Clark Olofsson og Stockholmsyndromet Clark Olofsson deltog i 1973 i et bankrøveri og en
gidselstagning i Stockholm, som senere gav navn til et mærkeligt psykologisk fænomen.
Bankrøveriet
Da 32-årige Jan-Erik Olsson når frem til kassen i Kredit Banken på Normalmstorget kl. 10:15
trækker han en maskinpistol op af tasken og affyrer en salve op i loftet. Derefter proklamerer
han højlydt og ildevarslende: ”The party has just begun” Få timer senere befinder Olsson sig
sammen med fire bankansatte i bankens bokslokale. Et lille lokale, uden vinduer, langt inde i
banken. Situationen udvikler sig fra bankrøveri til gidseldrama.
Clark Olofsson
Efter nogen tid kræver Jan-Erik Olsson en kammerat frigivet fra fængslet i Norrkøbing. Politiet
bringer kammeraten til banken; en svensk kriminel ved navn Clark Olofsson.
Knap fem døgn efter at Jan- Erik Olsson har haft sin entré i Kredit Banken, lykkes det politiet
at få gidseltagere og gidsler ud af bankboksen. Uden særlig dramatik blev de to kriminelle pågrebet.
Men da man afhørte de to kvinder og de to mænd som havde været
taget som gidsler, havde de fundet mere end almindelig sympati over for de to
gidseltagere. Og der gik også rygter om at der havde været
et kærlighedsforhold imellem den ene gidseltager og et af gidslerne.
Stockholmsyndromet
I 1978 navngiver den amerikanske psykiater Frank Ochberg fænomenet som
Stockholmsyndromet. Ochberg undersøger hvad det var som sker med gidsler
i forbindelse med deres isolation sammen med gidseltagerne.
De 131 timer i Kredit Banken havde bragt gidseltagere og gidsler sammen i et, for situationen, naturligt
psykologisk forhold, som var betinget af den fælles krise som de oplevede.
Under det ubeskrivelige stress, ophører rationelle opfattelser af hvad der er lovligt og ulovligt.
Frygten for at lide en voldsom død trænger normale moralske betragtninger i baggrunden, og
erstattes af en mærkværdig solidaritet om den sag, som forbryderne med vold har iværksat,
og dét i kombination med angst og fortvivlelse udløser Stockholm syndromet.