Regeringen afviser kritiske interviews, og udfordrer demokratiet

Regeringen afviser kritiske interviews og udfordrer demokratiet

Regeringens mediehåndtering kritiseres ofte. Når regeringen afviser kritiske interviews, men i stedet leverer baner af skriftlige svar, giver det journalisterne grå hår. Vigtigere er: Udfordrer regeringens mediehåndtering demokratiet?


Gentagne gange er regeringen blevet kritiseret over det tavse tæppe, der har sænket sig overfor medierne. Kritikken lyder på, at indebærer interviewet ikke en blød sofa i Go’ Morgen Danmark, med taknemmelige børn, er man sikret en afvisning. 

“De kan være okay til baggrund, men er det til citat, er de umulige,” sukkede min kollega Sebastian Kjær.

Vi havde for et par uger siden bragt en kritisk artikel om statens afvisning af færdigudviklede it-værktøjer under krisen. Vi var begge frustrerede over det manglende samarbejde fra myndighederne. 

Alt imens uger var gået, hvor vi forgæves havde forsøgt at få et interview, valgte vi at publicere artiklen. Artiklen indeholdt baggrundsoplysninger fra en række private og uflatterende mailkorrespondancer, noget sundhedsministeriet var gjort opmærksomt på. Dagen efter udgivelsen kom der et svar. Skriftligt.

Mailen besvarede halvdelen af de spørgsmål vi oprindeligt havde stillet. Mailen kom samtidig med en bestemt opfordring, at vi skulle opdatere vores artikel med deres svar. 

“Skriv, at vi opdaterer artiklen, når de svarer på vores spørgsmål, og sig vi gerne vil tilbyde dem et interview” lød det irriteret fra min kollega Sebastian Kjær. 

Tilbuddet om et interview, mødte de med tavshed. Og vi er ikke de eneste med frustrationer over, at regeringen afviser kritiske interviews.

Erstatter kritiske interviews med mails

Kampen mellem politikerne og journalisterne ikke er ny, og hører ikke kun den nuværende regering til. Regeringens mediehåndtering er alligevel ny. Især er skriftlige udtalelser steget i popularitet. 

“Der foregår altid kampe bag et interview mellem politikerne og journalisterne. Sådan har det altid været. Men det er sværere at få ministre i tale nu. Jeg har fået flere skriftlige svar, også flere end jeg plejede. Der skal meget arbejde til, hvis man vil skrive en kritisk historie om regeringen,” fortæller Christiansborgjournalist Thomas Rohde.

Politisk journalist, Thomas Rohde, mener at et demokrati uden kritiske interviews, skader demokratiet, og efterlader demokratiet fattigt.
Politisk journalist, Thomas Rohde, mener at et demokrati uden kritiske interviews, er et fattigt demokrati.

Problematikken – eller fordelen – med skriftlige svar er, at der ikke er samme mulighed for opfølgende spørgsmål. En anden fordel er, at man lettere kan være selektiv i, hvilke spørgsmål man svarer på.

“Jeg synes det er ganske tydeligt, at regeringen er meget dygtige i deres mediehåndtering. De er meget selektive i, hvad de vil svare på. Ofte bliver der tilbudt et skriftligt svar. Det gør det svært at stille opfølgende spørgsmål,” siger Mette Østergaard, chefredaktør på Berlingske. 

Holder information tæt til kroppen

Det er ikke kun de kritiske interviews, der er svære at få fingrene i.

Udlægning af baggrundsoplysninger er over den seneste periode også blevet holdt tæt til kroppen.

Under regeringens udlægning af udligningsreformen i december, blev kortene især holdt til kroppen. Udspillet der viste, hvilke visioner udligningsreformen skulle udføre, blev givet en torsdag – men uden konkrete tal. Det samme var tilfældet med udspillet til journalisterne. Udspillet blev leveret til journalisterne blot en halv time inden pressemøde, og igen uden tal. Der var, ifølge Mette Østergaard, også en meget begrænset mulighed for kritiske spørgsmål. 

Læs også: Martin Rossens rolle udfordrer demokratiet

“Der har over den seneste periode været tilbageholdt mange baggrundsoplysninger. Det viser sig også ved tilfældet om udligningsreformen. Det var meget svært at få adgang til de bagomliggende regnestykker  – hvem skal betale?,” siger Mette Østergaard. 

De omtalte regnestykker kom en fredag eftermiddag, hvor mange journalister er gået på weekend. Noget Mette Østergaard i en leder tidligere har beskrevet som smart. Lidt for smart.

“Det gider jeg ikke svare på”

Da Mette Frederiksen gæstede Aftenshowet i oktober 2019, blev statsministeren mødt med et kritisk spørgsmål fra Kåre Quist angående lukning af Radio24syv. Et højaktuelt emne på daværende tidspunkt, men som statsministeren ikke ville gå ind i. 

Læs også: Provoen Mads Brügger om satire: “Der er et publikum til alt”

“Hun får et kritisk spørgsmål i aftenshowet om Radio24syv, der var højaktuelt på det tidspunkt, og til det svarer hun, at det gider hun ikke svare på. Det synes jeg er en meget arrogant tilgang til et emne, der på det tidspunkt var højaktuelt,” siger Mette Østergaard, 

Hun mener, at man som statsminister skal forvente at møde kritiske spørgsmål, og skal kunne svare på dem – også selvom de ikke er behagelige. 

Mette Østergaard er chefredaktør på Berlingske. Hun mener, at det er magthavernes job, at stille op til kritiske interviews. Når regeringen afviser kritiske interviews, er det farligt for demokratiet.
Mette Østergaard er chefredaktør på Berlingske. Hun mener, at det er magthavernes job, at stille op til kritiske interviews. Når regeringen afviser kritiske interviews, er det farligt for demokratiet.

“Jeg synes, det er meget værd at rejse den debat, der handler om, hvorvidt statsministeren stiller op til interview og hvilke interview. Hun kan ikke kun stille op til interviews, når hun har en god sag, eller hvis man kan sidde i en blød sofa i Go’ Aften Danmark. Man bliver også nødt til at tage nogle af de kritiske interviews, og den opgave følger også med statsministerposten,” siger Mette Østergaard

Den holdning er hun ikke ene om. Også Thomas Rohde ser de manglende svar som et problem. Han fortæller, at han har fuld forståelighed for, at både statsministeren og de øvrige ministre har travle hverdage, hvor der er mange, der hiver i dem. Ikke desto mindre mener han godt, der kan være tid til andet end sofainterviews.

“Jeg synes, man som magthaver skal stille op, også når journalister er kritiske og irriterende. Det ville være et fattigt demokrati, hvis man bare sender citater ud hele tiden, og afviser kritiske interviews,” siger Thomas Rohde

Når regeringen afviser kritiske interviews svigter de demokratiet

Som tidligere nævnt, er kampen mellem Christiansborg og pressen ikke ny. Ifølge Mette Østergaard er der de seneste år dog sket et skred, og det er et problem for demokratiet. 

“Pressens arbejdsfrihed bliver hele tiden forsøgt indskrænket og kontrolleret, og det er en glidebane, der er sket over en årrække. Det er sket ved blandt andet en enormt striks offentlighedslov, der gør tilgængelighed i ministerhåndtering og dermed embedsværkets arbejde enorm svært,” siger Mette Østergaard og fortsætter:  

“Pressen bliver ofte benævnt som den fjerde statsmagt, og at vi frit og kritisk skal holde magthaverne til ansvar med de beslutninger de tager, og de konsekvenser der er af dem.”

Hun pointerer, at fjernes adgangen til beslutninger, bliver arbejdet besværet, og at det ikke kun handler om at stille op til et specifikt medie, men nærmere den brede befolkning. Den befolkning der har valgt regeringen ind.  

“Det er jo sådan set offentligheden bredt, der har valgt dem, og de har krav på at få svar på kritiske spørgsmål,” siger Mette Østergaard. 

Selvom der blandt kilderne er konsensus om, at det er alfa omega for demokratiet, at magthaverne står på mål for deres beslutninger, er Thomas Rohde ikke overbevist om, at den manglende tilgængelighed chikanerer borgerne synderligt. 

“Jeg tror ikke, at folk bliver irriterede, når de læser, at ministre ikke ville stille op. Men det burde borgere blive. Når det er magthavere, der bestemmer over os, burde de også stille sig til ansvar for offentligheden, og svare på kritiske spørgsmål. Det er vigtigt for demokratiet, at der bliver svaret,” Siger Thomas Rohde

Her tænker du på “Regeringen afviser kritiske interviews, og udfordrer demokratiet”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *