Ida Sofie Futtrup, 1. formidlingsprodukt

Skilsmissebørn: Pædagoger og lærere skal være bedre til at støtte.
Skilsmisse rammer hvert tredje barn mellem 0 og 10 år. Pædagoger og lærere skal være bedre til at håndtere skilsmissebørn.

Pædagoger og lærere ved ikke, hvordan de bedst støtter skilsmissebørn

Hvert tredje barn mellem 0 og 10 år er et skilsmissebarn. Pædagoger og lærere ved ikke, hvordan man bedst muligt støtter skilsmissebørn, når en familie splittes op.

Skilsmissebarn, bonusbarn, papbarn. Fælles for dem er, at de tumler med tunge tanker om ansvar og skyld, dilemmaer og bekymringer, som kan være svære at dele og sætte ord på. Hverdagen på tværs af to hjem er nemlig udfordrende.

LÆS OGSÅ: Skilsmissebørn sendes fra den ene forælder til den anden, fordi tiden skal fordeles lige – det stresser og skader barnet

Hvert 3. barn mellem 0 og 10 år oplever, at deres forældre bliver skilt. En voldsom og indgribende hændelse i barnets liv. Og der findes ingen færdig opskrift på, hvordan man bedst støtter barnet, når familien går i opløsning.

Pædagoger og lærere skal på banen

En rundspørge blandt landets lærere og pædagoger viser, at de ofte føler sig rådvilde.

”Det er bekymrende”, lyder det fra Anja Marschall, der forsker i Børns Trivsel og Læring ved UCC. ”Netop lærere og pædagoger er barnets helle i midten, når hverdagen mellem to hjem trænger sig på”.

At involvere pædagoger og lærere er ifølge Anja Marschall en god ide, da de kan være aktive medspillere og støtte barnet i sorgprocessen, der følger efter en skilsmisse. Forældre skal være åbne og beredte på at samarbejde, så andre voksne også kan støtte op om deres barn i en svær tid.

Et råd fra Anja Marschall lyder, at barnet skal have nogle nære voksne i dagligdagen, de kan vende delelivets udfordringer og dilemmaer med. De har brug for voksne, som tør tale med dem om det, fx en klasselærer eller pædagog.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.