Brugerbetaling på danskuddannelse får store konsekvenser

Som led i deres skatteaftale, har Dansk Folkeparti og regeringen aftalt at indføre brugerbetaling på danskuddannelse for selvforsørgende udlændinge. Det får store konsekvenser for antallet af kursister, blandt andet på Lærdansk, Danmarks største sprogskole. 

 

 

 

Langt de fleste kursister kommer ikke til at betale

Pr. 1 juli 2018 skal selvforsørgende udlændinge betale 2.000 kroner per modul, hvilket betyder, at de fremover i alt skal betale mellem 10.000 – 12.000 kroner. En rundspørge på Lærdansk Aarhus viser, at 73% af kursisterne ikke vil eller kan betale det beløb for at følge et danskkursus. Blot 10% af de nuværende kursister vil godt betale. Et skøn viser, at Lærdansk dermed kommer til at skulle reducere budgettet med omkring 40%. Gruppen af selvforsørgende kursister består blandt andet af udlændinge, der er kommet til Danmark for at arbejde eller studere.

“Største indgreb i danskuddannelsers historie”

Skatteaftalen kommer to måneder efter indførelsen af et klippekortsystem, som skal få danskkursister hurtigere igennem uddannelsen, og seks måneder efter indførelsen af et depositum på 1.250 kroner. Dermed er brugerbetalingen sidste led i en række af stramninger på området for danskuddannelse. Ledelsen i Lærdansk udtaler: “Vi er meget kede af denne situation, som set fra et kursist-, lærer- og skoledriftssynspunkt er det største indgreb i danskuddannelsernes historie.”

Kan spænde ben for integrationen

Udover de store konsekvenser for sprogskolerne i Danmark, kan brugerbetalingen også spænde ben for god integration på arbejdsmarkedet. Sprog er nemlig helt central, når udlændinge skal finde job i Danmark, for eksempel efter afsluttet uddannelse. Det vise en rekrutteringsanalyse fra 2016, hvor der fremgår, at 64% af de 1.919 udspurgte virksomheder sorterer ansøgere efter danske sprogkundskaber.