<h2>Går “Kandis for Livet” for langt i sin søgen på det æstetiske og bliver deltagerne derved ofre for filmisk udnyttelse?</h2>
<h2>Kultur</h2>
<h4>Tusindvis af danskere har disse dage stiftet bekendtskab med nogle af Danmarks største Kandis-fans. Disse mennesker har øjensynligt det tilfælles, at de udfylder deres ensomhed med et mere eller mindre indbildt forhold til Kandis. Især Kandis’ forsanger Johnny Hansen bliver mål for fans hengivenhed. Dette rejser et etisk spørgsmål om, hvorvidt de medvirkende var bevidste om deres portrættering i dokumentaren, da portrætteringen ligger milevidt fra den naive happy-go-lucky kultur der ellers hersker i Kandis-diskursen. Den hudløst ærlige portrættering, hvor vi hører om nogle af de mørkeste stunder af disse menneskers liv, bliver netop ikke understøttet af deres eneste glæde; Kandis’ musik, men bliver i stedet understøttet af et melankolsk stemningsfyldt lydspor, der nærmere skal repræsentere den elendighed de føler når Kandis ikke er en del af deres liv.</h4>
<h2>Som at være i Zoologisk have</h2>
<h4>Der er ingen tvivl om, at Stroud Rohde Pearces smukt eksekverede kameraarbejde tilføjer filmen en betydelig underholdningsværdi, da øjet længes mod de smukke billeder. Flere af billederne fremstår dog også opstillede, hvor den ensomme karakterfortælling påføres en æstetisk glorificering af virkeligheden. Fordi bliver der her tale om en ærlig og værdig portrættering af de dedikerede fans, eller bliver de ensomme eksistenser i stedet gennem denne Kandisdokumentar udnyttet og fremstillet i en filmisk zoologisk have hvor de indfanges i proppes i iscenesatte kasser til udnyttelse for gæsternes fornøjelse? Karaktererne kan ikke slippe deres bure og deres elendighed bliver derigennem også tydeligere end den lykke Kandis ellers siges at bringe dem. I denne analogi fremstår Kandis forsangeren, Johnny, nærmere som en overbebyrdet dyrepasser, der egenhændigt bliver altafgørende for overlevelsen af eksistenserne og samtidig bidrager som deres eneste kilde til livskvalitet. Titles Kandis for livet får derved en langt tungere betydning end de medvirkende nok havde forestillet sig da de takkede ja til deres deltagelse.
Af Pernille Elkjær for Information </h4>