Manden bag Stockholmsyndromet udgiver bog
Den tidligere kriminelle, Clark Olofsson, har 45 år efter et historisk bankrøveri og gidseltagning i Stockholm valgt at udgive sine erindringer om episoden. Det var denne episode, som lagde navn til det velkendte Stockholmsyndrom.
Torsdag den 23. august 1973 træder den 32-årige Jan-Erik Olsson ind i Kredit Banken i Stockholm. Kort efter affyrer han skud med en maskinpistol. Dette bliver startskuddet til en hæsblæsende 131 timers gidseltagning. Kort inde i gidseltagningen kræver Jan-Erik Olsson en kammerat frigivet fra et fængsel og bragt til banken. Kammeraten hedder Clark Olofsson, og bliver en central figur i gidseltagningsdramaet. Men noget var anderledes ved denne gidseltagningssituation. Ved politiets afhøring af gidslerne efter løsladelsen, viser det sig, at gidslerne havde fundet mere end almindelig sympati over for gidseltagerne. De fire gidsler havde rent faktisk opfattet politiets forsøg på at få dem frigivet, som mere risikabel og livstruende end den trussel som gidseltagerne repræsenterede. Ikke alene havde der været sympati imellem parterne, der gik også rygter om, at der havde været et kærlighedsforhold imellem den ene gidseltager og et af gidslerne.
Gidsler bliver medsammensvorne
De 131 timer i bankboksen i Stockholm havde bragt gidseltagere og gidsler sammen i et psykologisk forhold, som var betinget af den fælles krise som gidsler og gidseltagere oplevede. Gidslerne vil vide, at politiets undsætning kan medføre skyderi, brand og andre livstruende forhold. Derfor får man et fælles mål med gidseltagerne, og dét i kombination med angst og fortvivlelse udløser Stockholmsyndromet.
Stockholmsyndromet forhindrer gidslerne i at se klart i selve situationen, og gidslerne bliver derved en slags medsammensvorne. Forbryderne bliver også ofre for fænomenet, hvilket gør det vanskeligt for dem at eksekvere en likvidering, som er gidseltagernes trumfkort over for myndighederne. I 1978 navngiver den amerikanske psykiater Frank Ochberg fænomenet Stockholmsyndromet, opkaldt efter gidseldramaet i Kredit banken.
I dag udnytter gidseltagere den nye viden om Stockholmsyndromet og sørger typisk for at være så anonyme som muligt overfor deres gidsler, hvorved der ikke knyttes bånd.