Dramaet der skabte Stockholmsyndromet
Jan-Erik Olsen havde næppe regnet med, at hans bankrøveri og gidselstagning i Stockholm i 1973 senere hen ville give navn til det mærkværdige psykologiske fænomen Stockholmsyndromet, hvor gidsler ender med at fatte sympati for deres gidseltagere.
Torsdag formiddag den 23. august 1973 træder den 32-årige Jan-Erik Olsson ind i banken. Da han når frem til kassen, trækker han en maskinpistol op af tasken og affyrer en salve af skud op i loftet.
Få timer senere befinder Jan-Erik Olsson sig sammen med fire bankansatte i bankens bokslokale.
Fra at være et banalt bankrøveri udvikler situationen sig til et gidseldrama og en mediebegivenhed, som bliver transmitteret til store dele af verdenspressen. Efter nogen tid kræver Jan-Erik Olsson en kammerat frigivet fra fængslet i Norrkøbing. Politiet parerer ordrer og bringer kammeraten Clark Olofsson til banken, der i Danmark var dømt for narkokriminalitet.
Gidslerne reddet efter 131 timers drama
Knap fem døgn efter at Jan-Erik Olsson havde gjort sin entré i Kredit Banken, anbringer politiet en
betonklods i lejligheden lige over bankboksen. Med et trykluftbord distraherer de gidseltagerne
med en sindsyg larm.
Sekunder efter pumper politiets teknikere kvalmegas ind i boksen. Gidseltagere og gidsler var hurtigt ude af bankboksen, og de to kriminelle blev pågrebet. 131 timers nervepirrende drama var nu slut.
Kærlighedsforhold med gidseltagerene
Politiets forbløffelse var dengang stor, da man afhørte de to kvinder og mænd som havde været
taget som gidsler. Gidslerne havde nemlig fundet meget sympati over for de to
gidseltagere, og de fire gidsler havde endda opfattet politiets forsøg på at få dem frigivet,
som mere risikabel og livstruende end den trussel som gidseltagerne havde.
Der gik endda rygter om, at der havde været et kærlighedsforhold imellem den ene gidseltager og et af gidslerne.
I 1978 navngiver den amerikanske psykiater Frank Ochberg fænomenet som
Stockholmsyndromet, opkaldt efter dette 5 dages drama tilbage i 1973.