Ny podcast sætter fokus på naboskab i Københavns lejlighedsopgange

Naboskab findes alle steder i Danmark. For nogle er naboen en man kan drikke kaffe med over hækken. For andre er det en forbipasserende i opgangen. I storbyer som København kan man fristes til at spørge om naboskab er et oldtidslevn fra villakvartererne. Har vi overhovedet brug for et forhold til vores naboer?

I en ny podcast med titlen ‘Mig og min døde nabo’ stiller den unge kvinde Ditte Fiil Ravn disse spørgsmål. Hun bor i en lejlighedsopgang på Vesterbro og havde i fire år intet kendskab til det gamle ægtepar inde ved siden af. Men en aften i marts blev hun konfronteret med sit manglende naboskab.

»Jeg blev bedt af politiet om at identificere min nabo Hennys lig« fortæller Ditte Fiil Ravn. »Hendes mand Kurt var død nogle måneder forinden, og Henny havde ingen pårørende til at gøre det.«

»I starten rørte hverken Kurt eller Hennys død mig synderligt. Men jeg kunne mærke at tanken om, at Henny var død i ensomhed lige ved siden af min hoveddør påvirkede mig.«

Et stærkere naboskab

Ditte ville gøre bod for sit manglende naboskab ved at lære Kurt og Henny bedre at kende. Hun spurgte folk i opgangen, om de ville fortælle hende, hvad de vidste om dem fra 1. th.

Deres historier er fundamentet for denne podcast. Udover at fortælle en medrivende historie om parrets pudsige liv fik projektet stor personlig betydning for Ditte.

»Pludselig kom jeg i kontakt med mine andre naboer. Alt det her har bragt mig tættere på mine andre naboer og fået mig til at værdsætte dem endnu mere«.

Med denne historie vil Ditte gerne opfordre til, at man husker og banke på sin nabos dør. På denne måde kan vi måske undgå, at det gode naboskab uddør i de Københavnske lejlighedsopgange.

Podcasten ‘Mig og min døde nabo’ kan høres HER.

Oplevelserne, vi går forbi: Nøkke sælger korsetter til mænd

 

Mød 10 excentrikere i 10 forretninger. Politiken.dk viser vejen ind.

Se med her i den første af 10 videoer, hvor politiken.dk møder excentrikere ansigt til ansigt.

Alle butiksejerne har det tilfælles, at de driver hver deres unikke nichebutik i København. Butikker, vi ikke kan undgå at passere på vores tur gennem byen, men som kun få går ind i. De næste 10 uger guider politiken.dk til forretninger drevet af excentrikere.

LÆS OGSÅ: Her er alternative København – for ingen penge

Den første, vi besøger, er Nøkke Fensholt. I en lille kælderbutik på Nørrebro blandt trendy barer ligger Fairytailor. Her kreerer og sælger Nøkke alt fra veste til udstoppede hermeliner til korsetter til både mænd og bare bryster. ”Køber du en vare i Fairytailor, vil du med garanti ikke finde andre, der har det samme”, forsikrer Nøkke.

Drømmen om egen forretning

Nøkke traf for nylig et valg, som mange af os drømmer om, men kun få tør udleve. Hun gav afkald på sin trygge tilværelse med fast job i en ungdomsklub for at forfølge sin store passion. Livet med egen forretning føles dog ikke kun som en drøm, for der er ikke mange kunder i Fairytailor. “De fleste går forbi”, fortæller Nøkke og peger på forbipasserende ben, man kan ane gennem kældervinduet ud mod gaden. ”Det er som om, at folk ikke ved, jeg eksisterer”.

GUIDE: Vil du holde alternativ weekend i det kreative København

Simili, kranier og fetish

Mange af Københavns små nichebutikker gemmer på finurlige oplevelser og historier, de fleste af os ikke ved, vi går glip af. Hvad enten de tilbyder similiprydede kranier, dukkehusudstyr eller hjemmesyede fetish outfits, står der altid en passioneret butiksindehaver klar til at indvie os i sit lidenskabelige og nørdede univers.

Danskerne er meget tilfredse med deres arbejdsliv

Undersøgelser viser, at danskerne er meget tilfredse med deres arbejdsliv. Det er der flere grunde til.

arbejdsliv, Danmark, tilfredse
I en undersøgelse fra YouGov svarede 78% af danskerne, at de var “tilfredse” eller “meget tilfredse” med deres arbejdsliv.

Positive undersøgelser om vores arbejdsliv

Flere undersøgelser viser, at vi i Danmark er utroligt glade for vores arbejde. Eurofound målte arbejdsglæden inden for EU på fire forskellige parametre, og Danmark landede i toppen af dem alle sammen. Ligeledes har Randstad for nyligt placeret os på en tredjeplads over befolkningernes arbejdsglæde i 34 lande.

 

Årsagerne til det gode arbejdsliv

Der er mange grunde til, at danskerne er så tilfredse med deres arbejde:

Mobilitet. På det danske arbejdsmarked er det nemt at flytte sig, hvis man er utilfreds med forholdene på sin arbejdsplads.

Tillid. Ledere viser medarbejderne stor tillid. Det skaber arbejdsglæde, da folk føler sig værdsatte og har indflydelse på arbejdsopgaver.

Tryghed. Pga. dagpenge og kontanthjælp er vi ikke fatalt afhængige af, at vi har et job. Dertil er sygehuse og skolegang gratis, så der er taget hånd om vores sundhed og børns uddannelse.

Videreuddannelse. Vi har gode muligheder for at videreuddanne os.  Vi kan dygtiggøre os eller helt skifte felt.

Veluddannede. I Danmark er vi relativt veluddannede. Jo højere uddannelse man har, jo mere får man i løn og jo større frihed har man i sit arbejde.

 

Advarsler

Ifølge FOA er arbejdsglæden i Danmark generelt faldet lidt de senere år pga. nedskæringer. Og KL-formand Michael Ziegler påpeger, at staten udstikker for mange regler. Det undergraver tilliden mellem ledere og medarbejdere.

 

For tips til, hvordan du kan få endnu mere glæde på arbejdet.

Fie Laursen sviner Amalie: Abort er mord!

Fie Laursen sviner Amalie: Abort er mord!

Ouch, så er der bitchfight i blogland igen! Læs Fies opsang til Amalie her

Af Noni Ørsted

Bloggere og tidligere Paradise Hotel-deltagere Fie Laursen og Amalie Szigethy
Bloggere og tidligere Paradise Hotel-deltagere Fie Laursen og Amalie Szigethy. Foto: TV3/JuicyPlay

Forleden afslørede Amalie Szigethy, at det ikke er første gang, at hun er gravid. Hun har nemlig tidligere fået fire aborter med samme mand. Dette har fået blogger-kollegaen Fie Laursen op i det røde felt.

SE OGSÅ: Amalie: Jeg har fået fire aborter med samme mand

I et nyt blogindlæg langer Fie ud efter Amalie. Hun mener nemlig ikke, at Amalies bekendelser er med til et bryde et tabu – tværtimod:

– Det er ikke et tabu, det er mord du har lavet på 4 uskyldige, hjælpeløse sjæle, skriver Fie Laursen.

Hun tilføjer samtidig, at hun mener, at Amalie sætter et dårligt eksempel for sine unge følgere.

– Jeg synes det er SÅ forkert at tænke “fuck prævention, vi dræber bare barnet, hvis nu der skulle komme en smutter”, for det er jo for fanden sådan hun har tænkt, når hun har taget valget at dræbe sit foster, fortsætter Fie.

SE OGSÅ: Fie Laursen og Anna Due i vild online bitchfight

Fies vrede er dog ikke kun rettet imod Amalie, men i ligeså høj grad imod aborter generelt. Hun understreger, at hun mener, at alle børn er gaver fra gud, og at hun ingen forståelse har for folk, der støtter fri abort.

Du kan læse hele Fies blogindlæg på Fielaursen.dk

Fie er pt. selv i gang med projekt baby sammen med sin kæreste Benjamin. Se et sødt videointerview med parret her, hvor de fortæller om deres forhold

SE OGSÅ: Fie Laursen: Jeg ved jeg bliver verdens bedste mor

SE OGSÅ: Fie Laursen gravid: Vi vil prøve igen

Tallene lyver ikke: Københavns madkultur sprudler

madkulturDen københavnske madscene bugner af muligheder. Vi giver et overblik over en madkultur i rivende udvikling.

Vi kender det alle sammen. Den står på frokost eller middag med vennerne, men der er for mange valgmuligheder. Københavns madkultur er et overflødighedshorn af spisesteder i alle afskygninger og prisklasser. Men sådan har det ikke altid været.

Før finanskrise og Michelinstjerneregn var tendensen til at spise ude en anden. Udbuddet af spisesteder var fattigere, og pengene sad ikke lige så løst.

Gourmet over nye jeans

Ifølge tal fra Dansk Erhverv er der nemlig sket en stor udvikling i, hvad vi bruger vores lommepenge på. Hvor det for få år siden var detailhandlen, der nød godt af vores ekstra penge, er det i dag i stor stil restaurationsbranchen, der kan mærke opsvinget i økonomien efter finanskrisen.

Læs også: Rekordhøj omsætning og flere gæster – men mange restauranter halter

Københavnerne går forrest med hele 91 restaurantbesøg om året. Det er 70% mere end den gennemsnitlige dansker og giver et indtryk af København som landets mest travle madmekka.

Københavnerne sætter standarden

Nye restauranter og madoplevelser skyder op som aldrig før. Siden 2008 er der kommet en stigning på 700 nye traditionelle restauranter landet over

Ligesådan er madmarkeder som Torvehallerne, Papirøen og det kommende West Market på Vesterbro med til at sætte scenen for en voldsomt populær tendens i den københavnske madkultur.

Læs også: Stort madmarked skal genoplive stendødt center på Vesterbro

»Vi kan mærke en stigning i efterspørgslen hver eneste år. Især vores unge kunder gør brug af vores serviceydelser som at købe en kop kaffe eller mad i vores boder«, fortæller Niels Lønborg Brandt, der er konceptdirektør for Torvehallerne.

Det er især de unge, der benytter sig af byens mange madtilbud. Hele 101 restaurant- og cafébesøg bliver det til om året for de københavnske 20-29 årige.

Ny webserie giver dig overblikket

Tendensen er klar. Den danske madscene og dens største fans befinder sig i København. En ny webserie på AOK vil guide dig igennem byens væld af muligheder.

Se første afsnit her og glæd jer til mange flere madtips og temaer.

Topfoto: Jesper Josiassen, 2016

Slow food er det bedste måltid du nogensinde har spist

I en baggård i et af Frederiksbergs travleste kvarterer rådgiver to ildsjæle om dyrkning og tilberedning af fødevarer. De vil inspirere andre byboere til mere langsomhed og umage i deres hverdagsmad.

Signe og Marie høster frø, som de sælger i deres nursery på indre Frederiksberg.
Dyrk din slow food i byen

”Vores udgangspunkt er de gode fødevarer, som for os hænger tæt sammen med naturens kredsløb. Vi elsker at plante nogle planter, se dem gro og tilberede dem til vores kære. Vi vil gerne gøre os umage og tage os tid til det. Vi fornemmer, at det er vigtigt i en verden, der ellers fuld af færdiglavede retter”, fortæller Signe Voltelen.

Signe driver sammen med Marie Hertz bureauet ’Slow’, der udbyder workshops og kuraterer special events om havedyrkning og madtilberedning.


Slow Food er let. Se i videoen hvordan Signe laver fermenteret kål

Hvorfor flytter I så ikke bare på landet?

”Vi elsker byen, dens liv og alle de muligheder vi har her. Vi benytter flittigt de kulturudbud, der følger med bylivet. Men vi har brug for balance. Den får vi ved at fordybe os i med vores egne hænder at skabe nogle fødevarer vi kan stå inde for,” siger Signe.

’Slow’ rider på en en grøn, urban bølge. Med urban farming, roof top haver og tomater på altanerne viser byboerne, at de er blevet mere bevidste om, hvad de putter i munden.

Lidenskab for god mad giver mening

”At sætte et frø og gøre sig umage for at passe planten for – langt senere, at kunne dele et måltid med venner og familie, er enormt tilfredsstillende. Det er en meget langsommelig proces, som er det hele værd. Vi vil gerne inspirere andre til at stoppe op og nyde processen mindst ligeså meget som resultatet. Det er det, livet handler om.”

Kan man leve slow i byen? i en artikelserie undersøges begrebet slow og de mennesker, der lever efter det i byen. Det handler om at dyrke nydelse og balance i livet frem for effektivitet og vækst.

// Jorunn

Fattigrøven guider: sundt og økologisk for 200 kr

Trods Europas høje fødevarepriser er det billigt at spise sundt og varieret, mener både eksperter og Fattigrøven Kasper Lindquist.

FattigrøvenDanmark tager endnu engang 1. pladsen over europæiske lande med høje fødevarepriser. Alligevel mener forfatter og forbrugsøkonom i Nordea, Ann Lehmann Erichsen, at sammenhængen mellem sund kost og høje omkostninger kun er en myte:

”Det er billigt at spise sundt. Kiloprisen på grøntsager og vand fra hanen er ret lav sammenlignet med kiloprisen på slik, sodavand og færdigretter,” forklarer Ann Lehmann Erichsen til Politiken.

LÆS OGSÅ: Eurostat: Danske fødevarer er EU’s dyreste

Økologi er også på tilbud!

At spise økologisk forbindes ikke typisk med at handle på budget. Imidlertid kan det ofte betale sig, når der regnes på  den ugentlige tilbudsavis’ kilopris. Her kan man købe økologiske grøntsager til under den halve kilopris af almindelige grøntsager. Men at handle til dagligdagen drejer sig om at vælge fornuftigt.

LÆS OGSÅ: Pristjek: Spar 40 kroner på testvindende øko-and

Lev for kun for 200 kr. om ugen
fattigrøven
Hver uge udfordrer Politiken SU-modtager og podcastvært Kasper Lindquist aka. Fattigrøven i at klare studielivets mange udfordringer for kun 200 kr.

Det bedste råd til indkøb af dagligvarer på budget er ifølge Ann Lehmann Erichsen nemlig ikke nødvendigvis at købe økologisk, men at fastlægge et budget forud for sine indkøb:

”Når man har et max/et limit, så går man ikke over. Så må man finde alternativer i stedet for.”

Ann Lehmann Erichsen mener dermed at det er realistisk for en person under 60 år at spise sundt, varieret og økologisk for ca. 500 kr. om ugen.

TEST DIG SELV: er du en fattigrøv?

Dette beløb er imidlertid for højt ifølge Fattigrøven Kasper Lindquist, derfor har Politiken-TV sat ham i stævne i det lokale supermarked.

Har du selv en sjov udfordring til fattigrøven? Brug hashtagget #fattigrøven og send din ide via Facebook eller Instagram.

Virtual reality: Kan det redde liv?

På Rigshospitalet bruger læger virtual reality til at træne rigtige operationer. Det er et eksempel på, hvordan teknologien nærmer sig vores hverdag.

Det er et sælsomt syn, når virtual reality tages i brug på hospitaler.

Med en saks i den ene hånd og en brænder i den anden fjerner lægen et befrugtet æg, der har sat sig fast uden for livmoderen. Men lægen er alene i lokalet. Ikke engang patienten er til stede.

Foran lægen er der kun en skærm med en animation af en patients indre. Bevægelserne er de samme som i virkeligheden – men det er ikke virkelighed. Det er virtual reality.

Virtual Reality
Her simuleres fjernelsen af en graviditet uden for livmoderen

Vi kender begrebet fra porno- og spilindustrien, hvor action og underholdning er i fokus, men teknologien har potentiale til at ændre vores hverdag radikalt.

Det indser man hurtigt efter et besøg på Rigshospitalets CEKU-afdeling. Her øver læger sig i simulationer, inden de skærer i patienter af kød og blod.

“Det kan godt være, at det ser fjollet ud, men man lever sig fuldstændig ind i det”, siger læge Jeanett Strandbygaard, der har skrevet ph.d. på området.

Hun beskriver, hvordan VR først blev set ned på af erfarne kirurger, men i de senere år er blevet en fast del af hverdagen for nye læger.

”Der er ikke modstand mod det mere. Alle kan jo se, at de unge læger er på et langt højere niveau i dag, når de går ind på operationsgangen. Og det skyldes virtual reality”.

Visse steder i USA bruges teknologien også til generalprøver inden store indgreb, ligesom lægerne studerer animationer af den enkelte patients organer.

Nok forbindes virtual reality i dag med spil og spas, men eksemplet fra lægevidenskaben slår fast, at teknologien fører os imod en ny, og mere virtuel, virkelighed.

Karriere eller super-mom

Karriere eller super-mom

Karriere er for mange ikke foreneligt med rollen som enlig mor eller far. Enlige forældre i dag må finde sig i fordømmende blikke fra omverdenen, hvis de vil meget andet end blot at være forældre. Ifølge Stina Odgaard, 27, der er enlig mor til Amélie, frivillig i organisationen Dansic og studerende, er der ikke sammenhæng mellem hvad, der forventes af forældre og hvordan samfundet reelt er skruet sammen. Hun oplever en forventning om, at man som enlig forælder skal opfylde krav, der kun ville være muligt, hvis man gik hjemme. Stina fortæller, at der hersker en uskreven regel blandt forældre om, at et barn ikke skal være i institution over seks timer dagligt. Dette hænger ikke sammen med et fuldtidsarbejde.

Dilemma mellem selvet og opofrelsen

Fremtidsforsker, Birthe Linddal, mener, at den moderne forælders dilemma mellem karriere og det gode forældreskab skyldes det overskudssamfund, vi lever i. ”For kun ganske få årtier siden var kvinders hverdag fuld af praktiske pligter, som kun efterlod meget lidt tid til børneopdragelse, opfostring og kærlighed. Med bedre tid og muligheder står den moderne mors dilemma i dag imellem selvet og opofrelsen” Ifølge Birthe Linddal bliver dette dilemma ofte kogt ned til, at hvis man vil gøre karriere, så er man en dårlig mor. Omvendt bidrager man ikke nok til samfundet, hvis man vælger at bruge tiden med sine børn.

Der findes en middelvej

Stina har erkendt, at hun ikke både kan “køre det vilde karriere-ræs og samtidig være en super-mom”. Hun har derfor valgt en middelvej, hvor hun prøver at balancere rollen som mor, sin uddannelse og sit arbejde som frivillig. Det betyder blandt andet at sofaen bliver skiftet ud med arbejdsbordet, når datteren sover. Samtidigt må kollegerne finde sig i, at lille Amélie kommer med på arbejde, når hun er syg.

 

Karriere og super-mom