Stockholmsyndromet: Gidseltager indledte forhold til sit gidsel

Stockholmsyndrom

I 1973 fandt en historisk gidseltagning sted i Sverige. Under forløbet, der lagde navn til Stockholmsyndromet, udviklede gidseltageren et romantisk forhold til et af sine gidsler.

Den 23. august 1973 fandt et fem dage langt gidseltagning sted i en bank i den svenske hovedstad Stockholm. Den dramatiske begivenhed lagde navn til et særligt psykologisk fænomen kaldet Stockholmsyndromet.

Lagde navn til Stockholmsyndromet

Om formiddagen træder den 32-årige Jan-Erik Olsson ind i Kredit Banken på Normalmstorget. Da han når frem til kassen trækker han en maskinpistol op af tasken og affyrer en salve op i loftet. ”The party has just begun!” proklamerer han højlydt og ildevarslende, da ekkoet har lagt sig.

Få timer senere befinder han sig i et lille mørkt rum uden vinduer langt inde i bankbygningen med fire bankansatte – og det fem dage lange gidseldrama tager fart.

Fra banalt gidseldrama til international mediebegivenhedF

Fra at være et banalt bankrøveri udvikler situationen sig til et gidseldrama og en mediebegivenhed, der bliver transmitteret via TV til store dele af verden.

Efter nogen tid kræver Jan-Erik Olsson en kammerat frigivet fra fængslet i Norrkøbing. Politiet parerer ordrer og bringer kammeraten til banken. Hans navn er Clark Olofsson.

Befriet ved hjælp af kvalmegas

Knap fem døgn efter, at Jan-Erik Olsson har haft sin entré i Kredit Banken, anbringer politiet en betonklods i lejligheden lige over bankboksen.

Med et trykluftbord distraherer de gidseltagerne med en øresønderrivende larm.

På få minutter borer politiets teknikker et lille hul ind i boksen. Sekunder efter pumper politiets teknikere kvalmegas ind i boksen.

Gidseltagere og gidsler var hurtigt ude af bankboksen, og uden særlig dramatik blev de to kriminelle pågrebet.

131 timers nervepirrende gidseldrama var slut.

Udviklede et kærlighedsforhold

Politiets forbløffelse var stor, da man afhørte de to kvinder og de to mænd som havde været taget som gidsler.

Gidslerne havde nemlig fundet mere end almindelig sympati over for de to gidseltagere og de fire gidsler havde rent faktisk opfattet politiets forsøg på at få dem frigivet, som mere risikabel og livstruende end den trussel som gidseltagerne repræsenterede. Ikke alene havde der været sympati imellem parterne, der gik også rygter om at der havde været et kærlighedsforhold imellem den ene gidseltager og et af gidslerne.

Faktaboks

I 1978 navngiver den amerikanske psykiater Frank Ochberg fænomenet som Stockholmsyndromet, opkaldt efter gidseldramaet i Stockholm.

Men længe før Ochberg har selveste Siegmund Freud beskrevet fænomenet under begrebet identifikation med aggressor.

Anledningen til Ochbergs interesse for fænomenet er dramatisk. I 70erne var verdenssamfundet nemlig plaget af internationale terroraktioner, gidseltagning og kidnapning af politikere og forretningsfolk.

Under det ubeskrivelige stress mennesker udsættes for under en gidseltagning, ophører rationelle opfattelser af, hvad der er lovligt og ulovligt, og hvad der er rigtigt og forkert.

Frygten for at lide en voldsom død trænger normale moralske betragtninger i baggrunden og erstattes af en mærkværdig solidaritet om den sag, som forbryderne med vold har iværksat.

Gidslerne vil vide, at politiets undsætning kan medføre skyderi, brand og andre livstruende forhold. Derfor får man et fælles mål med gidseltagerne, og dét i kombination med angst og fortvivlelse udløser Stockholm syndromet.

Gidseltagere lider også under syndromet

Forbryderne bliver også ofre for fænomenet, hvilket gør det vanskeligt for dem at eksekvere en likvidering, som er gidseltagernes trumfkort over for myndighederne. Derfor er det vigtigt for politi og myndigheder at trække tiden ud så længe som muligt i forbindelse med en gidseltagning.

Jo længere tid der går, jo større sandsynlighed er der for, at der opstår sympati og relationer mellem parterne og jo vanskeligere vil det være for gidseltagerne at gøre alvor af deres trusler.

Gidsler som medsammensvorne

Men politiet skal samtidig være opmærksom på, at man ikke kan forvente hjælp fra gidslerne i forbindelse med en undsætning.

Stockholmsyndromet forhindrer gidslerne i at se klart i selve situationen.

Gidslerne bliver en slags medsammensvorne.

Moderne gidseltagere ved bedre

Gidseltagerne er helt bevidst om syndromets karakter. Derfor sørger moderne gidseltagere for at skabe så meget anonymitet imellem dem selv og deres gidsler.

Det gør de ved at isolere gidslerne i andre rum end, hvor de selv opholder sig. De bærer masker og i det hele taget undgår de kontakt, som kan minde gidseltagerne om den kendsgerning, at de grundlæggende ikke har noget imod de mennesker de har kidnappet og derfor også burde behandle dem menneskeligt og ikke true dem på livet.

Kilde: Tidskrift for den norske lægeforening.

Læs mere om Stockholmsyndromet her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *