19-årig ramt af Stockholmsyndromet: Hjernevasket til usund kærlighed

19-årige Patty Hearst blev kidnappet, og blot to måneder senere hjælper hun gidseltagerne med bankrøverier. Det er et eksempel på Stockholmsyndromet.

Forestil dig, at det en kølig vinteraften ringer på døren. Udenfor står tre bevæbnede gerningsmænd, der overfalder dig. De tvinger dig ind i en bil og holder dig fanget de næste 60 dage mod din vilje. Du er gidsel og bestemmer intet mere. Du aner ikke, om du er levende eller død i morgen.

Kun to måneder senere står du selv med geværet i hånden, røver en bank og slipper afsted med 66.000 kroner. Det lyder som drejebogen til den perfekte film, men det er virkeligheden for 19-årige Patty Hearst, der i 1974 går fra at være gidsel til bankrøver.

Fra lykkelig forlovet til indespærret gidsel

Patricia Hearst var arving til enorm rigdom, der kom fra hendes farfar, mediemogulen William Randolph Hearst. Patty, som rigmandsdatteren blev kaldt, var opvokset ved San Fransisco i USA. I 1974 boede den 19-årige Patty med sin forlovede Steven Weed. En aften ringer det på døren, hvor to bevæbnede mænd og en kvinde tæsker Steven. De efterlader ham, men kidnapper Patty og kræver en betydelig løsesum, som Pattys far nægter at betale. Patty ender med at være gidsel i to måneder hos den radikaliserede SLA, the Symbionese Liberation Army, som militærgruppen kalder sig, men så tager gidseltagningen en uventet drejning.

Bevæbnet milliardærdatter røver bank

I april 1974 pryder Pattys ansigt aviserne efter et bankrøveri i San Fransisco. Efter to måneders kidnapning står hun pludselig side om side med gidseltagerne, hvor Patty udstyret med et maskingevær assisterer SLA i en række røverier. Undervejs offentliggør Patty optagelser, hvor hun forklarer SLA’s ambitioner og formål. Holdningen blandt befolkningen er, at hun enten er blevet hjernevasket eller dopet og dybest set taler mod sin vilje, men efter røveriet bliver amerikanerne for alvor i tvivl. Overvågningsfotografierne sprænger verdenspressen. Patty går fra at være i politiets søgelys som gidsel til at være medskyldig i væbnet røveri. De efterfølgende måneder deltager Patty i en række kriminelle aktioner. I 1975 tilføjer FBI hende til listen over mest eftersøgte i landet. I sommeren 1975 optrevles SLA, og Patty bliver anholdt. Under retten forklarer hun, hvordan hun er blevet hjernevasket, men idømmes 7 års fængsel, som under benådning af præsidenten Jimmy Carter reduceres til 2 år. Hun har siden sin løsladelse fastholdt forklaringen om, at hun blev holdt fanget mod sin vilje og voldtaget, indtil hun sværgede troskab til SLA. Selvom forklaringen er blevet mødt med skepsis og usikkerhed, der efter 43 år stadig eksisterer blandt befolkningen, findes svaret til Pattys mærkværdige opførsel muligvis i et røveri begået på den anden side af jorden.

Stockholmsyndromet, som førte til usund kærlighed

Tre år før billederne af Patty går verden rundt, finder en hændelse sted, som navngiver det usædvanlige syndrom, hvor gidsel og gidseltagere udvikler sympati for hinanden. I 1973 var Kreditbanken i Stockholm fyldt med kunder og ansatte. Den vante morgen afbrydes brat, da en bevæbnet røver stormer banken og indleder et 131 timer langt gidseldrama. Under ledelse af vaneforbryderen Jan-Erik Olsson tilbageholdes fire ansatte i bankens boks. Olsson får sin tidligere cellekammerat Clark Olofsson løsladt og sammen agerer de fangevogtere over de fire gidsler. Ifølge Michael Bruun, der er ekspert i krisepsykologi og gidseltagning, eksisterer der helt klare reaktionsmønstre, når en person tages som gidsel. I begyndelsen vil gidslet overveje, om det er muligt at overmande gidseltageren, hvilket ofte ikke er tilfældet. Derefter indtræder næste fase, som typisk er overlevelse eller indordning, forklarer Michael Bruun. Gidslet vil langsomt blive mere samarbejdsvillig og undervejs forsøge at kommunikere med gidseltageren. Det er her, der kan opstå gensidig sympati, hvor gidseltager og gidsel kommer tættere på hinanden.

Sympati opstår i bankboksen

Gidseltagningen i 1973 i Kreditbanken i Sverige trækker ud og forhandlingerne stagnerer. Samtidig udviskes grænserne mellem gidseltager og gidsel. Politiet ender med at fylde banken med tåregas og anholde Jan-Erik Olsson og Clark Olofsson. I kølvandet på dramaet, som har udsat gidslerne for et enormt pres, sker noget mærkværdigt. I stedet for at føle foragt mod deres gidseltagere følte gidslerne, at gerningsmændene havde givet dem livet tilbage. De følte taknemlighed og ville ikke vidne mod gidseltagerne i den efterfølgende retssag. Forholdet vakte opsigt, og den svenske psykolog Nils Bejerot blev bedt om at udtale sig til pressen. Han omtaler episoden i boksen som hjernevask og anvender her for første gang termen ’Stockholm Syndrom’. Siden hen er sagen om Patty blevet beskrevet på lignende vis. Det kan virke absurd, at gidslet kan få sympati for sin gerningsmand, men når Stockholmsyndromet opstår, sker det ifølge psykologer, fordi ofret forsøger at skabe en relation og forståelse til sin gidseltager. Der hviler et enormt pres på både gidsel og gidseltager, og med tiden kan der opstå usund kærlighed, som skal være til stede, for at episoden kan betegnes som Stockholmsyndromet.

Her tænker du på “19-årig ramt af Stockholmsyndromet: Hjernevasket til usund kærlighed”

  1. Hej Rigtig god artikel om Patty Hearst. Men vinklen bliver uklar fra I begynder at beskrive Stockholmsyndrommet. Væk med det, så er vinklen helt skarp. Forklaring på fænomenet Stockholmsyndromet lægger I over i et link. I forklarer alligevel ret meget om fænomenet ved at tale om, at hun bliver hjernevasket. Hovedrubrikken ville jeg ændre til Patty Hearst offer for Stockholmsyndromet. Mellemrubrikken, Bevæbnet Milliardærdatter røver bank ville jeg ændre til, Milliardærdatter røver bank. Det hedder ikke ikke,Overvågningsfotografierne sprænger verdenspressen, men derimod Billeder af Patty Hearst går verden rundt. vh Jesper

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *