Stockholmsyndrom, hvad er det?

Definition, forklaring og fakta om stockholmsyndromet og dets opsigtsvækkende historie bag, der forfærdede hele verden.


Hvad er Stockholmsyndromet? Svaret findes i Stockhold, hvor den første kendte episode fandt sted under et bankrøveri. I dag er det et udbredt psykologisk fænomen. Hvordan det hænger sammen, får du svaret på her.

Stockholmsyndromet
Gidslerne i Stockholm 1973

Hvorfor hedder det Stockholmsyndromet: I en svensk bank i Stockholm forbereder man sig på en helt normal dag. Hvad ingen ved, er at denne dag vil gå over i historien som oprindelsen bag begrebet Stockholmsyndromet.

“The party has just begun!”

Klokken 10:15. træder den 32-årige Jan-Erik Olsson ind i banken. Da han når frem til kassen trækker han en maskinpistol op af tasken og affyrer en salve op i loftet. Da ekkoet fra skuddene har lagt sig, proklamerer han højlydt og ildevarslende: ”The party has just begun!”

Få timer senere befinder Jan-Erik Olsson sig lukket inde sammen med fire bankansatte i bankens bokslokale. Et lille mørkt rum på knap 46 kvadratmeter, uden vinduer langt inde i bankbygningen.

En bankrøvers bedste ven

Gidseldramaet bliver hurtigt en mediebegivenhed, der bliver transmitteret via TV til store dele af verden. Efter nogen tid kræver gidseltageren en kammerat frigivet fra fængslet i Norrkøbing. Politiet parerer ordrer og bringer kammeraten Clark Olufsen til banken.

Kærlighedsforhold mellem gidsel og gidseltager

Knap fem døgn, eller lige godt 131 timer efter, at Jan-Erik Olsson har haft sin entré i Kredit Banken, får politet boret hul ind til bankboksen og distraheret gidseltagerne med øresøderivende larm. 131 timers nervepirrende gidseldrama var slut.

Politiets forbløffelse var stor, da man afhørte de to kvinder og de to mænd som havde været taget som gidsler. Gidslerne havde nemlig fundet mere end almindelig sympati over for de to gidseltagere og de fire gidsler havde rent faktisk opfattet politiets forsøg på at få dem frigivet, som mere risikabel og livstruende end den trussel som gidseltagerne repræsenterede. Ikke alene havde der været sympati imellem parterne, der gik også rygter om at der havde været et kærlighedsforhold imellem den ene gidseltager og et af gidslerne.

Oprindelsen bag definitionen Stockholmsyndorm

I 1978 navngiver den amerikanske psykiater Frank Ochberg fænomenet som Stockholmsyndromet, opkaldt efter gidseldramaet i Kredit Banken. Men længe før Ochberg har selveste Siegmund Freud beskrevet fænomenet under begrebet identifikation med aggressor. Anledningen til Ochbergs interesse for fænomenet er dramatisk. I 70erne var verdenssamfundet nemlig plaget af internationale terroraktioner, gidseltagning og kidnapning af politikere og forretningsfolk.

Et farligt fællesskab

Den fælles krise som gidseltager og gidsler oplever, sætter dem i en stress situation, hvor konventionelle opfattelser af rigtig og forkert ophører. Både gidsler og gidseltagere ved at politets optrappende indsats kan medføre død, og frygt for død skaber soldaritet og udløser Stockholmsyndromet. Sympatien går begge veje, og også for gidseltagerne kan det blive sværere at sætte deres ofre i fare. Deres ellers trumfkort overfor myndighederne. Noget myndighederne forsøger at udnytte, men samtidig en situation der forringer samarbejdsvilligheden fra gidslerne til politiet.

Stockholmsyndromet
Hvad er Stockholmsyndromet
Stockholmsyndromet i populærkulturen

Stockholmsyndromet har som koncept skabt aftryk på tværs af populærkulturen. Fx. udgav det anmelderroste rockband Muse i 2003 sangen Stockholm Syndrome. Ligesom bandet One Direction også har udgivet en sang med samme navn. Filmkulturen kapitaliserer også på fænomenet, med mange plots hvor Stockholmsyndromet er omdrejningspunktet. Som fx. hitserien Papirhuset. I 2019 udkom filmen om selve episode bag Stockholm Syndromet, med samme navn. I Netflix serien La Casa de Papel, opkaldes sågar en karakter efter Stockholmsyndromet, da hun forelsker sig i sin kidnapper. Derfor får hun tilnavnet “Stockholm”.