Natascha Kampusch: Offer for Stockholmsyndromet?

En artikel om Stockholmsyndromet
Af Marie Skøtt Jensen

Et øjebliks uopmærksomhed

Efter otte års fangenskab og to fejlslagne flugtforsøg lykkedes det endelig for østrigske Natascha Kampusch at flygte fra sin bortfører, Wolfgang Priklopil, den 23. august 2006. Mens hun støvsugede hans bil, ringede telefonen, og Priklopil bevægede sig væk fra støjen for at besvare opkaldet. Det var et øjebliks uopmærksomhed, der reddede hende.

Sex, sympati og stockholmsyndrom

Natascha Kampusch har siden sin flugt skrevet bogen 3096 dage, hvor hun beskriver, hvordan Priklopil slog, sultede, truede og låste hende inde.
I takt med at Natascha blev ældre, begyndte Priklopil at få en større interesse i hende og hendes krop. Han tvang hende til at gå halvnøgen rundt, da chancen for, at hun ville stikke af, så var mindre. Han tvang hende til at tiltale ham Master, og han bandt hendes krop fast til sin egen, når han ville kæle med hende.
Natascha Kampusch har efter sin flugt fortalt, at hun havde sex med Priklopil, men det var ikke af tvang.

Alt var frivilligt – også samleje, har hun fortalt senere.

Flere psykologer har peget på, at Natascha Kampusch har lidt og stadig lider af den psykiske tilstand Stockholmsyndrom. En tilstand, hvor gidslet føler sympati med sin gidseltager.

Stockholmsyndromet

Stockholmsyndromet beskriver en tilstand, hvor ofre for kidnapning eller bortførelse udvikler sympatifølelser for deres gerningsmænd. Syndromet har fået sit navn efter et berømt bankrøveri, som blev begået mod Kreditbanken på Norrmalmstorget i Stockholm i 1973. Røveriet varede i seks dage fra den 23. august til den 28. august. Gidslerne ved bankrøveriet forsvarede røverne vedblivende, selv efter gidseltagningen var overstået.

Hun sørger over hans død

Da Priklopil indså, at det var lykkedes Natascha Kampusch at undslippe hans fangenskab, begik han selvmord ved at springe ud foran et tog. Nyheden om hans død tog hårdt på hende, og hun brød ud i gråd. For selvom Priklopil udsatte hende for de mest modbydelige ting, så var der opstået et stærkt følelsesmæssigt bånd mellem de to igennem de otte år, hvor han holdt hende fanget. Når hun bliver spurgt, om hun elskede ham, svarer hun, at hun har tilgivet ham, og at tilgivelse er en form for kærlighed. Hun gav ikke sig selv lov til at hade ham, og hun føler sig skyldig i hans død. Hvis ikke hun var flygtet, var han ikke død.

I dag ejer Natascha Kampusch sin bortfører, Wolfgang Priklopils, hus i Strasshof, der ligger nordøst for Wien.

Selvom hun har været i sorg over hans død, mener hun ikke, at hun er offer af Stockholmsyndromet.