Arthur – 1. Formidlingsprodukt

Michael Fassbender medvirker i ‘Kung Fury’-spillefilmen

Michael Fassbender, som har været med i de nyeste Alien- og X-Men-film
Opfølgeren til den gakkede og action-fyldte kortfilm ‘Kung Fury’ fra 2015, har fået et imponerende navn på rollelisten. Det er ifølge Variety ingen ringere end den irske stjerneskuespiller Michael Fassbender. Dermed vokser den 80’er nostalgiske mini-fortælling sig formentlig større end instruktør David Sandberg nogensinde havde turdet drømme om.
David Sandbergs action-komedie-hit ‘Kung Fury’

Crowdfunding-succesen ‘Kung Fury’

Svenske David Sandberg lancerede i 2013 en Kickstarter-kampagne for sit passionsprojekt: En hyldest til politi- og kampsportsfilm fra 80’erne med titlen ‘Kung Fury’. Traileren på Kickstarter-siden lovede en actionspækket fortælling om den hårdkogte politibetjent Kung Fury, der må rejse tilbage i tiden for at stoppe Adolf Hitler (a.k.a. Kung Führer), men i stedet ender i vikingetiden.
Sandbergs mål var at modtage 200.000 dollars i bidrag til projektet, men han nåede i stedet op på 630.000. Dermed var vejen banet for filmens tilblivelse. Action-komedien ‘Kung Fury’ blev udgivet i 2015 som en 31-minutter-lang kortfilm bl.a. på YouTube, hvor den har små 30 mio. views. Dette har været med til at overbevise nogle om, at filmen også har potentiale til succes på en større skala.

En Hollywood-sværvægter på rollelisten

At Michael Fassbender medvirker i ‘Kung Fury’-spillefilmen viser, hvor stort David Sandbergs projekt har vokset sig. Fassbender er en af de mest eftertragtede skuespillere i Hollywood, der har arbejdet med instruktører som Ridley Scott, Quentin Tarantino og Steve McQueen. Grundet Michael Fassbenders succes i dramatiske roller, kan det dog virke overraskende, at han nu skal medvirke i opfølgeren til en kitschet action-komedie om en tidsrejsende og kampsportsudøvende betjent.
Men resultatet kan ikke andet end blive spændende!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.