Hjælp mit barn: Noah Elias lever i isolation

Noah Elias har en immundeffekt, der gør, at han ikke kan vaccineres – nu lever hans mor i konstant frygt for, at han bliver smittet med mæslinger. 

”Vi skal hjem nu, skat”

Noah Elias kigger skuffet på sin mor – siden mæslingeudbruddet for nogle uger siden har turene på legepladsen været korte og få. Elias er nemlig én af de 3.000 danskere, der har en immundefekt, som betyder, at han ikke kan vaccineres mod mæslingeudbruddet.

”Jeg frygter for hans helbred konstant. Det er forfærdeligt”, siger Mitzi Karlsen. 

Mitzi er 30 år og blev mor til Noah for 1,5 år siden. Allerede dengang kendte hun til hans immundefekt. 

Gør det for fællesskabet

Mennesker, der lever med en immundefekt, har et svækket immunforsvar og kan derfor ikke vaccineres mod mæslinger. Derfor er Mitzi bekymret, når andre bevidst fravælger at vaccinere deres børn: 

”Hvis ikke du vaccinerer dit barn, kan du smitte mit barn. Det kan i værste tilfælde koste ham livet”

Mæslinger er en ekstremt smitsom sygdom, der hurtigt spredes blandt børn og voksne, der ikke er vaccineret. 

Mitzi lægger derfor i høj grad vægt på fællesskabet, når hun opfordrer andre til at vaccinere deres børn:

”Det er usolidarisk. Du træffer ikke kun valget på dit eget barns vegne, men på alle andres”. 

Fakta om mæslinger:

Mæslinger er den mest smitsomme børnesygdom.

De fleste, der smittes, kommer sig uden mén, men for nogen bliver sygdommen alvorlig.

1 ud af 15 vil få mellemørebetændelse og 1 ud af 25 vil få lungebetændelse. Hjernebetændelse vil ses hos 1 ud af 2.500.

Kilde: Statens Serum Institut

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.