Kandisdokumentar udnytter ensomme eksistenser

<h2>Går “Kandis for Livet” for langt i sin søgen på det æstetiske og bliver deltagerne derved ofre for filmisk udnyttelse?</h2>

Blinde fans i den nye Kandisdokumentar virker til at medvirke af den simple årsag, at de er blinde.

<h2>Kultur</h2>

<h4>Tusindvis af danskere har disse dage stiftet bekendtskab med nogle af Danmarks største Kandis-fans. Disse mennesker har øjensynligt det tilfælles, at de udfylder deres ensomhed med et mere eller mindre indbildt forhold til Kandis. Især Kandis’ forsanger Johnny Hansen bliver mål for fans hengivenhed. Dette rejser et etisk spørgsmål om, hvorvidt de medvirkende var bevidste om deres portrættering i dokumentaren, da portrætteringen ligger milevidt fra den naive happy-go-lucky kultur der ellers hersker i Kandis-diskursen. Den hudløst ærlige portrættering, hvor vi hører om nogle af de mørkeste stunder af disse menneskers liv, bliver netop ikke understøttet af deres eneste glæde; Kandis’ musik, men bliver i stedet understøttet af et melankolsk stemningsfyldt lydspor, der nærmere skal repræsentere den elendighed de føler når Kandis ikke er en del af deres liv.</h4>

<h2>Som at være i Zoologisk have</h2>

<h4>Der er ingen tvivl om, at Stroud Rohde Pearces smukt eksekverede kameraarbejde tilføjer filmen en betydelig underholdningsværdi, da øjet længes mod de smukke billeder. Flere af billederne fremstår dog også opstillede, hvor den ensomme karakterfortælling påføres en æstetisk glorificering af virkeligheden. Fordi bliver der her tale om en ærlig og værdig portrættering af de dedikerede fans, eller bliver de ensomme eksistenser i stedet gennem denne Kandisdokumentar udnyttet og fremstillet i en filmisk zoologisk have hvor de indfanges i proppes i iscenesatte kasser til udnyttelse for gæsternes fornøjelse? Karaktererne kan ikke slippe deres bure og deres elendighed bliver derigennem også tydeligere end den lykke Kandis ellers siges at bringe dem. I denne analogi fremstår Kandis forsangeren, Johnny, nærmere som en overbebyrdet dyrepasser, der egenhændigt bliver altafgørende for overlevelsen af eksistenserne og samtidig bidrager som deres eneste kilde til livskvalitet. Titles Kandis for livet får derved en langt tungere betydning end de medvirkende nok havde forestillet sig da de takkede ja til deres deltagelse.

Af Pernille Elkjær for Information </h4>

3 ting vi undrer os over i dokumentarfilmen ”Kandis for livet” 

Hvis du ligesom os på redaktionen, heller ikke havde nogen anelse om hvem eller hvad Kandis er, så får du det i hvert fald heller ikke, af at se dokumentarfilmen ”Kandis for livet.”

Efter at have set dokumentarfilmen ”Kandis for Livet” instrueret af Jesper Dalgaard, sidder vi efterladt med en lang række ubesvarede spørgsmål og en tråkrummende følelse af at de stakkels medvirkende er blevet udstillet på ydmygende vis. I dokumentarfilmen bliver vi lukket ind i en gruppe af Kandis-fans’ liv. Det ene mere tragisk og ensomt end det andet. Vi følger også forsangeren Johnny, som efter hans kone begik slevmord sætter ord på hvordan hans karriere blev stablet på benene igen. Men hvem er Kandis-bandet? 

Hvor er Kandismusikken? 

Der hersker ingen tvivl om at vi på redaktionen klart havde en forventning om, i hvert fald at kunne nynne et par eller tre kandisnumre efter at have set en hel dokumentar om bandet. Nu forholder det sig sådan at det kun er korte klip fra koncerter eller musikvideoer man ser. I stedet har Jesper Dalgaard valgt at bruge utroligt meget andet stemningsmusik igennem dokumentaren. Når man som os, ikke aner hvem Kandis er, kan man komme til at tro alt musikken der bruges er fra bandet Kandis. Det voldsomme brug af underlægningsmusik strider imod alle dokumentaristiske genre-traditioner og vi bliver påduttet den ene melankolske følelse efter den anden. 

Johnny er vel ikke den eneste i Kandis? 

Johnny er forsangeren i Kandis. Men en hurtig google søgning beretter om at bandet består af fire andre medlemmer. I stedet for at bruge unødigt meget tid på at følge en ung knægt på 18 år i færd med at uddanne sig til befaren skibsassistent, kunne det være en idé at følge de andre bandmedlemmere. Den hurtige skiften mellem de forskellige fans’ livshistorier åbner blot op for en masse spørgsmål, dokumentaren slet ikke formår at svare på. Det havde i stedte været værdsat med færre beretninger fra fans og mere information omkring bandet.

Hvorfor ser vi ikke Kandis spille på festivalen? 

Man kan imidlertid betvivle om bandet stadig spiller sammen? Vi er ikke itvivl om at de i hvert fald HAR spillet. Dokumentaren er spækfyldt med arkivmateriale, vel at mærke med sin gode ret, da dokumentaren har en meget bagudskuende vinkel. Men hvad der for os opfattes som reeltid i dokumentaren, er en lille festival på en øde-mark et mørkt sted i Jylland, hvor vi formoder bandet Kandis skulle spille. Endnu engang danser Jesper Dalgaard om den varme grød og vi kommer blot en tur med i ballongyngerne. 

Hvis du ligesom os gik ind med en forventning om at skulle få mere viden om bandet kandis, kan du godt forberede dig på en slem skuffelse. Ligegyldige historier om ensomme usle fans, der blot efterlader dig i en melankolsk depressiv følelse er hvad du kan forvente af dokumentaren. 

Af Helena Munch

ANMELDSE AF KANDIS-DOKUMENTAR: En dokumentarisk magtdemonstration i filmstil

Kandis dokumentaren “kandis for livet” er en æstetisk film, der viser hvorfor dansk dokumentar er så stærk netop nu.

Johnny Hansen går gennem et natteoplyst omrejsende tivoli i åbningsscenen af ny dokumentar om Kandis. Johnny går gennem rækker af farverige og blinkede forlystelseslastbiler. Hans similibesatte sceneoutfit glimtrer i natten. Hornene dytter til ære for Johnny. Kameraet følger Johnny, sanseligt og drømmende. ’Hvor skønt! Jeg skal se en rigtig film-film’, tænkte jeg. Og det er det ”Kandis for livet” er – en rigtig film-film. Den maler store billeder af menneskets dybeste længsler og sorger. Dokumentarfilmen er instrueret af Jesper Dahlgaard, der blev færdiguddannet fra Den Danske Filmskole i 2017. ”Kandis for livet” er hans debutspillefilm.

Kandis og fansene

Filmens ramme er en telefonsvare i Kandis’ fanklub, hvor vi hører fans fortælle, hvad musikken har betydet i deres liv. Her møder vi blandt andre den unge mand Jonas, der sørger over sin fars død ved at hjælpe til ved Johnnys koncerter, den tidligere indsatte René, hvor musikken reddede ham fra selvmord, og tre blinde brødre, der lever en afskåret, symbiotisk tilværelse. Hvad brødrenes forhold til Kandis er, er mindre klart, og de er nok snarere med, fordi de er mere utrolige karakterer, end man kunne have haft fantasi til.

Brobygger mellem lav- og finkultur

Filmen har haft en bred biografdistribution i hele landet. Dahlgaards selverklærede mål var at lave en film, der kunne fungere både i hans hjemby Thisted, hvor Kandis- og halbal-segmentet hører til, såvel som i kulturelitære filmkredse i Grand Teatret, og at begge ville kunne få noget ud af filmen. Man kan godt komme i tvivl, om filmen er lykkes med det. ”Kandis for livet” har et langsomt fortælletempo, og der er hverken meget dansktop eller Kandis i den. I stedet er det filmens skæve karakterer, der lever langt væk fra, hvad vi normalt ser portrætteret i dansk film, der vil appellere til et dansk arthouse segment.

Kandis Johnny
Kandis Johnny til koncert
Dansk dokumentar i særklasse

Særligt filmens visuelle stil og æstetik, er hvad der gør ”Kandis for livet” til en særligt bemærkelsesværdig film. Filmens fotograf Stroud Rohde Pearce modtog en Robert som Årets fotograf for hans arbejde, foran storfilm som ”Margrethe den første” og ”Skyggen i mit øje”, og er dermed den første nogensinde til at modtage prisen i dokumentargenren.

”Kandis for livet” føjer dermed til historien om de særlige gunstige år for dansk dokumentarfilm, hvor en dansk dokumentarfilm som ”Flugt” er nomineret til hele tre Oscars.

Se filmen på DR her.

Tre søgeord:

Kandis for livet, dokumentarfilm, Jesper Dahlgaard

”Kandis – for livet” handler ikke nok om Kandis

Når du sætter dig ned for at se dokumentaren ”Kandis – for livet” bliver du slemt skuffet.

Billede af Johnny Hansen

Dokumentaren, som omhandler det danske band Kandis, handler mere om, hvordan mennesker samles under den samme kærlighed for musik – og for Johnny Hansen. Vi bliver introduceret til fans, som forguder Kandis-Johnny. Dog i en sådan grad, at man begynder at krumme tæer hjemme i stuen. Den meget forelskede kvinde, der skriver breve til Johnny, hvor tilrettelæggeren venligt forsøger at antyde, at hun burde finde en anden at bruge sit liv og sin tid på – eventuelt en, som er opnåelig for hende. De tre blinde brødre, som lytter til Kandis i radioen; og Henning, som besøger Johnnys døde kones grav for at lægge blomster – når ikke engang Johnny selv besøger graven.

Den kommer for tæt på – og samtidig overhovedet ikke

På intet tidspunkt kommer man under huden på Kandis-Johnny. Han fortæller om dengang hans kone tog sit eget liv, og hvor overvældende det kan føles, når fans fortæller, at de elsker ham – uden egentlig at kende ham. I løbet af dokumentaren får man ikke en bedre idé om, hvem Johnny Hansen egentlig er, men man får ondt af ham: foruden at være musiker, skal han også være socialpædagog for den store mængde fans.

Billede af Kandis-Johnny og fans

Instruktør Jesper Dalgaards rekonstruerer en fans selvmordsforsøg ude i en skov, men hele scenen – på trods af sin æstetik – opnår ikke rigtigt, hvad den forsøger. Forløsningen af denne historie, kommer dog til sidst, hvor han fejrer sit bryllup og Kandis-Johnny kommer og synger for ham, med netop den sang, som han havde tænkt sig at ende sine dage med. Vi er ikke i tvivl om, at Johnny går op i sine fans’ velvære.

Handler i princippet slet ikke om Kandis

Dokumentaren bruger Kandis-Johnny som den røde tråd, og han formår at forblive samlingspunktet for alle disse mennesker, som medvirker. De er samlet på grund af deres kærlighed til den samme mand, men dokumentaren skildrer hverken manden eller musikken! Derimod portrætterer den forskellige danskeres liv og levevilkår. Hvis du forventer, at dokumentaren skal lære dig mere om Kandis og Johnny Hansen, bliver du skuffet. Du lærer ikke meget om ham. Til gengæld får vi en bredere forståelse af, hvordan folk lever deres liv i Danmark.