Skal du skrive speciale i efteråret 2018? Vær opmærksom på disse frister.

Hvis du skal skrive speciale i efteråret 2018, skal du allerede nu være opmærksom på de frister, som finder sted i løbet af foråret. 

Nye specialefrister på KU

Hvis du skal skrive speciale i efteråret 2018, skal du allerede nu være opmærksom på de frister, som finder sted i løbet af foråret. 

15. april: Ansøgning om speciale i forbindelse med en forskningsgruppe

Ønsker du at skrive dit speciale i samarbejde med instituttets forskere, har du mulighed for at blive tilkoblet en forskningsgruppe. Det er en chance for at tage del i instituttets aktuelle forskning. Alle forskningsgrupperne udbyder en række specialeprojekter hvert semester.

Hvis du bliver tilkoblet en forskningsgruppe, tildeles du en vejleder fra gruppen, og du skal derfor ikke ansøge separat om en specialevejleder.

Læs mere om speciale i forbindelse med en forskningsgruppe

22. april: Ansøgning om specialevejleder

Inden du påbegynder dit speciale, skal du have en vejleder.Du får tildelt en vejleder ved at sende en ansøgning til dit Studienævn. De vil på baggrund af din ansøgningforsøge at finde den bedste vejleder til dig. Det betyder også, at du ikke selv kan indgå en aftale med en vejleder.Du vil få tildelt en vejleder i løbet af 14 dage fra ansøgningsfristen.

> Du kan finde mere information om ansøgningsprocessen her

1. juni: Oprettelse af specialekontrakt

Du skal indgå specialekontrakt, inden det semester hvor specialet ligger. Specialekontrakten definerer rammerne for dit speciale. Du indgår specialekontrakten med din vejleder, og den bliver registreret og godkendt af studielederen på dit institut.

Få styr på hvad specialekontrakten skal indeholde

30. juni: Påbegyndelse af speciale

Du har 6 måneder til at skrive dit speciale med start den 30. juni. Vær opmærksom på at du en måned før specialeaflevering (dvs. 30. november) skal aflevere en udfyldt emneblanket, som bl.a. benyttes til at finde en relevant censor. Specialet skal senest afleveres den 31. december 2018.

> Du kan finde meget mere information om hele specialeprocessen på din uddannelsesside

Andet at være opmærksom på

Instituttet holder løbende specialeseminarer, hvor du kan få info og hjælp til at komme i gang med dit speciale. Du finder arrangementerne på forsiden af KUnet.

Har du spørgsmål til dit specialeforløb, er du velkommen til at henvende dig til studievejledningen på mef-vejl@hum.ku.dk.

Hvis du skal skrive speciale i foråret 2019 kan du finde flere informationer om de nye frister her.

Disclaimer

Dette er et eksamensprojekt af Johanne og Lea. Leder du efter de officielle informationer fra Københavns Universitet kan du finde dem på din uddannelsesside på KUnet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *