
Vi har alle træk, der gør os i stand til at udvikle sympati med vores vangevogter i en gidsel-situation. Faktisk dækker begrebet over en reaktion, der kan indtræffe i mange forskellige relationer hvor ét menneske tager magt over eller udnytter et andet.
Det kan både være hos børn der misbruges, voldsramte kvinder, krigsfanger og selvfølgelig gidselsituationer, som vi kender det fra bankrøveriet i Stockholm i 1973, hvorfra syndromet er navngivet. Dog er det ikke i alle tilfælde at syndromet indtræder.
Kidnappet og gjort til barnebrud
Som 14-årig blev Elisabeth Smart kidnappet fra sit værelse.
Det var gadeprædikanten Brian David Mitchell og hans kone Wanda som bortførte hende. Brian David Mitchell gjorde hende til barnebrud, mishandlede hende seksuelt stort set hver dag i ni måneder.
Da Elisabeth blev fundet for snart 12 år siden fortalte hun politiet, at hun hed Augustine, fordi hun havde udviklet sympati med sine kidnappere og led af stockholm-syndrom.
Hendes bortfører blev idømt livstid for forbrydelsen, mens hans kone fik 15 år for medvirken.
Kriterier for at Stockholmsyndromet indtræder
FBI arbejder med tre kriterier for, at Stockholm-Syndromet kan/vil indtræde.
Der skal være en trussel om at slå ihjel tilstede og offeret skal opleve at være i akut livsfare. Offeret skal altså føle at hans/hendes overlevelse afhænger af overgrebsmanden.
Dernæst er det afgørende at offeret er isoleret med gerningsmanden. Hvis der er kontakt til andre udefra, som kan udtrykke bekymring, så er der mindre sandsynlighed for at syndromet indtræder.
Endelig er det afgørende, at gerningsmanden ind imellem viser venlighed eller omsorg for offeret.
Hvis han kun er ondskabsfuld, er det langt mindre sandsynligt at offeret udvikler sympati for ham.
Stockholmsyndromet er en overlevelsesmekanisme
Under stort pres og i livsfare, er den bedste strategi oftest at adlyde. Jo mere vi gør det jo bedre klarer vi os. Men hen ad vejen er det ikke nok. Gidseltageren er også under pres og kan derfor svinge meget i humør. Derfor vil offeret forsøge at berolige gerningsmanden og forsøge at forstå ham. Udløser denne adfærd ”venlighed” eller bare at han ikke slår offeret ihjel, kan det opleves som om at han er en ”redningsmand”, og at det er ham der holder én i live. På den måde bliver han mindre skræmmende.
Både at adlyde og at udvikle sympati i en farlig situation, er altså en måde at overleve både fysisk og psykisk.
Hej
Det er rigtigt godt, at skrive en selvstændig artikel i stedet for at bruge forlægget. Det er fint. Hovedrubrikken er for lang. Jeg vil foreslå følgende: Børn bliver ramt af Stockholmsyndromet. Mellemrubrikken Kriterier for Stockholmsyndromet indtræder, ville jeg ændre til Kriterier for Stockholmsyndromet. Mellemrubrikken Stockholmsyndromet er en overlevelsesmekanisme, ville jeg ændre til Stockholmsyndromet handler om overlevelse.
I de to øverste afsnit er der nogle knudrede sætninger. F.eks. denne “Faktisk dækker begrebet over en reaktion, der kan indtræffe i mange forskellige relationer hvor ét menneske tager magt over eller udnytter et andet.” Den kunne ændres til: Stockholmsyndromet handler om at udnytte andre mennesker til et bestemt formål. Eller: Begrebet handler om magtrelationer mellem mennesker.
Vinklen handler om børn, men gennemgangen er generelle betragtninger på Stockholmsyndromet. Her ville jeg nok tage udgangspunkt i, hvordan det er specielt når børn er gidsler. Ellers alt god. vh Jesper