Stockholmsyndromet: Kærlighed under historisk gidseltagning

I 1973 gik en gidseltagning i Stockholm over verdenshistorien og lagde navn til det særlige psykologiske fænomen: Stockholmsyndromet.

Det startede blot som et banalt bankrøveri.

32-årige Jan-Erik Olsson gik den 23. august 1973 frem til kassen i Stockholms Kreditbank, trak en maskinpistol op af tasken og affyrede en salve op i loftet.

Hurtigt udviklede situationen sig dog til et gidseldrama og en mediebegivenhed, der blev Tv-transmitteret til store dele af verden. Samtidig forandrede den for altid vores måde at forstå forholdet mellem gidsel og gidseltager. Et forhold som på overraskende vis kan være fyldt med sympati og kærlighed.

Stockholmsyndrom: Gidsler udviklede følelser for gidseltagere under bankrøveri i Stockholm 1973
Under bankrøveriet i Stockholm udviklede gidslerne følelser til deres gidseltagere

131 timers gidseldrama

”The party has just begun!” råbte Jan-Erik Olsson efter at have skudt løs i banken i centrum af Stockholm.

Blot få timer senere befandt han sig lukket inde sammen med fire bankansatte i bankens bokslokale. Et lille mørkt rum på knap 46 kvadratmeter uden vinduer.

Jan-Erik Olssons krav var klart. Han ville have sin kriminelle kammerat Clark Olofsson frigivet fra et fængsel i Norrkøbing. Politiet parerede ordrer.

Fem døgn efter, at Jan-Erik Olsson havde haft sin entré i Kredit Banken, lykkedes det politiet at få gidslerne fri, og de kriminelle blev pågrebet. 131 timers nervepirrende gidseldrama var slut.

Stockholmsyndrom, Politiets snigskytter skal befri gidsler, som har fået følelser for deres gidseltagere under bankrøveri i Stockholm i 1973
Politiets snigskytter sidder klar over for banken for at forsøge at befri gidslerne

Rygter om kærlighed til gidseltager

Men politiets forbløffelse var stor, da man afhørte de to kvinder og de to mænd, som havde været taget som gidsler. Begge havde fundet mere end almindelig sympati over for de to gidseltagere.

De fire gidsler havde rent faktisk opfattet politiets forsøg på at få dem frigivet, som mere risikabel og livstruende end truslen fra gidseltagerne. Der havde ikke alene været sympati mellem parterne, der gik også rygter om et kærlighedsforhold mellem den ene gidseltager og et ag gidslerne.

Mærkværdig solidaritet

Efter gidseldramaet i Kredit Banken, navngav den amerikanske psykiater Frank Ochberg i 1978 fænomenet som Stockholmsyndromet.

Under det ubeskrivelige stress mennesker udsættes for under en gidseltagning, ophører rationelle opfattelser af, hvad der er lovligt og ulovligt, og hvad der er rigtigt og forkert.

Frygten for at lide en voldsom død trænger normale moralske betragtninger i baggrunden. Det erstattes af en mærkværdig solidaritet om den sag, som forbryderne med vold har iværksat.

Gidslerne ved, at politiets undsætning kan medføre skyderi, brand og andre livstruende forhold. Derfor får man et fælles mål med gidseltagerne, og dét i kombination med angst og fortvivlelse udløser Stockholmsyndromet. Det er ikke blot fra gidsler til gidseltagere, men også omvendt. Forbryderne bliver også ofre for fænomenet. Det gør det vanskeligt for dem at eksekvere en likvidering, som ellers er gidseltagernes trumfkort over for myndighederne

Flere tilfælde af fænomenet

Gidseltagningen i Stockholm er dog ikke det eneste eksempel. Talrige gange er det set, at der bliver udviklet stærke følelser mellem gidsel og gidseltager.

I Uruguay blev den britiske ambassadør Geoffrey Jackson kidnappet og tilbageholdt af en lokal guerillabevægelse i næsten 8 måneder. For ikke at miste sit moralske grundlag måtte han gentagne gange huske sig selv på, at gidseltagerne havde tilført hans familie og land uret og skade.

Et andet eksempel er en pilot på et kapret fly Lufthansa på Mallorca, som endte med at hjælpe gidseltagerne med forhandlinger, på trods af, at de iskoldt havde likvideret hans kollega.

Gidsler befriet fra det kaprede fly Lufthansa, hvor gidsel og gidseltager udviklede stockholmsyndromet
Gidslerne på det kaprede fly Lufthansa bliver frigivet

Og den anden vej rundt skånede en terrorgruppe, som havde kapret et tog i Holland, et gidsels liv efter at have fået sympati for ham og hans personlige historie.

Stockholmsyndromet, som udspillede sig i Kredit Banken i Sverige i 1973, er altså kendt og udbredt, og har påvirket en række af gidseltagninger og deres udfald gennem tiden, hvor gidsler og gidseltagere opdager menneskeligheden hos hinanden.

Stockholmsyndromet – gidseldramaet der ændrede verden

Et røveri mod Kredit Banken i Sverige i 1973, udviklede sig til et gidseldrama, der skulle ligge navn til et af verdens mest kendte psykologiske fænomener: Stockholmsyndromet.

Politisnigskytter og pressefotografer ligger side om side på taget over for Kredit Banken, Stockholm, 1973.

“Festen er kun lige begyndt!”

Det er torsdag den 23. august 1973, og forretningerne i centrum af Stockholm er netop åbnet. Den svenske industriferie er forbi og forretningerne er godt i gang med sommerens udsalg.

I Kredit Banken på Normalmstorget forbereder de ansatte sig på en travl dag med mange kunder. Alt er som det plejer.

Klokken 10:15 træder den 32-årige Jan-Erik Olsson ind i banken. Da han når frem til kassen trækker han en maskinpistol op af tasken og affyrer en salve op i loftet. Da ekkoet fra skuddene har lagt sig, proklamerer han højlydt og ildevarslende: ”The party has just begun!”

Fra banalt bankrøveri til episk gidseldrama

Få timer senere har Jan-Erik Olsson barrikaderet sig i Kredit Bankens bokslokale sammen med fire bankansatte. Et lille mørkt rum langt inde i bankbygningen. Ingen vinduer, meget lidt plads.

Efter nogen tid kræver Jan-Erik Olsson en kammerat frigivet fra fængslet i Norrkøbing, og politiet bringer kammeraten til banken. Hans navn er Clark Olofsson.

Men politiet har en plan. Med et trykluftbord distraherer de gidseltagerne med en øresønderrivende larm, og på få minutter borer politiets teknikker et lille hul ind i boksen. Sekunder efter pumper politiets teknikere kvalmegas ind i boksen. Gidseltagere og gidsler var hurtigt ude af bankboksen, og uden særlig dramatik blev de to kriminelle pågrebet.

Politibetjente iført gasmasker eskorterer Jan-Erik Olsson ud af Kredit Banken, Stockholm, 1973.

131 timers nervepirrende gidseldrama var slut.

Politiet i chok

Politiets forbløffelse var stor, da man afhørte de to kvinder og de to mænd som havde været taget som gidsler. Ikke alene havde der udviklet sig sympati mellem gidsler og gidseltagere, der gik også rygter om, at der havde været et kærlighedsaffære imellem den ene gidseltager og et af gidslerne.

Men hvordan kan det ske?

Naturlig forklaring

Fænomenet bliver navngivet Stockholmsyndromet, opkaldt efter episoden i Kredit Banken.

De 131 timer havde bragt gidseltagere og gidsler sammen i et, for situationen, naturligt psykologisk forhold. Et forhold der var drevet af den fælles krise som gidsler og gidseltagere oplevede. Under det ubeskrivelige stress mennesker udsættes for under en gidseltagning, ophører rationelle opfattelser af hvad der er lovligt og ulovligt, og hvad der er rigtigt og forkert.

Dét i kombination med angst og fortvivlelse udløser Stockholmsyndromet

Gidsel eller medsammensvoren?

I en sådan situation, kan politiet ikke forvente hjælp fra gidslerne i forbindelse med en undsætning. Stockholmsyndromet forhindrer gidslerne i at se klart i selve situationen. Gidslerne bliver en slags medsammensvorne.

Der findes talrige eksempler på Stockholmsyndromet, også fra før gidseltagningen i Stockholm.
I 1975 skete noget lignende i forbindelse med en gidseltagning på et hollandsk tog. Og i 1977 var danske Nomi Wilkens vidne til, at piloten på det fly hun befandt sig i, hjalp gidselstagerne til trods for, at de iskoldt havde likvideret hans kollega.

Kilde: Tidskrift for den norske lægeforening.

Benedikte

Stockholmssyndromet: Når frygt skaber usandsynlige forhold

I august 1973 udspillede der sig et gidseldrama i Stockholm under et bankrøveri, ledt an af den 32-årige Jan-Erik Olsson og hans kammerat, Clark Olofsson. Det forhold der udformede sig mellem gidseltagere og gidsler under begivenheden, blev senere navngivet “Stockholmssyndromet.”

Men hvad var det helt præcist der skete den dag i bankboksen?

“The party has just begun”

Torsdag den 23. august 1973 klokken 10:15 træder den 32-årige Jan-Erik Olsson ind i banken. Da han når frem til kassen trækker han en maskinpistol op af tasken og affyrer en salve op i loftet. Da ekkoet fra skuddene har lagt sig proklamerer han højlydt og ildevarslende: ”The party has just begun.”

Få timer senere befinder Jan-Erik Olsson sig sammen med fire bankansatte i bankens bokslokale. Et lille lokale på knap 46 kvadratmeter, uden vinduer, langt inde i banken. Det var her stockholmssyndromet udfoldede sig. Efter nogen tid kræver Jan-Erik Olsson at hans fængslede kammerat, Clark Olofsson, bliver frigivet. Politiet parerer ordren fra Olsson, og bringer Olofsson til banken.

Jens-Erik Olsson føres ud af banken i Stockholm efter gidseldramaet i 1973.

Stockholmssyndromet

De 131 timer havde bragt gidseltagere og gidsler sammen i et psykologisk forhold. Under det ubeskrivelige stress, de var udsat for, ophørte rationelle opfattelser af rigtigt eller forkert. Gidslerne ved, at politiets undsætning kan medføre skyderi, brand og andre livstruende forhold. Derfor får de et fælles mål med gidseltagerne, og dét i kombination med angst og fortvivlelse udløser Stockholmssyndromet.

Forbryderne bliver også ofre for fænomenet, hvilket gør det vanskeligt for dem at dræbe gidslerne, som ellers er deres trumfkort over for myndighederne. Jo længere tid der går, jo mere sympati kan der opstå mellem parterne.

Politiet var forbløffede, da man afhørte gidslerne. De havde nemlig fundet meget sympati over for de to gidseltagere. Og der gik endda rygter om at der var opstået kærlighed imellem den ene gidseltager og et af gidslerne.

Gidslerne havde fundet sympati for gidseltagerne, og der var endda rygter om et kærlighedsforhold mellem et gidsel og en gidseltager.