Stockholmsyndromet er en psykisk tilstand, hvor man som offer for en kidnapning sympatisere med sin gidseltager. Det forhindrer gidslerne i at se klart og gidslerne bliver en slags medsammensvorne.
Det er torsdag den 23. august 1973 om formiddagen, at personalet i Kredit Banken på Normalmstorget bliver overrasket af 32-årige Jan-Erik Olsson. Da han når frem til kassen trækker han en maskinpistol op af tasken og affyrer en salve op i loftet.
Bankrøveriet udviklede sig hurtigt til et gidseldrama. Få timer senere havde Jan-Erik Olsson lukket sig inde sammen med fire ansatte i et lille mørkt bokslokale i banken. Efter nogle timer forlangte Jan-Erik Olsson, at hans ven og tidligere cellekammerat Clark Olofsson blev løsladt fra fængslet i Norrköping.
Knap fem døgn senere anbragte politiet en betonklods i lejligheden over for bankboksen. Med et trykluftbord distraherede de gidseltagerne, mens politiets teknikere borede et lille hul ind i boksen med det formål at få pumpet kvalmegas ind i boksen. Gidseltagere og gidsler var hurtigt ude, og uden særlig dramatik blev de to kriminelle pågrebet. 131 timers nervepirrende gidseldrama var slut.
Du tænker ikke klart, når du bliver truet på livet
Politiets forbløffelse var stor, da man afhørte de to kvinder og de to mænd, der havde været taget som gidsler. Gidslerne havde nemlig fundet mere end almindelig sympati over for deres gidseltagere. De fire gidsler havde rent faktisk opfattet politiets forsøg på at få dem frigivet, som mere risikabel og livstruende end den trussel som gidseltagerne repræsenterede.
Medfølelse og sympati for gidseltageren udvikler sig i bankboksen
De nervepirrende timer i bankboksen havde bragt gidseltagere og gidsler sammen i et, for situationen, naturligt psykologisk forhold, som var betinget af den fælles krise som gidsler og gidseltagere oplevede. Under det ubeskrivelige stress, mennesker udsættes for under en gidseltagning, ophører rationelle opfattelser af, hvad der er rigtigt og forkert. Frygten for at lide en voldsom død fortrænger normale moralske betragtninger og erstattes af en mærkværdig solidaritet om den sag, som forbryderne med vold har iværksat.
Gidslerne vil vide, at politiets undsætning kan medføre vold, skyderi og andre livstruende forhold. Derfor får man et fælles mål med gidseltagerne, og dét i kombination med angst og fortvivlelse udløser Stockholmsyndromet.
Hvis du er interesseret i at læse mere om samme historie, så se mere her.
Faktaboks
- I 1978 navngiver den amerikanske psykiater Frank Ochberg fænomenet som Stockholmsyndromet, opkaldt efter gidseldramaet i Kredit Banken.
- Den tjekkiske læge Sigmund Freud havde længe før Ochberg beskrevet fænomenet under begrebet identifikation med aggressor.
- Stockholmsyndromet er ikke en diagnose, men snarere psykiske reaktioner og tilstande, hvormed mennesker reagerer på en bestemt påvirkning.
Kilde: Tidskrift for den norske lægeforening.