Elisabeth Bitze Jensen – formidlingsprodukt 1

Alle vil sige farvel til Prinsen: Tusindvis af danskere besøger HKH Prins Henriks castrum doloris

HKH Prins Henriks castrum doloris besøges af tusindvis af danskere. Prinsen har ligget castrum doloris i Christiansborg Slotskirke siden fredag aften. Dørene åbnede for offentligheden lørdag kl. 15.00 og næsten 20.000 nåede at besøge kirken inden mandag aften.

Prins Henriks castrum doloris
Danskerne siger det sidste farvel til Prins Henrik // Scanpix

Hele Danmarks Prins er død 

Meldingen om Prins Henriks død i en alder af 83 år kom sent om aftenen tirsdag d. 13. Februar. Prinsen sov stille ind med HM Dronningen, Kronprins Frederik og Prins Joachim ved sin side på Fredensborg Slot. Tidligere på dagen var han blevet overført fra Rigshospitalet, for at bruge sin sidste tid på sit yndlingsslot. Prinsen blev fløjet til Danmark d. 28. januar fra Egypten, hvor han havde været på ferie. Han blev undersøgt for en tumor i venstre lunge, der viste sig at være godartet. Men Kongehuset oplyste fredag d. 9. februar, at Prins Henriks tilstand var forværret, og han gik bort nogle dage senere.

LÆS OGSÅ: Nekrolog: Prins Henrik – en verdensmand i et lille land

Prins Henriks castrum doloris meget populær

Siden Prins Henriks castrum doloris åbnede for offentligheden lørdag kl. 15.00 har næsten 20.000 været forbi for at vise den sidste respekt. Køen nåede sit højeste søndag eftermiddag, hvor der rapporteres om op til fire timers ventetid. Mange gik sågar forgæves og måtte tage hjem igen, da dørene lukkede kl 19.00. Dette vidner om en Prins som mange kommer til at savne, og en karakter der har givet Danmark noget at tale om. Selvom alle ikke altid har forstået Prinsens handlinger og udtalelser, mener mange, at han har været en stor støtte for HM Dronningen, og ingen har tvivlet på deres kærlighed.

HKH Prins Henrik bisættes fra Christiansborg Slotskirke Tirsdag 20. Februar kl 11.oo. Ceremonien vil være lille med kun 60 særligt udvalgte gæster. Følg med på TV2 fra kl. 10.00.

HKH Prins Henriks liv

11. juni 1934: Henri Marie Jean André de Laborde de Monpezat fødes i Talence, Frankrig, til Greve André de Laborde de Monpezat og Grevinde Renée de Monpezat.

1965: Henri de Monpezat har fået en lovende karriere på den franske ambassade i London og møder her Prinsesse Margrethe til en middag.

1966: Grev Henri og Prinsesse Margrethe dele deres kærlighed med offentligheden og offentliggør deres forlovelse.

10. juni 1967: Grev Henri bliver til Prins Henrik af Danmark, da han gifter sig med Prinsesse Margrethe i Holmens Kirke i København.

26. maj 1968: Prins Henrik og Prinsesse Margrethes første barn, Prins Frederik, bliver født.

7. juni 1969: Prins Joachim kommer til verden.

14. januar 1972: Kong Frederik IX dør og Prinsesse Margrethe udnævnes til Dronning.

2005: Prins Henrik gøres til Prinsgemal af Danmark.

31. december 2016: Dronning Margrethe fortæller i sin nytårstale at Prins Henrik går på pension.

6. september 2017: Kongehuset offentliggør at Prins Henrik lider af demens efter nogle opsigtsvækkende udtalelser.

13. februar 2018: Prins Henrik dør på Fredensborg slot kl 23.18 omgivet af sin nærmeste familie.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.