Stockholmsyndromet i sport: Når din træner bliver voldelig

Når passion bliver til vold

Har du stiftet bekendtskab med sport, er du sikkert også blevet trænet af en passions- og ambitionsrig træner.

Passionerede og ambitionsrige trænere i sport er bestemt ikke en mangelvare, men der kan i nogle tilfælde også være en skyggeside, når passionen og ambitionerne får frit spil.

Træner der er voldelig overfor atlet
LFL træner bliver voldelig og kaster stol på kvindelig quarterback

Dette kan resultere i en voldelig adfærd fra trænere og en misbrug af magt i sin trænergerning. Et misbrug og en adfærd, som atleter måske forklarer sig selv, er for ens eget bedste.
Dette kan ifølge en undersøgelse fra 2018 blive en form for stockholmsyndromet.

LÆS OGSÅ: Stockholmsyndromet i atletik: Et paradoks

Hvad er Stockholmsyndromet?

Stockholmsyndromet er et psykologisk fænomen, hvor en gidsel begynder at udvise sympati for gidseltageren.

Fænomenet tager navn efter en helt konkret situation i 1973, hvor to mænd hold seks mennesker som gidsler i 6 dage efter et bankrøveri i Stockholm. Efter at gidslerne blev befriet, nægtede de at vidne mod deres gidseltagere og begyndte ovenikøbet at rejse penge til deres forsvar.

De mange timer gidseltagerne og gidslerne havde sammen, skabte et naturligt psykologisk forhold, som var betinget af den fælles krise, som både gidslerne og gidseltagerne oplevede.

I en situation hvor man bliver taget som gidsel, vil stressen og frygten forårsage, at alle rationelle opfattelser, af hvad der er rigtig og forkert, vil ophøre.

Det kan virke obskurt at sammenligne sport med sådan et scenarie, ikke desto mindre kan sport i mange tilfælde give de deltagene en følelse af liv og død, og dermed skabe yderst tilspidsede og stressede situationer.

LÆS OGSÅ: Stockholmsyndromet – En gidseltagning skrev historie

Træneren som gidseltager

Udover de mange stressede og tilspidsede situationer, som sport uundgåeligt skaber, er der et naturligt hierarkisk forhold mellem træner og atlet, som godt kan sammenlignes med gidseltager og gidsel.

Træneren er i kontrol over atleten, og træneren har ofte sine egne visualiseringer af, hvad det vil sige at være træner og hvordan man bør agere derefter. Ofte er træneren selv under massivt pres i jagten på resultater, og dette kan få en træner til handle overilet eller irrationelt – og i nogle tilfælde voldeligt.

For ens eget bedste

Det helt store spørgsmål er måske i den sammenhæng, hvordan at magtmisbrug og voldelige handlinger – inde for sportens rammer – legitimeres og ikke bliver anset som forkert.

Ligesom i 1973 hvor gidslerne udviklede sympati og positive følelser for deres gidseltagere, hævdes det, at også atleter irrationelt sympatiserer med deres træner, på trods af den usunde magtrelation, som måske inkluderer vold.

Atleter og trænere deler i mange tilfælde den stress, der er forbundet med sport og er derfor placeret i samme tilspidsede situationer. Derfor ophører alle rationelle opfattelser – af hvad der er rigtigt og forkert – og atleten får måske en ide om, at den voldelige adfærd fra træneren er for ens eget bedste.

Voldelig adfærd i sport er historisk blevet undskyldt som lidenskab eller endda som en nødvendig komponent i konkurrencedygtig atletik. Faktisk har mange lande forsøgt for nylig at anerkende den psykiske vold og psykiske-misbrug, der findes i sporten.

Dette cementerer skyggesiden af sport og relationen mellem træner og atlet, som i nogle tilfælde legitimerer ’’ulovlig’’ opførsel, hvis det pakkes ind i passion og lidenskab.  

Her tænker du på “Stockholmsyndromet i sport: Når din træner bliver voldelig”

  1. Hej
    Artiklens tema er interessant og hvis temaet skal vinkles skarpt, skal artiklen begynde med mellemrubikken TRÆNEREN SOM GIDSELTAGER. Alto over det skal ikke være der fordi det er forklaringer som handler, hvad Stockholmsyndromet handler om og hvor det stammer fra, og det kan I ligeså godt have liggende i et link. Hovedrubrikken er for lang. Jeg ville foreslå følgende: Sportsfolk er ofre for Stockholmsyndrommet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *