Emilie og Elisabeth: Tips til boligsøgning på udlandsophold

boligsøgning til udlandsopholdTips til boligsøgning på udlandsophold

 

Det kan være lidt af en udfordring at finde et sted at bo, når du skal på udveksling. Derfor har KUudlands guide til udveksling samlet nogle tips til boligsøgning på udlandsophold, der forhåbentlig kan gøre det lidt lettere. 

 

Tips til boligsøgning på udlandsophold
Mange drømmer om det idylliske campusliv, når de tager på udveksling. Men der er mange andre måder at bo på. KUudlands guide til udveksling hjælper dig på vej.

Hvor kan man bo?

Langt de fleste universiteter har en eller anden form for studiebolig tilknyttet. Derfor er et godt sted at starte dit værtsuniversitets hjemmeside, der kan guide dig til boligmuligheder for udvekslingsstuderende. Her vil ansøgningsprocedurer og frister også være at finde. Det er dog ikke altid muligt at få en plads på værtsuniversitetets kollegier eller studieboliger. Dette kan skyldes restriktioner for udvekslingsstuderende, mange ansøgere eller andre ting. Derfor er det godt at have et overblik over, hvilke andre muligheder der er.  Nogle af disse kan være flatshare, hvor man deler med andre studerende, leje på det private boligmarked enten alene eller sammen med andre, eller fremleje fra andre studerende.

 

Hvordan gør jeg?

Der er mange steder at søge bolig, men for udvekslingstuderende, der gerne vil have noget at bo i ved ankomst, er internettet selvfølgelig et oplagt sted at starte. Det vil givetvis være rimelig enkelt at finde lejeboligsider til det private marked. Men det kan være dyrt, og der er mange om buddet. Som i København er studievenlige boliger ofte en mangelvare i de større studiebyer. Derfor vil vi fokusere på alternative veje i dette indlæg. En af dem kan være Facebook. Her kan du søge på grupper for dit universitet, hvor andre studerende kan poste omkring fremleje af værelser. Det er også oplagt, at spørge sit netværk til råds. Måske er man heldig at nogen kender nogen i ens værtsby, der kan hjælpe. Derudover kan man med fordel søge at “bytte” lejlighed med en studerende, der kommer til København. Alt sammen kan foregå gennem sociale medier eller på flatshare hjemmesider for din værtsby.

 

Undgå at blive snydt

Et af de vigtigste råd: hvis det lyder for godt til at være sandt, så er det det nok også. Derfor skal du selvfølgelig altid have din sunde fornuft med, når du leder efter bolig. Hvis nogen tilbyder dig en stor lejlighed med udsigt for ingen penge, skal alarmklokkerne lyde. Som i København er mange svindlere på plads til at udnytte de desperate boligsøgende studerende. Derfor er det ofte godt at have is i maven og måske forberede sig på at bo på en sofa eller et hostel den første måned. Det kan være lettere at være kritisk i sin søgning, når man er kommet frem til værtsbyen og selv kan se lejlighederne med egne øjne. Til sidste er det også vigtigt at få en ordentlig lejekontrakt. Læs Boligportalens tips HER.

Vi håber, du kunne bruge vores tips til boligsøgning på udlandsophold til noget. Og husk det hele flasker sig oftest, hvis man har lidt tålmodighed og opfindsomhed.

 

Følg KUudland på Facebook og Instagram for flere tips og råd, samt konkurrencer og spændende gæstebloggere.

 

Se mere fra KUUdlands guide til udveksling her:

Søg legater til udlandsophold med KUudland

Tjekliste til udlandsophold: Har du husket det hele? 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.