode råd.

LÆS OGSÅ: GUIDE: FORFATTER MARIA GERHARDT YNDLINGSSTEDER

Se med i næste uge, hvor Maria Gerhardt har givet stafetten videre til en anden i kategorien Bøger.

Du kan allerede nu stemme på den du synes sæsonens sidste stafet skal gå til ved at stemme på www.facebook.com/politiken eller lægge et billede op af personen under #deprofessionelle.

Følg også med på Facebook, hvor du kan stille spørgsmål til næste uges stafet-deltager. Spørgeren af det udvalgte spørgsmål vinder et værk af ugens stafet-hovedperson.

Guide: Forfatter Maria Gerhardts yndlingssteder

Guide: Forfatter Maria Gerhardts yndlingssteder


Byens bedste bognørder, solbærlagkage og vild natur. Se hvor du finder det når forfatter og DJ Maria Gerhardt præsenterer sine fire yndlingsspots i og udenfor København.
Maria Gerhardt debuterede i 2014 med romanen ‘Der bor Hollywoodstjerner på vejen’.

Guide: Forfatter Maria Gerhardts yndlingssteder

Foto: JACOB EHRBAHN


Maria Gerhardt DJ’ede sig gennem 00’erne under aliasset Djuna Barnes inden hun debuterede som skønlitterær forfatter i 2014. Læs med når den 37-årige forfatter og DJ guider til sin bedste bogpusher, sjældne urter og god kaffe.


Politikens Boghal

»Jeg sidder hernede en gang om ugen, på samme måde som jeg gjorde i den legendariske pladeforretning Loud, tindrende og klar til at se og alle de nye bøger der er kommet ind. Kaffen er ok og personalet er byens bedste bognørder. Indimellem kommer der en genert ung pige hen, der gerne vil have signeret ‘Der bor Hollywoodstjerner på vejen’«.

www.politikenforlag.dk/politikens-boghal


Fuglebjerggård

»Camilla Plum er en af mine absolutte helte. Og i Helsinge ligger hendes kombinerede hjem og planteskole. Hun har fantastiske ting i planteskolen man ikke kan få andre steder. Salturt og mexicansk estragon f.eks. Min gamle ven Michael laver solbærlagkage inde i cafeen og jeg tror at det er min yndlings søndagsudflugt at tage hertil«.

www.fuglebjerggaard.dk


Books and Company

»Engelsksproget boghandel ved Strandvejen, min oase i Hellerup. Det eneste sted jeg ikke føler mig fremmedgjort. God kaffe, internationale magasiner og altid smukke vinduer. Der er børnerum og de laver varm kakao, og The New Yorker’s bogtillæg ligger til fri afbenyttelse«.

www.booksandcompany.dk


Møn

»I det hele taget. Folk skal stoppe med at købe sommerhuse i Nordsjælland og komme med til Møn. Der er meget vildere natur, litteraturfestival og gamle forladte landsbyer, du og dine venner kan flytte ind i for en slik«.

www.visitmoen.dk/vordingborg/mon-sydsjaelland

Guide: Forfatter Maria Gerhardts yndlingssteder

Blogger: Kaktusser og marmor er altid godt

30.04.15.02

Politiken TVs nye serie, #nofilter, tager dig med ind i bloggernes ufiltrerede hverdag.

700.000 danskere er på Instagram. Blandt dem findes bloggere, der har gjort det til en livsstil og levevej at tegne et glansbillede af deres liv på de sociale medier. Mange unge ønsker at gøre dem kunsten efter, men bliver stressede i jagten på likes, kommentarer og følgere.

Men er tilværelsen som blogger egentlig så perfekt, som de får den til at fremstå? I #nofilter giver bloggerne et ærligt indblik i, hvordan det er at lægge hele sit liv til offentligt skue på de sociale medier, samtidig med at skulle tackle de hverdagsudfordringer, der følger med det at være ung.

I første episode af #nofilter møder vi Michael Schmidt fra bloggen Dansk Mode. Michael har netop vundet prisen som årets mandlige modeblog ved Modeblogprisen 2015 og er en del af Danmarks absolutte bloggerelite. Men med de mange likes og komplimenter følger også usikkerhed og tvivl. Michael lægger billeder op af sig selv på sin blog og Instagram-profil flere gange om ugen, men i virkeligheden kan han slet ikke lide at få taget billeder og synes han ser tyk, dum eller grim ud på de fleste af dem. Derudover er det også hårdt arbejde, når der for eksempel skal tages et billede af et par nye solbriller i det lille hjem på Nørrebro.

Eksperter presses af bloggernes stigende magt

Eksperter presses af bloggernes stigende magt. De har tusindvis af følgere. Mode- og reklamebranchen har gjort hvad der tidligere var hobby til big business. De har truet ekspertens rolle, men er “amatøreksperterne” fremtidens eksperter?

Eksperter presses af bloggernes stigende magt  Bloggeren og dennes stigende magt udfordrer den faguddannede ekspert og hele ekspert-begrebet. – Illustration: CHRISTINA EXNER

Der blev kigget langt og længe, da man til Valentinos show sidste år kunne se Vogues chefredaktør Anna Wintour, modens førstedame, sidde på anden række bag bloggeren Bryan Boy, der fluks fik nyheden til at gå viralt. Wintour hævdede senere selv at have valgt placeringen, men det blev ikke desto mindre billedet på modehierakiets forskydning.

Episoden kom næppe bag på New York Times’ Eric Wilson, der allerede i 2009 med artiklen ’Bloggers Crash Fashion’s Front Row’ havde forudset at bloggerne var ved, bogstavelig talt, at overtage den etablerede presses plads.

LÆS OGSÅ Danske modebloggere har fået meget større magt

Tendensen er den samme udenfor modebranchen.

På Irmas madmesse kan du høre foredrag og købe kogebøger af ’Anne au Chocolat’, på hylderne i Matas står hårprodukter af ’Trines Wardrobe’ og ethvert dansk magasin har en fast skare af bloggere tilknyttet. 

Bloggernes magt er en kendsgerning. Eksperter presses af bloggernes stigende magt.

Amatøreksperter

Der er sket en professionalisering af bloggen, som er gået fra at være en hobby til at blive en levevej for mange. I takt med professionaliseringen er fulgt en voksende indflydelse og bloggeren bliver i dag ofte fremhævet som ekspert.

Men hvad blev der af de rigtige eksperter? De der brugte årevis på at uddanne sig, fordybe og dygtiggøre sig. Nørderne, for hvem stoffet aldrig har været blot en hobby.

For Andrew Keen ligger problemet netop deri – den faguddannede eksperts eksistens trues til fordel for hvad han kalder ’amatøreksperter’. I Keens omdiskuterede bog ’Cult of the amateur’ fra 2007, argumenterer han for at amatørekspertens overtagelse af medierne ikke blot er udtryk for en mediekrise, men en kulturkrise. tegh

Teknologien har gjort det muligt for dig, mig og alle andre at blive eksperter. Men med denne demokratisering af medierne, bliver de “nye” medier ifølge Keen et spejlbillede af os selv – hverken værre eller bedre end gennemsnittet.

Fremtidens ekspert

Fremtidsforsker Klaus Æ. Mogensen fra Institut for Fremtidsforskning ser dog ikke at demokratiseringen af medierne er lig med den faguddannede eksperts endeligt. Eksperter presses af bloggernes stigende magt

Adspurgt om hvorvidt bloggerne er fremtidens eksperter svarer Mogensen:

“De professionelle medier tager ting op, som starter i amatørsfæren. Det er ikke enten/eller, men nærmere både/og – de to kredsløb overlapper i større og større grad hinanden”.

Frbøger2emtidens ekspert bliver en blanding af både de faguddannede og de autodidakte, og som flere og flere bloggere gør deres hobby til en profession og stadigt flere faguddannede eksperter begynder at blogge, udviskes grænsen mellem amatører og professionelle.

Men hvis vi alle kan kalde os for eksperter, er der da egentlig nogen?

Vis mig dit KBH – den klassiske københavner

København har udviklet sig siden grundlæggelsen i 1167. I dag er der Christianiacykler i bybilledet og levende myrer på NOMAs menukort. Der er 683.376 københavnere, men hvad kendetegner en klassisk københavner?

VIS MIG DIT KBH: Kamilla

Hvordan lever den klassiske københavner?

Københavnerne bor typisk i en 1-2 værelses lejlighed og har i gennemsnit 41,2 kvadratmeter per person. De unge københavnere foretrækker at bo på Vesterbro og Nørrebro, mens de ældre beboere i hovedstaden vælger Indre by og Christianshavn. Halvdelen af byens beboere lever som singler uden børn.

TEST DIG SELV: Se hvad din adresse siger om dig her

De københavnske kvinder er omkring de 30,9 år, når de får deres første barn. Barnet vil have omkring 11.318 jævnaldrende legekammerater i byen, og de fleste af dem vil hedde William og Sofia.

11076251_365291570334707_1179049016_n kopiNår københavnerne køber ind, er hvert 10. indkøb økologisk. Dette gør København til den storby i verden, der køber mest økologi.

Den klassiske københavner stemmer rødt

København er kendt for at være en udpræget rød hovedstad. Ved Folketingsvalget i 2011 stemte 64,7% af københavnerne på rød blok, og overborgmesterposten har altid været besat af ræverøde politikere.

Den klassiske københavner tager cyklen

I 2012 ejede københavnerne ca. 650.000 cykler og 125.000 biler.

Hovedstandens beboere foretrækker at tage cyklen, og 55% af dem cykler hver dag. Københavnske cyklister tilbagelægger dagligt 1,27 millioner kilometer, hvilket svarer til, at de cykler 30 gange rundt om jorden.

Så København lever i særdeleshed op til sit navn – cykelbyen.

Vis mig dit KBH – Politikens portræt af københavnerne

København er dog meget mere end den klassiske københavner. Det er også pølsemanden, Hus Forbi-sælgeren, jetsetteren og den handicappede.

De kommende uger vil Politiken vise videoportrætter af en række forskellige københavnere og deres forhold til byen.

VIS MIG DIT KBH: Kamilla