Stockholmsyndromet: Kan forbrydere blive ofre for fænomenet?

en gidseltagning i Stockholm i 1973 gav navn til et særligt psykologisk fænomen, da Gidslerne udviklede mere end almindelig sympati over for gidseltagerne. Men hvad med gensidig sympati?

Når sympati mellem et gidsel og en gidseltager går begge veje.
(Image: © Shutterstock)

Sympati imellem parterne

Da den 131 timers nervepirrende gidseltagning var slut i Stockholm i 1973, og gidseltagerne blev pågrebet, skete det uden særlig dramatik. Årsagen til den udramatiske slutning af gidseltagningen kunne være på grund af den gensidige sympati.

Gidslerne havde fundet mere end almindelig sympati over for de to gidseltagere. Gidslerne havde opfattet politiets forsøg på at få dem frigivet som mere risikabel og livstruende end den trussel, som gidseltagerne repræsenterede. Derudover gik der også rygter om, at der havde været et kærlighedsforhold imellem den ene gidseltager og et af gidslerne. Gidslerne havde altså ikke alene udviklet sympati og relation over for gidseltagerne. Der havde opstået en gensidig sympati imellem gidselerne og gidseltagerne.

Politiet og myndighederne har en vigtig opgave

Forbrydere kan altså også blive også ofre for fænomenet. Dette gør det vanskeligt for dem at eksekvere en likvidering, som er gidseltagernes trumfkort over for myndighederne.

For at pågribe en gidseltager, er det derfor vigtigt for politiet og myndighederne at trække tiden ud så længe som muligt. På den måde kan der være større sandsynlighed for, at forbrydere og ofre udvikler en relation til hinanden, hvis de befinder sig i hinandens selskab over længere tid. Det vil dermed også blive mere vanskeligt for gidseltagere at gøre alvor af deres trusler og gøre gidslerne fortræd.

Men hvis politiet skal gøre nytte af den gensidige sympati imellem forbryder og offer, skal de dog også være opmærksomme på, at man ikke kan forvente hjælp fra gidslerne i forbindelse med en undsætning. Stockholmsyndromet forhindrer gidslerne i at se klart i selve situationen, og gidslerne bliver dermed en slags medsammensvorne.

LÆS OGSÅ: Stockholmsyndromet: Gidseltageren bliver offeret.

Stockholmsyndrom som overlevelsesstrategi

Stockholmsyndromet er det velkendte psykologiske fænomen hvor ofre for en gidseltagning udviser sympati for sine gidseltagere. Denne sympati vil for mange umiddelbart virke irrationel. Dog kan denne irrationelle sympati være med til at redde liv.

Hvad er stockholmsyndrom?

Det psykologiske fænomen er opkaldt efter en gidselsituation i Kredit Banken i Stockholm, d. 23. august 1973. Her tog den 32-årige Jan-Erik Olsson fire bankansatte som gidsler i hvad der endte med at være et 131 timers langt gidseldrama inde i bankboksen. Hensigten med gidseltagningen er fortsat usikker. Men de fem mennesker som sad tæt op af hinanden i over fem dage udviklede et stærkt sympatisk forhold til hinanden. Gidslerne blev befriet igennem en dramatisk politiaktion, hvor der blev boret et hul ind i bankboksen og den siden blev fyldt med kvalmegas. Da politiet efterfølgende interviewede gidslerne, gav disse udtryk for at de anså politiets indsats for farligere end gidseltageren. Den amerikanske psykiater Frank Ochberg navngav fem år senere fænomenet Stockholmsyndromet.

Gidslerne i Kredit Banken i Stockholm 1973 - Stockholmsyndrom.
De fire ansatte som blev taget som gidsler d. 23. august 1973 af Jan-Erik Olsson i Kredit Banken.

Hvorfor udvikler gidsler stockholmsyndrom?

Grundlæggende stammer stockholmsyndromet fra, at gidsel og gidseltager gennemgår en krise sammen. Undervejs i en sådan krise ophører rationelle forestillinger om hvad der er rigtigt og forkert, eller lovligt og ulovligt. Frygt for død sætter normale moralske overvejelser i baggrunden, og gidsler kan udvikle en solidaritet til den sag gidseltageren kæmper for. Ochberg beskrev denne udvikling som tredelt. Først et chok hvor gidslet pludseligt er i livsfare. Derefter en infantilisering hvor gidslet skal spørge om lov til alt. Til sidst indfrier gidseltageren forskellige ønsker, og gidseltageren anses ikke som personen som holder folk fanget, men i stedet personen som lader dem leve. Derfor er gidslets liv afhængigt af gidseltageren og hvad dennes hensigt måtte være.

Overlevelsesstrategi

Natascha Kampusch, som er et af de mest velkendte eksempler på Stockholmsyndrom beskriver selv hvordan hun blev infantiliseret. Selvom hun kun var ti år gammel da hun blev kidnappet, har hun beskrevet hvordan hendes psyke under fangenskab udviklede sig mod spædbarnslignende tilstande. Hun beskriver hvordan hun mener, at syndrom er et forkert ord at bruge. Men at empatien overfor ens gidseltager/kidnapper er en overlevelsesstrategi, hvori den fangetagene søger efter normalitet i en forbrydelse. Det er svært for mange at forstå, og Kampusch beskrev i 2010 at hun lang tid plagedes af folk som mente at hun var gal da hun blev ked af at høre om sin kidnappers død. I tilfældene af Kampusch og Kredit Banken lader det dog til at de kriminelles skåning af liv, har været sikret af et empatisk forhold mellem fangetagere og de tilfangetagede.

Taget som gidsel i et usundt forhold?

”Jeg tilgiver min kæreste, selvom han slå mig”

”Det er ikke med vilje, han har haft en dårlig barndom”

”Jeg kan hjælpe ham med min kærlighed til ham”

”Det var ikke med vilje, han fortjener en ekstra chance”

Genkender du dine egne undskyldninger? Måske din venindes? Måske er det ikke endnu en parforhodskrise. Måske lider du eller din veninde af forholdets svar på Stockholm Syndrom – traume bonding.

Som et gidsel i sit eget forhold?

Men før du begynder at diagnosticere dit eller din venindes usunde forhold, er det vigtigt at forstår, hvad fænomenet Stockholm Syndrom betyder. Begrebet er opkaldt efter en gidseltagning fra 1973 i en bank i Stockholm, hvor ofrene fik sympati og endda følelser som kærlighed eller forelskelse for gidseltagerne. Når ofre for gidseltagning kan blive forelskede i deres overgrebsmænd, kan det samme psykologiske fænomen så forklare, hvorfor du eller din veninde frivilligt bliver i et usundt og voldeligt forhold?

Hvorfor forelsker man sig i sin gidseltager?

For at forstå, hvordan et dårligt forhold går fra et kærligt kæresteforhold til noget, der minder om Stockholm Syndrom, må vi forstå fænomenets psykologi. Tilbage til gidseltagningen fra Kredit banken Stockholm i 1973. Dengang Jan-Erik Olsson endte med at tage fire bankansatte til gidsel i højdramatiske 131 timer i en bankboks på 46 kvardratmeter. De ca. 4 døgns anspændte situation med forhandlinger og politiaktioner blev oplevet af gidsler og gidseltager som en fælles krise præget livstruende fare og ubeskrivelig stress.

Rationel tænkning ophører

Under det psykiske pres ophører rationel tænkning. Dette skabte et naturligt psykologisk solidaritetsforhold om den voldelige sag, som overgrebsmanden har iværksat. I denne situation bliver det politiet udenfor bankboksen, som kan udløse en livsfarlig katastrofe – ikke gerningsmanden. Det bliver en ’os-mod-verden-situation’, hvor gerningsmand og tilfangetagne knytter bånd og får en fælles forståelse, et fælles mål.

I sidste ende kan det altså betyde, at gidseltageren får total kontrol over gidsel. Offeret sympatiserer nu med sin overgrebsmand og vil gå så langt som at beskytte og endda kæmpe hans sag, som man så i den spektakulære og meget kendte sag om Patty Hearst.

Stockholm Syndrom i parforhold
– trame-bonding

Selvom Stockholm Syndromet har fået sit navn efter en reel gidseltagning, så eksisterer det psykologiske fænomen også i personlige forhold. Den kendte psykoanalytiker Sigmund Freud har f.eks. beskrevet, hvordan kvinder identificerer med deres aggressorer, altså deres angrebsmand. Dette fænomen kan forklare, hvorfor nogle kvinder forbliver i forhold præget af fysisk og psykisk vold og endda går så langt som at beskytte deres partner, når myndighederne henvender sig.

Pas på! Den narcissistiske og psykopatiske kæreste

Mellem kærlige eller seksuelle relationer kalder man fænomenet for traume bonding og kendetegner ofre for psykopatiske eller narcissistiske ekskærester og partnere. Ligesom gidseltagningen giver det ikke logisk mening, at kvinder eller mænd bliver i voldelige forhold. Men for at man kan tale om, at et forhold lider af Stockholm Syndrom, må offeret altså have den samme stressede opfattelse af verden, som ofrer for gidseltagning. Tænk på den 46 kvadratmeter store bankboks, kunne det være en lejlighed man boede med sin partner, ægtefælle eller kæreste? Og gerningsmanden er ikke en fremmed, men din partner. Men han er begyndt at vise mørke sider frem. Andre sider af sig selv, end dem du forelskede dig i.

Traume bonding i den hjemmeskabte krise

Krisen fra gidseltagningen er mere tydelig end i parforholdet. Mellem kærester eller ægtefolk er det typisk en strategi fra kæresten eller ægtefællens side, at skabe en opfattelse af, at verden er usikker og farlig uden ham. Han gør selv verden usikker, ved at han banker sin kæreste eller nedbryder hende (eller ham) psykisk. Dermed skaber han krisen og den stressede situation, vi genkender fra gidseltagningen i banken. Derefter gentager han små kærlige gestusser som komplimenter og opløftende kærlighedserklæringer, som gør offeret afhængig af den tryghed, der står som kontrast til den selvsamme vold, han udøver. Men andre ord, din kæreste manipulerer dig til at tro, du er i krise, og han er der, som den eneste, sammen med dig.

Oplever du trame bonding i dit forhold?

Stil dig selv disse spørgsmål. Hvis du undskylder hans psykiske eller fysiske vold med disse sætninger, så er det et faresignal!

  1. det var ikke med vilje, at han blev vred, det var min skyld
  2. han er så overbærende med mig, og han elsker mig stadigvæk
  3. han havde en forfærdelig barndom, jeg har så ondt af ham
  4. jeg kan hjælpe ham med kærlighed og støtte
  5. han fortjener en chance, han ville ikke såre mig.

Kilder:

https://psychcentral.com/blog/how-to-recognize-the-signs-of-trauma-bonding/

https://www.liebertpub.com/doi/10.1089/vio.2017.0076

Gidsel i eget parforhold: Indtræder Stockholmsyndromet udelukkende ved fysisk gidseltagning?

Illustration: Mia Mottelson

38.000 kvinder og 19.000 mænd udsættes årligt for fysisk partnervold, og det seneste år har 2,5 procent af den voksne befolkning i Danmark været udsat for psykisk partnervold. Tallene er udarbejdet af hhv. Institut for Folkesundhed og VIVE i 2018.

Vi, som ikke har oplevet partnervold af hverken fysisk eller psykisk karakter, kan ofte være uforstående og sågar dømmende overfor de, der – trods volden – forbliver i relationen med sin voldsmand eller -kvinde. For hvorfor kan det synes som det rigtige valg for den voldsramte at blive hos en voldelig, når det rationelle valg udefra set er at forlade ham eller hende?

LÆS OGSÅ: Psykolog: Der findes mange former for vold i parforholdet

partnervold og Stockholmsyndromet

En forklaring kan ifølge Servicestyrelsen være, at der udspilles en mild grad af Stockholmsyndromet hos den, der er udsat for vold i parforholdet. Stockholmsyndromet er den psykiske tilstand, hvor et gidsel udvikler sympati for og solidaritet med gidseltageren. Kriterierne for Stockholmsyndromet lyder som følger:

1) Gidslets basale behovstilfredsstillelse og overlevelse afhænger af gidseltageren.
2) Gidslet er isoleret fra andre perspektiver end gidseltagerens.
3) Gidseltageren udviser lejlighedsvis venlighed over for offeret.

LÆS OGSÅ: Kan alle blive ramt af Stockholmsyndromet?

Sikre egen overlevelse

At sammenligne en voldssituation med en gidselsituation kan virke overdrevent, men ikke desto mindre er de psykologiske mekanismer, der er i spil i de to situationer, sammenlignelige.

For eksempel er det i en gidselsituation afgørende for gidslet at vide, hvad gidseltageren kan og ikke kan lide. Som gidsel bliver man derfor meget mere optaget af gidseltagerens følelser end af sine egne. Denne adfærd ses også hos ofre i voldelige parforhold:

”Med afsæt i beskrivelsen af Stockholmsyndromet kan den måde, de voldsudsatte kvinder er optaget af deres mænd, forstås som deres måde at tune sig ind på manden for at sikre deres egen overlevelse.”

Servicestyrelsen

Gidsler, der udvikler Stockholmsyndromet, tilegner sig i høj grad gidseltagerens perspektiv, samtidig med at de benægter den reelle krænkende situation. Gidslet kan endda overvældes af taknemmelighed mod gidseltageren. Denne adfærd, som er en overlevelsesmekanisme, kan ifølge Servicestyrelsens erfaringer også spores hos personer, der lever i voldelige parforhold. Sammenligningen mellem gidslers og voldsofres adfærdsmønstre kan derfor – ifølge Servicestyrelsen – være med til at forklare, hvorfor mange voldsofre forbliver i et voldeligt parforhold. Derfor bør vi stille os kritiske overfor essensen af Stockholmsyndromet, og om der i virkeligheden ligger mere bag ved lidelsen end den fysiske tilfangetagelse og hengivelse?

Bør vi udvide forståelsen af begrebet Stockholmsyndromet til mere end et overlevelsesinstinkt, der indtræder i gidselsituationer, og mere væsentligt, udvide grænserne for forståelsen af hvad et gidsel er?


Stockholmsyndromet: Kærlighed under historisk gidseltagning

I 1973 gik en gidseltagning i Stockholm over verdenshistorien og lagde navn til det særlige psykologiske fænomen: Stockholmsyndromet.

Det startede blot som et banalt bankrøveri.

32-årige Jan-Erik Olsson gik den 23. august 1973 frem til kassen i Stockholms Kreditbank, trak en maskinpistol op af tasken og affyrede en salve op i loftet.

Hurtigt udviklede situationen sig dog til et gidseldrama og en mediebegivenhed, der blev Tv-transmitteret til store dele af verden. Samtidig forandrede den for altid vores måde at forstå forholdet mellem gidsel og gidseltager. Et forhold som på overraskende vis kan være fyldt med sympati og kærlighed.

Stockholmsyndrom: Gidsler udviklede følelser for gidseltagere under bankrøveri i Stockholm 1973
Under bankrøveriet i Stockholm udviklede gidslerne følelser til deres gidseltagere

131 timers gidseldrama

”The party has just begun!” råbte Jan-Erik Olsson efter at have skudt løs i banken i centrum af Stockholm.

Blot få timer senere befandt han sig lukket inde sammen med fire bankansatte i bankens bokslokale. Et lille mørkt rum på knap 46 kvadratmeter uden vinduer.

Jan-Erik Olssons krav var klart. Han ville have sin kriminelle kammerat Clark Olofsson frigivet fra et fængsel i Norrkøbing. Politiet parerede ordrer.

Fem døgn efter, at Jan-Erik Olsson havde haft sin entré i Kredit Banken, lykkedes det politiet at få gidslerne fri, og de kriminelle blev pågrebet. 131 timers nervepirrende gidseldrama var slut.

Stockholmsyndrom, Politiets snigskytter skal befri gidsler, som har fået følelser for deres gidseltagere under bankrøveri i Stockholm i 1973
Politiets snigskytter sidder klar over for banken for at forsøge at befri gidslerne

Rygter om kærlighed til gidseltager

Men politiets forbløffelse var stor, da man afhørte de to kvinder og de to mænd, som havde været taget som gidsler. Begge havde fundet mere end almindelig sympati over for de to gidseltagere.

De fire gidsler havde rent faktisk opfattet politiets forsøg på at få dem frigivet, som mere risikabel og livstruende end truslen fra gidseltagerne. Der havde ikke alene været sympati mellem parterne, der gik også rygter om et kærlighedsforhold mellem den ene gidseltager og et ag gidslerne.

Mærkværdig solidaritet

Efter gidseldramaet i Kredit Banken, navngav den amerikanske psykiater Frank Ochberg i 1978 fænomenet som Stockholmsyndromet.

Under det ubeskrivelige stress mennesker udsættes for under en gidseltagning, ophører rationelle opfattelser af, hvad der er lovligt og ulovligt, og hvad der er rigtigt og forkert.

Frygten for at lide en voldsom død trænger normale moralske betragtninger i baggrunden. Det erstattes af en mærkværdig solidaritet om den sag, som forbryderne med vold har iværksat.

Gidslerne ved, at politiets undsætning kan medføre skyderi, brand og andre livstruende forhold. Derfor får man et fælles mål med gidseltagerne, og dét i kombination med angst og fortvivlelse udløser Stockholmsyndromet. Det er ikke blot fra gidsler til gidseltagere, men også omvendt. Forbryderne bliver også ofre for fænomenet. Det gør det vanskeligt for dem at eksekvere en likvidering, som ellers er gidseltagernes trumfkort over for myndighederne

Flere tilfælde af fænomenet

Gidseltagningen i Stockholm er dog ikke det eneste eksempel. Talrige gange er det set, at der bliver udviklet stærke følelser mellem gidsel og gidseltager.

I Uruguay blev den britiske ambassadør Geoffrey Jackson kidnappet og tilbageholdt af en lokal guerillabevægelse i næsten 8 måneder. For ikke at miste sit moralske grundlag måtte han gentagne gange huske sig selv på, at gidseltagerne havde tilført hans familie og land uret og skade.

Et andet eksempel er en pilot på et kapret fly Lufthansa på Mallorca, som endte med at hjælpe gidseltagerne med forhandlinger, på trods af, at de iskoldt havde likvideret hans kollega.

Gidsler befriet fra det kaprede fly Lufthansa, hvor gidsel og gidseltager udviklede stockholmsyndromet
Gidslerne på det kaprede fly Lufthansa bliver frigivet

Og den anden vej rundt skånede en terrorgruppe, som havde kapret et tog i Holland, et gidsels liv efter at have fået sympati for ham og hans personlige historie.

Stockholmsyndromet, som udspillede sig i Kredit Banken i Sverige i 1973, er altså kendt og udbredt, og har påvirket en række af gidseltagninger og deres udfald gennem tiden, hvor gidsler og gidseltagere opdager menneskeligheden hos hinanden.

Fra millionærdatter til bankrøver – den utrolige historie om Patty Hearst

Den 4. februar 1974 blev en amerikansk teenager kidnappet af en ekstremistisk gruppe. Da hun reddes 19 måneder senere, er hun efterlyst for selv at have deltaget i gruppens kriminelle aktiviteter. Hvordan kunne dette ske?

Opvækst i velstand

Patricia Hearst var en teenagepige, der havde meget få grunde til at indgå i kriminel aktivitet. Hearst, også bare kaldt Patty, blev nemlig født ind i en rig og velanset familie i Californien. Hendes bedstefar havde tjent styrtende på at eje aviser som The San Francisco Examiner.

Alting ændrede sig imidlertid for millionærdatteren, da hun blev offer for Stockholmssyndromet.

Et ekstremt eksempel på Stockholmsyndromet

Stockholmsyndromet er navngivet efter et kendt bankrøveri i den svenske hovedstad, blot et år før sagen om Hearst. Her tog en bankrøver adskillige ansatte i banken som gidsler. Da disse endelig blev frigivet efter flere dage, tog de til alles overraskelse gidseltagerens parti og forsvarede ham. 

Patty Hearsts historie er imidlertid langt mere ekstrem. Den velhavende teenager fik ikke blot sympati med den kriminelle gruppe, der kidnappede hende – hun tilsluttede sig den.

Fra offer til gerningsmand

Hearst var 19 år, da hun blev kidnappet fra sin lejlighed. Den radikale, venstreorienterede gruppe Symbionese Liberation Army havde udset pigen på grund af hendes indflydelsesrige familie. Måske hvis de kidnappede hende, kunne de få frigivet et af deres medlemmer, som sad i fængsel.

Da hun 19 måneder senere blev taget tilbage af politiet, var det imidlertid ikke som offer, men gerningsmand. I perioden var Hearst nemlig konverteret til gruppens radikale ideologi. Sammen med andre medlemmer udførte hun adskillige bankrøverier og andet alvorlig kriminalitet.

Var det i virkeligheden tvang?

Patty Hearsts nye ideologi, og de kriminelle handlinger, blev i offentligheden betragtet som påtvunget af hendes gerningsmænd. Det rygtedes, at millionærdatteren var påvirket af euforiserende stoffer, som gruppen havde fået hende til at tage.

Denne opfattelse ændrede sig dog, da Patty Hearst d. 15. april 1974 deltog i et væbnet bankrøveri. Sammen med fire andre medlemmer af Symbionese Liberation Army kom hun afsted med 10.000 amerikanske dollars. Et overvågningskamera fangede hende under røveriet, og det skabte debat i hele verden. Hvordan kunne en pige fra en så velset familie gennemgå så drastisk en udvikling?

Et SLA-medlem og Patty Hearst(th) under et bankrøveri, 1975.

Hearts kriminelle eskapader sammen med den kriminelle gruppe eskalerede. Det resulterede i, at hun i 1975 kom på F.B.I.’s liste over de mest eftersøgte forbrydere i landet.

I sommeren 1975 blev SLA-gruppen splittet op, og kort tid derefter blev Hearts anholdt.

Mugshot af Patty Hearst efter anholdelse, 1975.

Psykologernes vurdering

Under retssagen mod Hearst mente psykologer, at hun havde lidt under Stockholmsyndromet. Hun skulle derfor ikke have begået de kriminelle handlinger af egen fri vilje. Hearst blev idømt 7 års fængsel, men blev løsladt efter kun 2 år bag tremmer.  

Hearst har siden retsagen udtalt, at hendes handlinger skete på baggrund af en ekstrem hjernevask. Offentligheden har dog haft sin skepsis i forhold til disse udtalelser. I dag er Patty Hearst gift med sin tidligere bodyguard. Hun har forsøgt at opbygge en skuespillerkarriere, hvilket dog ikke har været den store succes.

Det er usikkert, om vi nogensinde vil få et klart billede af det, der skete dengang i 1974. Var det et tilfælde af Stockholmsyndrom, eller var det ren overlevelse, der fik Patty Hearst til at agere, som hun gjorde? Eller var der tale om hjernevask, som hun selv påstod? 

Forfattere: 
Ulrik Kanstrup Hanghøj
Kenneth Heitmann
Frederik Hjerrild
Simon Møller Larsen

Stockholmsyndromet – Derfor bliver gidsler medsammensvorne

Stockholmsyndromet kan på én gang gøre en gidselsituation dødsensfarlig og redde dit liv: Hvorfor ender gidsler med at hjælpe forbrydere, og hvordan redder du dig fra en eskalerende gidselsituation? Her får du historien om Stockholmsyndromet – og det seks dages gidseldrama, der gav navnet til en af psykologiens helt store mysterier.

“The party has just begun!”

Torsdag den 23. august 1973 er forretningerne netop åbnet i centrum af Stockholm. Den svenske industriferie er forbi og forretningerne er godt i gang med sommerens udsalg. I Kredit Banken på Normalmstorget forbereder man sig på en travl dag med mange kunder. Stockholmsyndromet er et endnu ukendt fænomen for de bankfolk, der kommer få øjeblikke ændrer ordbøgerne for altid.

Klokken 10:15. træder den 32-årige Jan-Erik Olsson ind i banken. Da han når frem til kassen trækker han en maskinpistol op af tasken og affyrer en salve op i loftet. Da ekkoet fra skuddene har lagt sig, proklamerer han højlydt og ildevarslende: ”The party has just begun!”

Hvad der herefter var Jan-Erik Olssons hensigt er den dag i dag uklart. Om Jan-Erik Olsson blot havde forestillet sig at røve banken, eller hans højtråbende proklamation var udtryk for professionel forberedelse af den første rigtige gidselstagning i Sverige, er aldrig opklaret. Kendsgerningen er, at få timer senere befinder Jan-Erik Olsson sig lukket inde sammen med fire bankansatte i bankens bokslokale. Et lille mørkt rum på knap 46 kvadratmeter, uden vinduer langt inde i bankbygningen.

Pressefotografer og politisnipskyttere ligger side om side på et tag overfor banken, hvor der blev holdt gidsler den 24. august 1973.

Et gidseldrama

Fra at være et banalt bankrøveri udvikler situationen sig til et gidseldrama og en mediebegivenhed, der bliver transmitteret via TV til store dele af verden. Efter nogen tid kræver Jan-Erik Olsson en kammerat frigivet fra fængslet i Norrkøbing. Politiet parerer ordrer og bringer kammeraten til banken. Hans navn er Clark Olofsson. En svensk kriminel, som senere bliver kendt i hele Skandinavien og som senere bliver dømt i Danmark for narkotikasmugling.

Knap fem døgn efter, at Jan-Erik Olsson har haft sin entré i Kredit Banken, anbringer politiet en betonklods i lejligheden lige over bankboksen. Med et trykluftbord distraherer de gidseltagerne med en øresønderrivende larm. På få minutter borer politiets teknikker et lille hul ind i boksen. Sekunder efter pumper politiets teknikere kvalmegas ind i boksen. Gidseltagere og gidsler var hurtigt ude af bankboksen, og uden særlig dramatik blev de to kriminelle pågrebet. 131 timers nervepirrende gidseldrama var slut og stockholmsyndromet skal vise sig at spille en central rolle i politiets og historieskrivernes efterfølgende forklaring.

Stockholmsyndromet: Politibetjente, der bærer gasmasker, eskorterer den 32-årige fængselsfanger Jan-Erik Olsson væk fra banken.

Positive følelser 

Politiets forbløffelse var stor, da man afhørte de to kvinder og de to mænd som havde været taget som gidsler. Gidslerne havde nemlig fundet mere end almindelig sympati over for de to gidseltagere og de fire gidsler havde rent faktisk opfattet politiets forsøg på at få dem frigivet, som mere risikabel og livstruende end den trussel som gidseltagerne repræsenterede. Ikke alene havde der været sympati imellem parterne, der gik også rygter om at der havde været et kærlighedsforhold imellem den ene gidseltager og et af gidslerne. 

I 1978 navngiver den amerikanske psykiater Frank Ochberg fænomenet som Stockholmsyndromet, opkaldt efter gidseldramaet i Kredit Banken. Men længe før Ochberg har selveste Siegmund Freud beskrevet fænomenet under begrebet identifikation med aggressor. Anledningen til Ochbergs interesse for fænomenet er dramatisk. I 70erne var verdenssamfundet plaget af internationale terroraktioner, gidseltagning og kidnapning af politikere og forretningsfolk. Men hvad var det som skete i bankboksen og som flere andre gidsler ved andre gidseltagninger havde oplevet i forbindelse med deres isolation sammen med gidseltagerne? 

Moralske betragtninger

De 131 timer havde bragt gidseltagere og gidsler sammen i et, for situationen, naturligt psykologisk forhold, som var betinget af den fælles krise som gidsler og gidseltagere oplevede. Under det ubeskrivelige stress mennesker udsættes for under en gidseltagning, ophører rationelle opfattelser af hvad der er lovligt og ulovligt, og hvad der er rigtigt og forkert. Frygten for at lide en voldsom død trænger normale moralske betragtninger i baggrunden og erstattes af en mærkværdig solidaritet om den sag, som forbryderne med vold har iværksat. Hvor fornuften stiger af, tager Stockholmsyndromet over.

Gidslerne vil vide, at politiets undsætning kan medføre skyderi, brand og andre livstruende forhold. Derfor får man et fælles mål med gidseltagerne, og dét i kombination med angst og fortvivlelse udløser Stockholmsyndromet.

Forbrydere som ofre

Det er ikke blot fra gidsler til gidseltagere, men også omvendt. Forbryderne bliver også ofre for Stockholmsyndromet, hvilket gør det vanskeligt for dem at eksekvere en likvidering, som er gidseltagernes trumfkort over for myndighederne. Derfor er det vigtigt for politi og myndigheder at trække tiden ud så længe som muligt i forbindelse med en gidseltagning. Jo længere tid der går, jo større sandsynlighed er der for, at der opstår sympati og relationer mellem parterne og jo vanskeligere vil det være for gidseltagerne at gøre alvor af deres trusler.

Men politiet skal samtidig være opmærksom på, at man ikke kan forvente hjælp fra gidslerne i forbindelse med en undsætning. Stockholmsyndromet forhindrer gidslerne i at se klart i selve situationen. Gidslerne bliver en slags medsammensvorne. Dog står det klart, at Stockholmsyndrom er ikke en diagnose, men et reaktionsmønster.

Der findes talrige eksempler på Stockholmsyndromet, også fra før gidseltagningen i Stockholm. Een af de mere interessante finder sted i Uruguay i 1971. Her bliver den britiske ambassadør Geoffrey Jackson kidnappet og tilbageholdt af tuparomos. En lokal guerillabevægelse.

Jackson blev tilfangetaget og tilbageholdt af maskerede mænd. Han så ikke gidseltagerens ansigter igennem de mange måneder, han var kidnappet. Tuparomosbevægelsen var tilsyneladende bevidst om, at menneskelige relationer forstyrrede de overordnede ideologiske mål, så derfor skiftede de hyppigt vogterne ud. Men på trods af det kunne vogtere og Jackson ikke undgå at lære hinanden at kende og dermed etablere gensidige følelser for hinanden. Jackson var fange i næsten 8 måneder.

Ambassadøren havde en række sætninger, som han gentog igen og igen, for ikke at miste forbindelsen til sit moralske livsgrundlag. Een af disse sætninger var:

Der er ingen grund til at jeg skal hade disse mennesker (gidseltagerne). På den anden side må jeg heller ikke blive sentimental over for dem og jeg må ikke komme med indrømmelser over for dem. – Disse mennesker, uanset hvor objektive de end forsøger at være, har tilført min familie og min regering og mit land en uhyrlig uret og skade.

Gidseltagerne er helt bevidst om syndromets karakter. Derfor sørger moderne gidseltagere for at skabe så meget anonymitet imellem dem selv og deres gidsler.

Det gør de ved at isolere gidslerne i andre rum end, hvor de selv opholder sig. De bærer masker og i det hele taget undgår de kontakt, som kan minde gidseltagerne om den kendsgerning, at de grundlæggende ikke har noget imod de mennesker de har kidnappet og derfor også burde behandle dem menneskeligt og ikke true dem på livet.

Stockholmsyndrom i lignende gidseltagninger

 En pilot på Lufthansa-flyet, som blev kapret på Mallorca og endte i Mogadishu i 1977, oplevede hvordan hans kollega iskoldt blev likvideret. På trods af det, hjalp han kaprene med forhandling, uden at være tvunget til det. Efterfølgende kunne han ikke forklare hvorfor han gjorde det. En ung dansk pige var passager i flyet. Hendes navn var Nomi Wilkens. DR-TV har sendt et program, hvor Nomi Wilkens detaljeret beskrev de nervepirrende døgn på Lufthansa-flyet

I 1975 kidnapper en terrorgruppe et tog i Holland og blandt gidslerne var en hollandsk redaktør. Hans navn var Vaders. Molukkanerne var ubarmhjertige og slog to gidsler ihjel. Efter mislykkede forhandlinger med de hollandske myndighederne besluttede terroristerne at redaktøren skulle dø. Han blev placeret i døråbningen til toget og afventede det dræbende nakkeskud. I sidste øjeblik bad Vaders om at få lov til på en båndoptager at sende en sidste hilsen til sin kone. Gidseltagerne gav ham lov, mod at gidseltagerne fik lov til at høre, hvad det var han ville sige.

Under umenneskeligt stress aflagde den dybt ulykkelige Vaders sin vidnesbyrd, hvor han undskyldte og beklagede en række fejltrin han havde begået mod konen. Han endte med at fremstille sit liv som temmelig mislykket.

Da kidnapperne havde hørt hans beretning, besluttede de, fordi hans historie gjorde indtryk på dem, at skåne hans liv. Syndromet blev måske  født Stockholm, men er blevet et verdensomspændende fænomen. Stockholmsyndromet er til stadighed et afgørende mysterie – for både dig og din gidseltager.

Kilde: Tidskrift for den norske lægeforening.
Redigeret af: Silas, Signe og Sofie

Stockholmsyndromet – en bisar historie om sympati

Gidseldramaet i Kredit Banken

gidseltager Jan-Erik Olsson stockholmsyndromet stockholm syndromet stockholm-syndromet en bisar historie om sympati
Gidseltageren Jan-Erik Olsson arresteres efter flere dages intens forhandling

Det skulle have være en helt almindelig dag i Stockholm Centrum. Men torsdag d. 23. august 1973 skete der noget i Kredit Banken på Normalmstorget, som skulle gå over i historien. Siden den dag har en svensk kriminel givet navn til det, vi i dag kender som Stockholmsyndromet – en bisar historie om sympati.

Klokken 10:15. træder den 32-årige Jan-Erik Olsson ind i banken. Han affyrer en salve op i loftet, hvorefter han råber højlydt og ildevarslende: ”The party has just begun!”

Få timer senere befinder Jan-Erik Olsson sig lukket inde sammen med fire bankansatte i bankens bokslokale. Et lille mørkt rum på knap 46 kvadratmeter. Uden vinduer langt inde i bankbygningen.

Store dele af verden følger med i Gidseldramaet på TV. Efter nogen tid har Jan-Erik Olsson et ønske. Han kræver sin kammerat frigivet fra fængslet i Norrkøbing. Han hedder Clark Olofsson, og bliver senere forbundet til Stockholmsyndromet.

GIDSELDRAMA eller ulovlig kærlighed?

Clark Olufsson stockholmsyndromet Stockholm syndromet en bisar historie om sympati
Clark Olufsson eskorteres af politi inden afhøring

Politiet adlyder, og får Clark Olofsson hen til Kredit Banken. Han går indenfor, hvor han omfavner Jan-Erik Olsson. Herefter er der stille i banken. For stille.

Fem døgn inde i gidseltagningen, tager politiet en beslutning. De pumper kvalmegas ind i bankboksen, hvor gidseltagerne og gidsler befinder sig. Politiet pågriber hurtigt gerningsmændene uden den store dramatik. 131 timers nervepirrende gidseldrama var slut.

Der går ikke længe, før rygterne spreder sig. Folk begynder at tale om, at der havde været et kærlighedsforhold imellem den ene gidseltager og et af gidslerne. Politiets forbløffelse var stor, da man efterfølgende afhørte gidslerne. Det skulle vise sig at blive en bisar historie om sympati.

Gidslerne viste sympati for sine gidseltagere. Det var ikke bare almindelig sympati. De fire gidsler udtrykte faktisk frustration overfor politiet. De opfattede nemlig politiets forsøg på at få dem frigivet, som mere risikabel og livstruende end den trussel som gidseltagerne repræsenterede.

STOCKHOLM SYNDROMET

I 1978 navngiver den amerikanske psykiater Frank Ochberg fænomenet som Stockholmsyndromet, opkaldt efter gidseldramaet i Kredit Banken. Men hvad var det som skete i bankboksen? Og hvordan kan det være, at gidsler ved andre gidseltagninger oplevede lignende sympatiforhold til sine gerningsmænd?

Svaret ligger i det naturligt psykologisk forhold der opstår, i den ubeskrivelige stresssituation gidsler og gidseltagere imellem. Her ophører rationelle opfattelser med at eksisterer, grundet frygten for en voldsom død.

Det er ikke blot fra gidsler til gidseltagere, men også omvendt. Forbryderne bliver også ofre for fænomenet. Derfor er det vigtigt for politi og myndigheder at trække tiden ud i forbindelse med en gidseltagning. Jo længere tid der går, jo større sandsynlighed er der for, at der opstår sympati og relationer mellem parterne. Det gør det vanskeligere for gidseltagerne at gøre alvor af deres trusler.

GIDSLERNE ER MEDSAMMENSVORNE

Men politiet skal samtidig være opmærksom på, at man ikke kan forvente hjælp fra gidslerne i forbindelse med en undsætning. Stockholmsyndromet forhindrer gidslerne i at se klart i selve situationen. Gidslerne bliver en slags medsammensvorne.

Måske er det af disse årsager, at folk mistænkte kærlighedsforhold mellem parterne i gidseltagningen. Men vi kan kun gisne herom. Hvad der konkret skete i bankboksen den torsdag i sensommeren 73, vil forblive et mysterie.

Men vi ved, at Stockholmsyndromet udspringer fra en bisar historie om sympati. Se dokumentaren herunder, og bliv klogere på gidseltagningen og de psykologiske sympatiforhold der udviklede sig.



Stockholmsyndromet – gidseldramaet der ændrede verden

Et røveri mod Kredit Banken i Sverige i 1973, udviklede sig til et gidseldrama, der skulle ligge navn til et af verdens mest kendte psykologiske fænomener: Stockholmsyndromet.

Politisnigskytter og pressefotografer ligger side om side på taget over for Kredit Banken, Stockholm, 1973.

“Festen er kun lige begyndt!”

Det er torsdag den 23. august 1973, og forretningerne i centrum af Stockholm er netop åbnet. Den svenske industriferie er forbi og forretningerne er godt i gang med sommerens udsalg.

I Kredit Banken på Normalmstorget forbereder de ansatte sig på en travl dag med mange kunder. Alt er som det plejer.

Klokken 10:15 træder den 32-årige Jan-Erik Olsson ind i banken. Da han når frem til kassen trækker han en maskinpistol op af tasken og affyrer en salve op i loftet. Da ekkoet fra skuddene har lagt sig, proklamerer han højlydt og ildevarslende: ”The party has just begun!”

Fra banalt bankrøveri til episk gidseldrama

Få timer senere har Jan-Erik Olsson barrikaderet sig i Kredit Bankens bokslokale sammen med fire bankansatte. Et lille mørkt rum langt inde i bankbygningen. Ingen vinduer, meget lidt plads.

Efter nogen tid kræver Jan-Erik Olsson en kammerat frigivet fra fængslet i Norrkøbing, og politiet bringer kammeraten til banken. Hans navn er Clark Olofsson.

Men politiet har en plan. Med et trykluftbord distraherer de gidseltagerne med en øresønderrivende larm, og på få minutter borer politiets teknikker et lille hul ind i boksen. Sekunder efter pumper politiets teknikere kvalmegas ind i boksen. Gidseltagere og gidsler var hurtigt ude af bankboksen, og uden særlig dramatik blev de to kriminelle pågrebet.

Politibetjente iført gasmasker eskorterer Jan-Erik Olsson ud af Kredit Banken, Stockholm, 1973.

131 timers nervepirrende gidseldrama var slut.

Politiet i chok

Politiets forbløffelse var stor, da man afhørte de to kvinder og de to mænd som havde været taget som gidsler. Ikke alene havde der udviklet sig sympati mellem gidsler og gidseltagere, der gik også rygter om, at der havde været et kærlighedsaffære imellem den ene gidseltager og et af gidslerne.

Men hvordan kan det ske?

Naturlig forklaring

Fænomenet bliver navngivet Stockholmsyndromet, opkaldt efter episoden i Kredit Banken.

De 131 timer havde bragt gidseltagere og gidsler sammen i et, for situationen, naturligt psykologisk forhold. Et forhold der var drevet af den fælles krise som gidsler og gidseltagere oplevede. Under det ubeskrivelige stress mennesker udsættes for under en gidseltagning, ophører rationelle opfattelser af hvad der er lovligt og ulovligt, og hvad der er rigtigt og forkert.

Dét i kombination med angst og fortvivlelse udløser Stockholmsyndromet

Gidsel eller medsammensvoren?

I en sådan situation, kan politiet ikke forvente hjælp fra gidslerne i forbindelse med en undsætning. Stockholmsyndromet forhindrer gidslerne i at se klart i selve situationen. Gidslerne bliver en slags medsammensvorne.

Der findes talrige eksempler på Stockholmsyndromet, også fra før gidseltagningen i Stockholm.
I 1975 skete noget lignende i forbindelse med en gidseltagning på et hollandsk tog. Og i 1977 var danske Nomi Wilkens vidne til, at piloten på det fly hun befandt sig i, hjalp gidselstagerne til trods for, at de iskoldt havde likvideret hans kollega.

Kilde: Tidskrift for den norske lægeforening.

Forstå Stockholmsyndromet og overlev en gidseltagning

Stockholmsyndrom

Stockholmsyndromet dækker over sympatien der opstår mellem gidsler og gidseltagere. Forstå syndromet og overlev en gidseltagning.

Overlev Olssons maskinpistol

Torsdag den 23. august 1973 er forretningerne netop åbnet i centrum af Stockholm. I Kredit Banken på Normalmstorget forbereder man sig på en travl dag med mange kunder.

Klokken 10:15. træder den 32-årige Jan-Erik Olsson ind i banken. Da han når frem til kassen trækker han en maskinpistol op af tasken og affyrer en salve op i loftet.

Hvad der herefter var Jan-Erik Olssons hensigt er den dag i dag uklart. Om Jan-Erik Olsson blot havde forestillet sig at røve banken, eller hans højtråbende proklamation ”the party has just begun” var udtryk for professionel forberedelse af den første rigtige gidselstagning i Sverige, er aldrig opklaret. Kendsgerningen er, at få timer senere befinder Jan-Erik Olsson sig lukket inde sammen med fire bankansatte i bankens bokslokale.

131 nervepirrende timer

Fra at være et banalt bankrøveri udvikler situationen sig til et gidseldrama og en mediebegivenhed, der bliver transmitteret via TV til store dele af verden. Efter nogen tid kræver Jan-Erik Olsson en kammerat frigivet fra fængslet i Norrkøbing. Politiet parerer ordrer og bringer kammeraten til banken. Hans navn er Clark Olofsson. En svensk kriminel, som senere bliver kendt i hele Skandinavien og som senere bliver dømt i Danmark for narkotikasmugling.

Knap fem døgn efter, at Jan-Erik Olsson har haft sin entré i Kredit Banken, anbringer politiet en betonklods i lejligheden lige over bankboksen. Med et trykluftbord distraherer de gidseltagerne med en øresønderrivende larm. På få minutter borer politiets teknikker et lille hul ind i boksen. Sekunder efter pumper politiets teknikere kvalmegas ind i boksen. Gidseltagere og gidsler var hurtigt ude af bankboksen, og uden særlig dramatik blev de to kriminelle pågrebet. 131 timers nervepirrende gidseldrama var slut.

Lær at elske din gidseltager

Politiets forbløffelse var stor, da man afhørte de to kvinder og de to mænd som havde været taget som gidsler. Gidslerne havde nemlig fundet mere end almindelig sympati over for de to gidseltagere og de fire gidsler havde rent faktisk opfattet politiets forsøg på at få dem frigivet, som mere risikabel og livstruende end den trussel som gidseltagerne repræsenterede. Ikke alene havde der været sympati imellem parterne, der gik også rygter om at der havde været et kærlighedsforhold imellem den ene gidseltager og et af gidslerne.

En voldsom død i sigte

De 131 timer havde bragt gidseltagere og gidsler sammen i et, for situationen, naturligt psykologisk forhold, som var betinget af den fælles krise som gidsler og gidseltagere oplevede. Under det ubeskrivelige stress mennesker udsættes for under en gidseltagning, ophører rationelle opfattelser af hvad der er lovligt og ulovligt, og hvad der er rigtigt og forkert. Frygten for at lide en voldsom død trænger normale moralske betragtninger i baggrunden og erstattes af en mærkværdig solidaritet om den sag, som forbryderne med vold har iværksat.

Det smarte gidsel snyder den mindre smarte gidseltager

Gidseltagerne er helt bevidst om syndromets karakter. Derfor sørger moderne gidseltagere for at skabe så meget anonymitet imellem dem selv og deres gidsler.

Det gør de ved at isolere gidslerne i andre rum end, hvor de selv opholder sig. De bærer masker og i det hele taget undgår de kontakt, som kan minde gidseltagerne om den kendsgerning, at de grundlæggende ikke har noget imod de mennesker de har kidnappet og derfor også burde behandle dem menneskeligt og ikke true dem på livet.

Gidslerne vil vide, at politiets undsætning kan medføre skyderi, brand og andre livstruende forhold. Derfor får man et fælles mål med gidseltagerne, og dét i kombination med angst og fortvivlelse udløser Stockholm syndromet.

Faktaboks:

  • Clark Olofsson deltog i en gidselstagning i Stockholm i 1973, der gav navn til Stockholmsyndromet.
  • I 1978 navngiver den amerikanske psykiater Frank Ochberg fænomenet som Stockholmsyndromet, opkaldt efter gidseldramaet i Kredit Banken.
  • Længe før Ochberg har selveste Siegmund Freud beskrevet fænomenet under begrebet identifikation med aggressor.
  • Læs mere om Stockholmsyndromet her.

Kilde: Tidskrift for den norske lægeforening.