Ny viden om genanvendelse af bioaske kan give basis for evidens baseret lovgivning

Genanvendelse af bioaske som gødning i skovplantager
Genanvendelse af bioaske som gødning i skovplantager. Kilde: Louise Hindborg Mortensen

Blandt befolkningen findes der en generel holdning at politiske beslutninger på miljøområdet bør tages på et evidens baseret grundlag. Der er meget forskningen indenfor disse emner, men solid forskning tager tid og kan derfor ikke altid følge med de nødvendige lovkrav. Det tager år for de relevante forskningsprojekter at skaffe midler, opstille gennemarbejdede forsøg, indhente data og derefter analysere dem. I den mellemliggende tid, er der stadig behov for miljøregulering. Indtil resultaterne er på plads, må lovgiverene basere deres beslutninger på forskernes antagelser, nabolandes lovgivning og et generelt forsigtighedsprincip.
Af flere grunde er dette ikke fordelagtigt. Forskernes antagelser er ikke altid korrekte, vores nabolandes erfaringer kan ikke altid overføres og der må være en vis balance mellem udvikling og forsigtighed, dog altid med et miljøbeskyttende udgangspunkt. Derfor er det yderst relevant at revidere lovgivningen løbende, når solide forskningsresultater bliver offentliggjort.

Bioaskebekendtgørelsen

Et eksempel er ”Bekendtgørelse om anvendelse af bioaske til jordbrugsformål” (Bioaskebekendtgørelsen) fra 2008. Bioaskebekendtgørelsen omhandler regulativer vedrørende genbrugen af aske efter biobrændsel (træ eller strå). Bioaske er i dag oftest betragtet som et affaldsprodukt for kraftvarmeværkerne, men asken indeholder næringsstoffer som potentielt kan bruges til jordforbedring i biobrændselplantager. Genanvendelse af asken som nærring er en bæredygtig måde at deponere hvad der ellers betragtes som affald og kan potentielt være en besparelse for kraftvarmeværkerne. Bioaske indeholder dog også det giftige tungmetal cadmium, hvilket er grunden til at man i 2008 byggede bioaskebekendtgørelsen op omkring et forsigtighedsprincip. For skov er dosen sat til 3 tons aske/hektar/10 år, dog maks. 3 gange over en periode på 75 år. Desuden må cadmium tilførslen ikke overskride 60 g cadmium pr. ha pr. 75 år.

Ashback – et studie af bioaske til  genanvendelse i skovplantager

Siden udarbejdelsen af Bioaskebekendtgørelsen, har et omfattende studie fra Københavns Universitet (Center for Ashback) undersøgt hvordan aske påvirker jorden i en skov. Projektet har blandt andet undersøgt risiko forholdene for cadmium. Konklusionen er at der ved nuværende doser ikke er nogen risiko for at cadmium vil akkumulere i systemet og evt. blive en del af den menneskelige fødekæde. Studiet viser desuden at aske dosis skal sættes betragteligt op, før cadmium vil blive en risikofaktor.

Resultaterne fra Ashback er klar netop som bioaskebekendtgørelsen skal til revision, hvilket muliggør en ny evidens baseret politik på området.

Hør mere om studiet og cadmium i podcasten herunder:


Tilknytningsforhold:

Forfatteren, Louise Hindborg Mortensen, er PhD på Center for Ashback

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *