Stockholmsyndromet: Forbryderens værste mareridt

Du har muligvis hørt om Stockholmsyndromet, men kender du til historien bag og den plads fænomenet har fået i popkulturen?

Stockholmsyndromet
Billede hvor man klart ser gidsler og en gidseltager

Stockholmsyndromet er et begreb, som beskriver relationen mellem gidsler og gidselstagere. Det hele begynder torsdag den 23. august 1973 er forretningerne netop åbnet i centrum af Stockholm. I Kredit Banken på Normalmstorget forbereder man sig på en travl dag med mange kunder.

Den 32-årige Jan-Erik Olsson går klokken 10:15 frem til kassen, han trækker en maskinpistol op af tasken og affyrer en salve op i loftet. Da ekkoet fra skuddene har lagt sig, proklamerer han højlydt og ildevarslende: ”The party has just begun!”. Med de ord starter et fænomen, der senere vil blive undersøgt af teoretikere og forskere, nemlig Stockholmsyndromet.

Sympatisk forhold mellem forbryder og gidsler

Politiets var forbløffede, da man afhørte de to kvinder og de to mænd som havde været taget som gidsler. Gidslerne havde nemlig fundet mere end almindelig sympati over for de to gidseltagere og de fire gidsler havde opfattet politiets forsøg på at få dem frigivet, som mere faretruende og livstruende end den trussel som gidseltagerne repræsenterede. Ikke alene havde der været sympati imellem parterne, der gik også rygter om at der havde været et kærlighedsforhold imellem den ene gidseltager og et af gidslerne.

Læs også: Derfor falder du for badboys

Stockholmsyndromet
Billede af gidselsituationen i V for Vendetta (Natalie Portman)

Stockholmsyndromet og dens plads i popkulturen

I 1978 navngiver den amerikanske psykiater Frank Ochberg fænomenet som Stockholmsyndromet, opkaldt efter gidseldramaet i Kredit Banken. Men længe før Ochberg har selveste Sigmund Freud beskrevet fænomenet under begrebet identifikation med aggressor. Anledningen til Ochbergs interesse for fænomenet er dramatisk. I 70erne var verdenssamfundet plaget af internationale terroraktioner, gidseltagning og kidnapning af politikere og forretningsfolk. Men hvad var det som skete i bankboksen og som flere andre gidsler ved andre gidseltagninger havde oplevet i forbindelse med deres isolation sammen med gidseltagerne?

Stockholmsyndromet beskriver en situation under ubeskrivelig stress mennesker udsættes for under en gidseltagning, ophører rationelle opfattelser af hvad der er lovligt og ulovligt, og hvad der er rigtigt og forkert. Frygten for at lide en voldsom død trænger normale moralske betragtninger i baggrunden og erstattes af en mærkværdig solidaritet om den sag, som forbryderne med vold har iværksat. Dette fænomen er senere blevet meget populært i kendte film som V for Vendetta, Buffalo 66′ og King Kong.

Stockholmsyndromet
Billede hvor King Kong holder kvinden

Taget som gidsel i et usundt forhold?

”Jeg tilgiver min kæreste, selvom han slå mig”

”Det er ikke med vilje, han har haft en dårlig barndom”

”Jeg kan hjælpe ham med min kærlighed til ham”

”Det var ikke med vilje, han fortjener en ekstra chance”

Genkender du dine egne undskyldninger? Måske din venindes? Måske er det ikke endnu en parforhodskrise. Måske lider du eller din veninde af forholdets svar på Stockholm Syndrom – traume bonding.

Som et gidsel i sit eget forhold?

Men før du begynder at diagnosticere dit eller din venindes usunde forhold, er det vigtigt at forstår, hvad fænomenet Stockholm Syndrom betyder. Begrebet er opkaldt efter en gidseltagning fra 1973 i en bank i Stockholm, hvor ofrene fik sympati og endda følelser som kærlighed eller forelskelse for gidseltagerne. Når ofre for gidseltagning kan blive forelskede i deres overgrebsmænd, kan det samme psykologiske fænomen så forklare, hvorfor du eller din veninde frivilligt bliver i et usundt og voldeligt forhold?

Hvorfor forelsker man sig i sin gidseltager?

For at forstå, hvordan et dårligt forhold går fra et kærligt kæresteforhold til noget, der minder om Stockholm Syndrom, må vi forstå fænomenets psykologi. Tilbage til gidseltagningen fra Kredit banken Stockholm i 1973. Dengang Jan-Erik Olsson endte med at tage fire bankansatte til gidsel i højdramatiske 131 timer i en bankboks på 46 kvardratmeter. De ca. 4 døgns anspændte situation med forhandlinger og politiaktioner blev oplevet af gidsler og gidseltager som en fælles krise præget livstruende fare og ubeskrivelig stress.

Rationel tænkning ophører

Under det psykiske pres ophører rationel tænkning. Dette skabte et naturligt psykologisk solidaritetsforhold om den voldelige sag, som overgrebsmanden har iværksat. I denne situation bliver det politiet udenfor bankboksen, som kan udløse en livsfarlig katastrofe – ikke gerningsmanden. Det bliver en ’os-mod-verden-situation’, hvor gerningsmand og tilfangetagne knytter bånd og får en fælles forståelse, et fælles mål.

I sidste ende kan det altså betyde, at gidseltageren får total kontrol over gidsel. Offeret sympatiserer nu med sin overgrebsmand og vil gå så langt som at beskytte og endda kæmpe hans sag, som man så i den spektakulære og meget kendte sag om Patty Hearst.

Stockholm Syndrom i parforhold
– trame-bonding

Selvom Stockholm Syndromet har fået sit navn efter en reel gidseltagning, så eksisterer det psykologiske fænomen også i personlige forhold. Den kendte psykoanalytiker Sigmund Freud har f.eks. beskrevet, hvordan kvinder identificerer med deres aggressorer, altså deres angrebsmand. Dette fænomen kan forklare, hvorfor nogle kvinder forbliver i forhold præget af fysisk og psykisk vold og endda går så langt som at beskytte deres partner, når myndighederne henvender sig.

Pas på! Den narcissistiske og psykopatiske kæreste

Mellem kærlige eller seksuelle relationer kalder man fænomenet for traume bonding og kendetegner ofre for psykopatiske eller narcissistiske ekskærester og partnere. Ligesom gidseltagningen giver det ikke logisk mening, at kvinder eller mænd bliver i voldelige forhold. Men for at man kan tale om, at et forhold lider af Stockholm Syndrom, må offeret altså have den samme stressede opfattelse af verden, som ofrer for gidseltagning. Tænk på den 46 kvadratmeter store bankboks, kunne det være en lejlighed man boede med sin partner, ægtefælle eller kæreste? Og gerningsmanden er ikke en fremmed, men din partner. Men han er begyndt at vise mørke sider frem. Andre sider af sig selv, end dem du forelskede dig i.

Traume bonding i den hjemmeskabte krise

Krisen fra gidseltagningen er mere tydelig end i parforholdet. Mellem kærester eller ægtefolk er det typisk en strategi fra kæresten eller ægtefællens side, at skabe en opfattelse af, at verden er usikker og farlig uden ham. Han gør selv verden usikker, ved at han banker sin kæreste eller nedbryder hende (eller ham) psykisk. Dermed skaber han krisen og den stressede situation, vi genkender fra gidseltagningen i banken. Derefter gentager han små kærlige gestusser som komplimenter og opløftende kærlighedserklæringer, som gør offeret afhængig af den tryghed, der står som kontrast til den selvsamme vold, han udøver. Men andre ord, din kæreste manipulerer dig til at tro, du er i krise, og han er der, som den eneste, sammen med dig.

Oplever du trame bonding i dit forhold?

Stil dig selv disse spørgsmål. Hvis du undskylder hans psykiske eller fysiske vold med disse sætninger, så er det et faresignal!

  1. det var ikke med vilje, at han blev vred, det var min skyld
  2. han er så overbærende med mig, og han elsker mig stadigvæk
  3. han havde en forfærdelig barndom, jeg har så ondt af ham
  4. jeg kan hjælpe ham med kærlighed og støtte
  5. han fortjener en chance, han ville ikke såre mig.

Kilder:

https://psychcentral.com/blog/how-to-recognize-the-signs-of-trauma-bonding/

https://www.liebertpub.com/doi/10.1089/vio.2017.0076

Fra millionærdatter til bankrøver – den utrolige historie om Patty Hearst

Den 4. februar 1974 blev en amerikansk teenager kidnappet af en ekstremistisk gruppe. Da hun reddes 19 måneder senere, er hun efterlyst for selv at have deltaget i gruppens kriminelle aktiviteter. Hvordan kunne dette ske?

Opvækst i velstand

Patricia Hearst var en teenagepige, der havde meget få grunde til at indgå i kriminel aktivitet. Hearst, også bare kaldt Patty, blev nemlig født ind i en rig og velanset familie i Californien. Hendes bedstefar havde tjent styrtende på at eje aviser som The San Francisco Examiner.

Alting ændrede sig imidlertid for millionærdatteren, da hun blev offer for Stockholmssyndromet.

Et ekstremt eksempel på Stockholmsyndromet

Stockholmsyndromet er navngivet efter et kendt bankrøveri i den svenske hovedstad, blot et år før sagen om Hearst. Her tog en bankrøver adskillige ansatte i banken som gidsler. Da disse endelig blev frigivet efter flere dage, tog de til alles overraskelse gidseltagerens parti og forsvarede ham. 

Patty Hearsts historie er imidlertid langt mere ekstrem. Den velhavende teenager fik ikke blot sympati med den kriminelle gruppe, der kidnappede hende – hun tilsluttede sig den.

Fra offer til gerningsmand

Hearst var 19 år, da hun blev kidnappet fra sin lejlighed. Den radikale, venstreorienterede gruppe Symbionese Liberation Army havde udset pigen på grund af hendes indflydelsesrige familie. Måske hvis de kidnappede hende, kunne de få frigivet et af deres medlemmer, som sad i fængsel.

Da hun 19 måneder senere blev taget tilbage af politiet, var det imidlertid ikke som offer, men gerningsmand. I perioden var Hearst nemlig konverteret til gruppens radikale ideologi. Sammen med andre medlemmer udførte hun adskillige bankrøverier og andet alvorlig kriminalitet.

Var det i virkeligheden tvang?

Patty Hearsts nye ideologi, og de kriminelle handlinger, blev i offentligheden betragtet som påtvunget af hendes gerningsmænd. Det rygtedes, at millionærdatteren var påvirket af euforiserende stoffer, som gruppen havde fået hende til at tage.

Denne opfattelse ændrede sig dog, da Patty Hearst d. 15. april 1974 deltog i et væbnet bankrøveri. Sammen med fire andre medlemmer af Symbionese Liberation Army kom hun afsted med 10.000 amerikanske dollars. Et overvågningskamera fangede hende under røveriet, og det skabte debat i hele verden. Hvordan kunne en pige fra en så velset familie gennemgå så drastisk en udvikling?

Et SLA-medlem og Patty Hearst(th) under et bankrøveri, 1975.

Hearts kriminelle eskapader sammen med den kriminelle gruppe eskalerede. Det resulterede i, at hun i 1975 kom på F.B.I.’s liste over de mest eftersøgte forbrydere i landet.

I sommeren 1975 blev SLA-gruppen splittet op, og kort tid derefter blev Hearts anholdt.

Mugshot af Patty Hearst efter anholdelse, 1975.

Psykologernes vurdering

Under retssagen mod Hearst mente psykologer, at hun havde lidt under Stockholmsyndromet. Hun skulle derfor ikke have begået de kriminelle handlinger af egen fri vilje. Hearst blev idømt 7 års fængsel, men blev løsladt efter kun 2 år bag tremmer.  

Hearst har siden retsagen udtalt, at hendes handlinger skete på baggrund af en ekstrem hjernevask. Offentligheden har dog haft sin skepsis i forhold til disse udtalelser. I dag er Patty Hearst gift med sin tidligere bodyguard. Hun har forsøgt at opbygge en skuespillerkarriere, hvilket dog ikke har været den store succes.

Det er usikkert, om vi nogensinde vil få et klart billede af det, der skete dengang i 1974. Var det et tilfælde af Stockholmsyndrom, eller var det ren overlevelse, der fik Patty Hearst til at agere, som hun gjorde? Eller var der tale om hjernevask, som hun selv påstod? 

Forfattere: 
Ulrik Kanstrup Hanghøj
Kenneth Heitmann
Frederik Hjerrild
Simon Møller Larsen