Stockholmsyndromet – et gensidigt kærlighedsforhold?

Hos de fleste mennesker skaber ordet stockholmsyndromet associationer til en dramatisk situation, hvor et gidsel danner følelser og sympati for sin gidseltager. Hvad de færreste ikke hvad er, at denne relation kan gå begge veje.

Stockholmsyndromet
Et gensidigt kærlighedsforhold?

Hvad er stockholmsyndromet?

Stockholmsyndromet fik sit navn af psykiateren Frank Ochberg i 1978. Men forinden Ochberg har Siegmund Freud beskrevet fænomenet under begrebet identifikation med gidseltageren. Under det ubeskrivelige stress mennesker udsættes for under en gidseltagning kan der opstå et naturligt, psykologisk forhold, som er betinget af den fælles krise som gidsler og gidseltagere oplever.

Herunder ophører rationelle opfattelser af hvad der er lovligt og ulovligt, og hvad der er rigtigt eller forkert. Frygten for at lide en voldsom død trænger normale moralske betragtninger i baggrunden, og erstattes af en mærkværdig solidaritet om den sag, som forbryderne med vold har iværksat.

Når gidseltageren bliver til offer 

I film fremstilles stockholmsyndromet ofte som en situation, hvor gidslet udvikler sympati og følelser for gidseltageren. Dette er dog en simpel fremstilling, da syndromet faktisk kan gå begge veje, hvor gidseltagerne bliver offer for fænomenet. Jo længere tid der går i en gidselsituation, jo større risiko er der for, at der opstår sympati mellem parterne. Jo vanskeligere vil det være for gidseltagerne at gøre alvor af deres trusler.

Gidseltagerne er helt bevidst om syndromets karakter. Derfor sørger moderne gidseltagere for at skabe så meget anonymitet imellem dem selv og deres gidsler. Det gør de ved at isolere gidslerne i andre rum. – At bære masker og i det hele taget undgå kontakt, som kan minde gidseltagerne om den kendsgerning, at de grundlæggende ikke har noget imod de mennesker de har kidnappet og derfor også burde behandle dem menneskeligt og ikke true dem på livet.

Politiet kan drage nytte af Stockholmsyndromet

Tiden er den helt afgørende faktor. Jo længere tid der går, jo vanskeligere vil det være for gidseltagerne at opretholde den menneskelige kulde imod gidslerne og jo mere følelsesmæssig medlidenhed gidseltagerne naturligt vil føle over for deres gidsler, jo større sandsynlighed er der for at deres aktion mislykkes. 

Men politiet skal samtidig være opmærksom på, at man ikke kan forvente hjælp fra gidslerne i forbindelse med en undsætning. Stockholm syndromet forhindrer gidslerne i at se klart i selve situationen. Gidslerne bliver en slags medsammensvorne.

Læs mere i denne artikel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *