Med hans dokumentar ‘Kandis for livet’ fremstiller instruktør Jesper Dalgaard et karikeret billede af, hvad det vil sige at være fan af Kandis.

Udadtil og ved første øjekast er ‘Kandis for livet’ en fortælling om dansktopkongen Johnny Hansen. Dog skal man ikke langt ind i dokumentaren før man introduceres til et fænomen og en gruppe individer, der afviger fra hvad der kan anses som normen. I dokumentaren møder man Kandis’ fanbase, mere specifikt kernen af denne, og de ulykkelige forhold der binder dem til deres store idol. Her er der tale om alt fra ulykkelig og gensidig kærlighed til selvmord.
Birolle i egen film
Mest af alt, så fungerer Johnny Hansen ikke som hovedkarakter, men mere som en birolle og undskyldning for at fortælle om de skæve individer, der udgør hans mest ekstreme fans. Da disse individer selvfølgelig også fortjener en stemme og at fortælle deres historier, mener jeg selvfølgelig ikke at de er problemet, men præsentere dem og deres historier i lyset af Danmarks dansktop-konge virker usmageligt.
Fortjener deres egen historie
Som tidligere nævnt, så mener jeg ikke at Kandis’ fans egne personlige kampe og historier ikke fortjener at talerør. Dog er det ubehageligt og tåkrummende, at se så personlige fortællinger og individer blive hængt op på Kandis, som var han en slags gud. Jeg vil ikke tage idolets vigtighed i en fans realitet fra Kandis’ fans. Dette kan være smukt og rørende , men dette drukner og forsvinder i ‘Kandis for livet’. I stedet mener jeg, at den livsglæde Kandis’ lægger i ham og hans musik blev for tvetydig, karikeret, og man glemte helt den glæde og varme et community og et idol kan bringe til menneskers liv. Det er godt at fortælle de hårde historier, men jeg kunne ikke se glimtet af et lyspunkt i denne dokumentar.
Se filmen her.
Søgeord: Kandis, dokumentar, jesper dalgaard