Stockholmssyndromet: En succesfuld scoreteknik?

Stockholmssyndromet er første gang observeret under et røveri i 1973. siden er syndromet romantiseret i børnebøger.

Stockholmsyndromet er et efterhånden kendt fænomen. Dokumentarer, youtube-overspringshandlinger – og ja, også børnebøger, har beskæftiget sig med fænomenet.

Kort fortalt, er det en psykisk tilstand, hvor ofrene for en skrækkelig situation, såsom kidnapning, bliver forelsket i sin tilfangetager.

En ny scoreteknik?

En 32 årig mand trådte i 1973 ind i en bank, trak en maskinpistol frem og ville røve en bank. Han hed  Jan-Erik Olssons og med ordene,

“The party has just begun,”

Startede han ikke blot et røveri, men også et psykologisk fænomen – og en ny scoreteknik. Det viste sig, at han efter røveriet formåede, at få gidslerne på hans side, og også starte et kærlighedsforhold til en af de unge damer.

Billedet viser et stilbillede fra en scene i Skønheden og Udyret, og italesætter filmens romantisering af Stockholmssyndromet.

Fra dårlig date til dronning

Et klassisk eksempel på en dårlig date, der endte ud i et drømmescenarie er den franske børnebog Skønheden og Udyret. En bog der senere er blevet filmatiseret flere gange. Sidste filmatisering var med den selvudnævnte feminist Emma Watson, der står forrest i kampen for kvinders rettigheder.

Hovedpersonen, den kendte feminist portetræer, bliver holdt indespæret i et forhekset slot af et udyr med behov for vredeshåndtering. Spoler man frem, får man hurtigt sympati med udyret, og Belle bliver forelsket i samme. Det ender selvfølgelig lykkeligt – Belle bliver dronning, og den misforståede gidseltager viser sig at være en smuk prins.

Kærlighed for hovedpersonen, er netop ikke baseret på gode gener, det er nemlig det indre der tæller – psykopatiske træk, eller ej.

Stockholmssyndrom vs. commitment issues

Belle, er kendt i landsbyen for at være sær. Hun læser bøger, og er for læseren den kloge og selvstændige kvinde, der nægter at være afhængig af en mand. Enhver kvinde i 2020’s forbillede.

Den selvstændige Belle nægter at gifte sig med mændene fra landsbyen, som udelukkende vil sætte hende i køkkenet og fjerne hendes frihed. Det er først, når hun bliver smidt i en celle på ubestemt tid, at hun rigtig kan føle kærligheden – her kan hun være fri.

Virker det plausibelt? Muligvis.

Hvad der i den grad gør Skønheden og Udyret til et eventyr, er nu ikke Stockholmssyndrommet. Det er sket før. Det virkelige eventyr ligger hverken i det magiske spejl, eller forhekselsen der kun kan brydes ved kærlighed.

Det sande eventyr ligger i, at Belle formår at få en mand med seriøse commitment issues til at ændre sin natur.

Her tænker du på “Stockholmssyndromet: En succesfuld scoreteknik?”

  1. Hej En lidt usædvanlig, men ret konsekvent vinkel på om Stockholmsyndromet er scoreteknik. Din underrubrik er uklar. Du skriver, STOCKHOLMSSYNDROMET ER FØRSTE GANG OBSERVERET UNDER ET RØVERI I 1973. SIDEN ER SYNDROMET ROMANTISERET I BØRNEBØGER., den ville jeg ændre til Stockholmsyndromet stammer fra et røveri i Stockholm. Idag beskrives fænomenet i børnebøger. Ellers ret sjovt, men din SEO kan blive meget bedre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *