Line Kirsten – 1. formidlingsprodukt

Thure Lindhardt tilbage på scenen

Skuespiller Thure Lindhardt vender efter flere år på skærmen tilbage til den danske teaterscene i den groteske komedie Revisoren på Nørrebro Teater. 

Af Line Kirsten Nikolajsen

Slipper aldrig scenen

Den 43-årige skuespiller har efterhånden et imponerende CV bag sig, som også tæller flere internationale filmroller. Senest har han været aktuel i fjerde og sidste sæson af den dansk-svenske tv-serie Broen. Selvom det ikke længere er svært for Lindhardt at score filmroller, holder han fast i at ville spille dansk teater.

– Teater kan noget langt mere magisk end film. Det nærvær og den finesse teaterskuespillet indebærer, vil jeg aldrig være foruden, siger Thure Lindhardt til scenekunstpodcasten Den 4. Væg.

Tilbage til rødderne

Lige nu kan Thure Lindhardt opleves på Nørrebro Teater i forestillingen Revisoren. Dette betyder dog ikke, at han har vinket farvel til Hollywood.

– Jeg vil gerne kunne lave både danske og internationale ting. Lige nu havde jeg brug for at vende hjem og tilbage til rødderne. En ting er, at jeg lige er blevet far og havde brug for mere stabilitet. En anden ting er dog også, at jeg ganske enkelt havde lyst til at spille dansk teater igen.

Ikke færdig med Hollywood

Thure Lindhardt er ifølge ham selv så priviligeret, at han i grove træk kan lade karrieren styre af lysten. Derfor har han også takket nej til flere film-roller for at kunne spille på Nørrebro Teater

– Jeg synes, det er vigtigt også at vælge teatret til. Den er en fornem og vigtig kunstart, som vi skal sørge for at bevare. Med det sagt er jeg dog ikke færdig med film eller Hollywood. Jeg gør, hvad der føles mest rigtigt, og jeg havde længe haft lyst til at spille på Nørrebro Teater.

Revisoren havde premiere d. 17. februar og spiller frem til 8. april.

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *