Stockholmsyndromet og forholdet mellem gidsel og gidseltager

Stockholmsyndromet og forholdet mellem gidsel og gidseltager

Stockholmsyndromet og forholdet mellem gidsel og gidseltager bliver beskrevet i Clark Olofssons selvbiografi. Han var medskyldig gidseltager i et røveri i Stockholm i 1973, som gik verden rundt og gav navn til et psykologisk fænomen.

Jan-Erik Olsson røver Kredit Banken i Stockholm. Ingen ved hvordan – men få timer senere, befinder han sig med fire bankansatte i en bankboks på knap 46 kvadratmeter i bankens indre.

Situationen udvikler sig til et gidseldrama. Efter nogen tid kræver gidseltager Olsson sin kammerat og narkosmugler Clark Oloffsson, frigivet fra et fængsel.

Denne gidseltagning varer 131 timer, før politiet borer hul til boksen og sender kvalmegas ind. Dette får dem ud. Gidslerne fatter sympati overfor gidseltagerne, hvilket forbløffer politiet.

Stockholmsyndromet

Stockholmsyndromet og forholdet mellem gidsel og gidseltager navngives af den amerikanske psykiater Frank Ochberg i 1978. Syndromet er lang tid før beskrevet af Freud som ‘identifikation med aggressor’.

Under en gidseltagning udsættes alle parter for ekstremt psykologisk press. Dette medfører en irrationel opfattelse af rigtigt og forkert. Solidaritet med gidseltagerne erstatter ønsket om hævn og udløser Stockholmsyndromet for begge parter.

Jo længere tid der går, jo mere sandsynligt er det, at der opstår sympati mellem parterne. Politiet kan ikke forvente hjælp fra gidslerne, da de bliver medsammensvorne.

Geoffrey Jackson

Et andet eksempel fandt sted i 1971 i Uruguay, hvor den britiske ambassadør Geoffrey Jackson blev kidnappet og tilbageholdt af en lokal guerillabevægelse. Han så ikke gidseltagerens ansigter igennem 8 måneder, men skabte alligevel en personlig relation. Han gentog altid de samme sætninger:

Jeg må ikke blive sentimental over for dem og må ikke komme med indrømmelser overfor dem. – De, uanset hvor objektive de forsøger at være, har tilført min familie og min regering og mit land uhyrlig uret og skade. 

Gidseltagerne udnytter den nye viden

Stockholmsyndromet betyder, at gidseltagerne kender til Stockholmsyndromets karakter. Moderne gidseltagere forsøger at skabe anonymitet. De isolerer gidslerne i andre rum og bærer masker. Tiden er en vigtig faktor, da en lang gidseltagning vil skabe en større relation.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *