Guide: Forfatter Maria Gerhardts yndlingssteder

Guide: Forfatter Maria Gerhardts yndlingssteder

Guide: Forfatter Maria Gerhardts yndlingssteder


Byens bedste bognørder, solbærlagkage og vild natur. Se hvor du finder det når forfatter og DJ Maria Gerhardt præsenterer sine fire yndlingsspots i og udenfor København.
Maria Gerhardt debuterede i 2014 med romanen ‘Der bor Hollywoodstjerner på vejen’.

Guide: Forfatter Maria Gerhardts yndlingssteder

Foto: JACOB EHRBAHN


Maria Gerhardt DJ’ede sig gennem 00’erne under aliasset Djuna Barnes inden hun debuterede som skønlitterær forfatter i 2014. Læs med når den 37-årige forfatter og DJ guider til sin bedste bogpusher, sjældne urter og god kaffe.


Politikens Boghal

»Jeg sidder hernede en gang om ugen, på samme måde som jeg gjorde i den legendariske pladeforretning Loud, tindrende og klar til at se og alle de nye bøger der er kommet ind. Kaffen er ok og personalet er byens bedste bognørder. Indimellem kommer der en genert ung pige hen, der gerne vil have signeret ‘Der bor Hollywoodstjerner på vejen’«.

www.politikenforlag.dk/politikens-boghal


Fuglebjerggård

»Camilla Plum er en af mine absolutte helte. Og i Helsinge ligger hendes kombinerede hjem og planteskole. Hun har fantastiske ting i planteskolen man ikke kan få andre steder. Salturt og mexicansk estragon f.eks. Min gamle ven Michael laver solbærlagkage inde i cafeen og jeg tror at det er min yndlings søndagsudflugt at tage hertil«.

www.fuglebjerggaard.dk


Books and Company

»Engelsksproget boghandel ved Strandvejen, min oase i Hellerup. Det eneste sted jeg ikke føler mig fremmedgjort. God kaffe, internationale magasiner og altid smukke vinduer. Der er børnerum og de laver varm kakao, og The New Yorker’s bogtillæg ligger til fri afbenyttelse«.

www.booksandcompany.dk


Møn

»I det hele taget. Folk skal stoppe med at købe sommerhuse i Nordsjælland og komme med til Møn. Der er meget vildere natur, litteraturfestival og gamle forladte landsbyer, du og dine venner kan flytte ind i for en slik«.

www.visitmoen.dk/vordingborg/mon-sydsjaelland

Guide: Forfatter Maria Gerhardts yndlingssteder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *