Stockholmsyndromet: Kan du få sympati for din gidseltager?

Når gidsler og gidseltagere befinder sig for længe i samme rum, kan Stockholmsyndromet indtræffe. Læs mere om fænomenet og dets betydning for gidselsituationer her.

Stockholmsyndromet er navngivet efter gidselsituationen i Stockholm 1973.

Stockholmsyndromet blev første gang navngivet i 1978 af den amerikanske psykiater Frank Ochberg. Fænomenet beskriver en gidselsituation, hvori gidsler og gidseltagere udvikler en særlig relation præget af sympati – en relation, der altså ikke er til gavn for gidseltagerne.

Hvorfor kaldes det Stockholmsyndromet?

Stockholmsyndromet har sit navn efter gidselsituationen i Kredit Banken d. 23. August 2973 i Stockholm. 

Her træder den 32-årige Jan-Erik Olsson ind i banken klokken 10:15. Få timer efter hans proklamering – ”The party has just begun!” – befinder Jan-Erik Olsson sig lukket inde sammen med fire bankansatte i bankens bokslokale. Et lille mørkt rum på knap 46 kvadratmeter uden vinduer langt inde i bankbygningen. 

Efter nogen tid kræver Jan-Erik Olsson en kammerat frigivet fra fængslet i Norrkøbing. Politiet parerer ordrer og bringer kammeraten til banken. Hans navn er Clark Olofsson.

Først efter fem døgn er politiet i stand til at drive gidsler og gidseltagere ud fra bokslokalet. Uden særlig dramatik blev de to kriminelle pågrebet.

Politiets forbløffelse var stor, da man afhørte de to kvinder og de to mænd som havde været taget som gidsler. Gidslerne havde nemlig fundet mere end almindelig sympati over for de to gidseltagere. De fire gidsler havde rent faktisk opfattet politiets forsøg på at få dem frigivet som mere risikabel og livstruende end den trussel som gidseltagerne repræsenterede. Ikke alene havde der været sympati imellem parterne, der gik også rygter om at der havde været et kærlighedsforhold imellem den ene gidseltager og et af gidslerne.

Gidsler mister opfattelse af rigtigt og forkert

Men hvad var det som skete i bankboksen og som flere andre gidsler ved andre gidseltagninger havde oplevet i forbindelse med deres isolation sammen med gidseltagerne? 

De 131 timer havde bragt gidseltagere og gidsler sammen i et, for situationen, naturligt psykologisk forhold, som var betinget af den fælles krise som gidsler og gidseltagere oplevede. Under det ubeskrivelige stress mennesker udsættes for under en gidseltagning, ophører rationelle opfattelser af, hvad der er rigtigt og forkert. Frygten for at lide en voldsom død trænger normale moralske betragtninger i baggrunden og erstattes af en mærkværdig solidaritet om den sag, som forbryderne med vold har iværksat.

Gidslerne vil vide, at politiets undsætning kanmedføre skyderi, brand og andre livstruende forhold. Derfor får man et fælles mål med gidseltagerne, og dét i kombination med angst og fortvivlelse udløser Stockholm syndromet

Et problem for gidseltagerne

Det er ikke blot fra gidsler til gidseltagere, men også omvendt. Forbryderne bliver også ofre for fænomenet, hvilket gør det vanskeligt for dem at eksekvere en likvidering, som er gidseltagernes trumfkort over for myndighederne. Derfor er det vigtigt for politi og myndigheder at trække tiden ud så længe som muligt i forbindelse med en gidseltagning. Jo længere tid der går, jo større sandsynlighed er der for, at der opstår sympati og relationer mellem parterne, og jo vanskeligere vil det være for gidseltagerne at gøre alvor af deres trusler.

Men politiet skal samtidig være opmærksom på, at man ikke kan forvente hjælp fra gidslerne i forbindelse med en undsætning. Stockholm syndromet forhindrer gidslerne i at se klart i selve situationen. Gidslerne bliver en slags medsammensvorne.

Fakta:

Der findes talrige eksempler på Stockholmsyndromet, også fra før gidseltagningen i Stockholm:

  • 1971, Uruguay: Den britiske ambassadør Geoffrey Jackson er gidsel i 8 måneder, hvorunder han knytter et nært forhold til gidseltagerne
  • 1975, Holland: Gidseltagere på et tog lader et gidsel overleve alene ud fra hans livsberetning
  • 1977, Mallorca: En pilot hjælper flykabrere med forhandling til trods for, at de har likvideret hans kollega
  • Læs mere om stockholmsyndromet her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *