Stockholmsyndromet – forbudt kærlighed

Når gidseltagning bliver til kærlighed. I 1973 opstår en verdensomspændt dramatisk situation – et gidseldrama – som senere bliver kendt under navnet ‘Stockholmsyndromet’.

The party has just begun

Torsdag den 23. august 1973: Forretningerne er netop åbnet i centrum af solrige Stockholm. Den svenske industriferie er forbi og forretningerne er godt i gang med sommerens udsalg. I Kredit Banken på Normalmstorget forbereder man sig på en travl dag med mange kunder. 

Klokken 10:15. træder den 32-årige Jan-Erik Olsson ind i banken. Da han når frem til kassen trækker han en maskinpistol op af tasken og affyrer en salve op i loftet. Da ekkoet fra skuddene har lagt sig, proklamerer han højlydt og ildevarslende: ”The party has just begun!”

Hvad Jan-Erik Olsson præcist mente med det kontroversielle udråb er stadig uklart. Var det et udtryk for, at han kun lige havde påbegyndt bankrøveriet, eller et hint omkring, at dette muligvis kun var starten på ét ud af mange røverier – eller endda gidselstagninger i Sverige? Kendsgerningen blev, at Jan-Erik Olsson få timer senere befandt sig lukket inde med fire bankansatte i et lille, mørkt og indelukket bokslokale dybt inde i banken. 

Stockholmsyndromet
Situationen under gidseltagningen

Redningsaktion

Hvad der startede som et banalt bankrøveri udviklede sig nu til et gribende gidseldrama, der blev dækket i medierne over store dele af verden. Efter fem dages intens gidseldrama anbringer politiet en en betonklods i lejligheden lige over bankboksen. I et forsøg på at distrahere gidseltagerne benytter politiet sig af et trykluftsbord, der skaber en øresønderrivende larm. I en hurtig aktion på mindre end få minutter formår politiet at bore et lille hul ind i boksen. På få sekunder pumper politiets teknikere  kvalmegas ind i boksen, hvilket hurtigt fik både gidsler og gidseltagere ud af boksen. Gidseltagerne blev pågrebet uden synderlig modstand. 131 timers nervepirrende gidseldrama var nu slut. 

Politiets ankommen til Kredit Banken på Normalmstorget i Stockholm.

Gidslerne må have været lettet! – eller hvad?

Politiets forbløffelse var stor, da man senere afhørte de to kvinder og de to mænd, som havde været taget som gidsler. Gidslerne havde nemlig fundet mere end almindelig sympati over for de to gidseltagere. Faktisk mente de, at politiets redningsaktion var meget mere risikabel og faretruende end den trussel, som gidseltagerne udviste. Historien gik desuden på, at der udover at være sympati mellem gidsler og gidseltagere også var opstået et kærlighedsforhold mellem en gidsel og gidseltager. 

Hvordan kan der opstå kærlighed mellem gidsel og gidseltager?

I 1978 navngiver den amerikanske psykiater Frank Ochberg fænomenet som Stockholmsyndromet, opkaldt efter gidseldramaet i Kredit Banken. Men længe før Ochberg har selveste Siegmund Freud beskrevet fænomenet under begrebet “identifikation med aggressor”. Men hvad var det helt præcist som skete i bankboksen, og som flere andre gidsler ved andre gidseltagninger havde oplevet i forbindelse med deres isolation sammen med gidseltagerne?  

Under det ubeskrivelige stress mennesker udsættes for under en gidseltagning, ophører rationelle opfattelser af hvad der er lovligt og ulovligt, og hvad der er rigtigt og forkert. Frygten for at lide en voldsom død trænger normale moralske betragtninger i baggrunden og erstattes af en mærkværdig solidaritet om den sag, som forbryderne med vold har iværksat. 

Gidslerne vil vide, at politiets undsætning kan medføre skyderi, brand eller andre livstruende forhold. Derfor får man et fælles mål med gidseltagerne, og dét i kombination med angst og fortvivlelse udløser Stockholm syndromet

LÆS: Kan alle blive ramt af Stockholm syndromet?https://www.dr.dk/levnu/psykologi/brevkasse-kan-alle-blive-ramt-af-stockholm-syndromet

Det er ikke blot fra gidsler til gidseltagere, men også omvendt. Forbryderne bliver også ofre for fænomenet, hvilket gør det vanskeligt for dem at eksekvere en likvidering, som er gidseltagernes trumfkort over for myndighederne. Derfor er det vigtigt for politi og myndigheder at trække tiden ud så længe som muligt i forbindelse med en gidseltagning. Jo længere tid der går, jo større sandsynlighed er der for, at der opstår sympati og relationer mellem parterne og jo vanskeligere vil det være for gidseltagerne at gøre alvor af deres trusler.

Men politiet skal samtidig være opmærksom på, at man ikke kan forvente hjælp fra gidslerne i forbindelse med en undsætning. Stockholm syndromet forhindrer gidslerne i at se klart i selve situationen. Gidslerne bliver en slags medsammensvorne.

LÆS: Stockholm syndromet: En bisar historie om sympati http://kujks.dk/stockholmsyndromet-en-bisar-historie-om-sympati/


Her tænker du på “Stockholmsyndromet – forbudt kærlighed”

  1. Hej Fin feature om Stockholm og røveriet. Det er fint, at I har en klar vinkel på det og har slettet alt om andre eksempler. I jeres underrubrik, ville jeg slette “Når gidseltagning bliver til kærlighed.” Jeres mellemrubrikker er for generelt for lange, f.eks. HVORDAN KAN DER OPSTÅ KÆRLIGHED MELLEM GIDSEL OG GIDSELTAGER?, den ville jeg forkorte til Sex med kidnapper. Mellemrubrikken, HVORDAN KAN DER OPSTÅ KÆRLIGHED MELLEM GIDSEL OG GIDSELTAGER? ville jeg ændre til “Identifikation med agressor, og det sidste afsnit ville jeg halvere med en mellemrubrik. Ellers alt godt. vh Jesper

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *