Hver femte dansker rammes af angst i deres liv, og 350.000 mellem 16-65 år lider af det. Men mange bliver ikke behandlet, fordi de vælger ikke at tale om det.

Skal jeg dø nu?

Et angstanfald er ofte en akut følelse af, at man skal dø eller besvime. Angst kan starte helt ned i fireårs-alderen, men begynder ofte i teenageårene.

PhD. studerende i psykologi, Patrick Bender, som arbejder med angst hos børn og unge, forklarer at ”ubehandlet angst i barndommen, giver forhøjet risiko for angst senere i voksenlivet”. Angst har en arvelighedsprocent på 30-50 %, men udløses ofte på baggrund af livsstil og pres.

LÆS OGSÅ Gymnasieelev: Min generation har angst

Et overlevelsesinstinkt

Angst er menneskets naturlige våben til overlevelse, som aktiveres ved fare. ”Problemet er, hvis de systemer går i gang, når der ikke er ’fare’.” forklarer Bender.

Når du lider af det, kan det derfor være svært at vurdere, hvornår der er behov for hjælp. ”Hvis angsten afholder dig fra at se dine venner, gå ud eller møde nye mennesker, så bør man overveje at søge behandling”.

 

Angstformer

De tre hyppigste former er:

• Panikangst
  Anfald, der kommer pludseligt og så voldsomt, at personen frygter, at de er sindssyge eller skal dø. Omkring 100.000 danskere lider af det.

• Socialfobi
  Angst for sociale sammenhænge, og at andre skal tænke kritisk om personen. Mindst 7 % danskere lider af socialfobi.

• Generaliseret angst
  Tendens til overbekymring, hvor angst og nervøsitet er vedvarende. Denne type rammer cirka 3 % af den vestlige verden.

LÆS OGSÅ Praktiserende læger overser angst 

Hvad hjælper?

Behandling kan ske med psykoterapi, kognitiv terapi og antidepressiver. Derudover kan søvn, samtale og god planlægning nedsætte symptomer og stress.

”Man kan altid snakke med ens pårørende. Det nytter ikke at gå med det for sig selv”, slutter Bender.

 

Mød os på de sociale medier og deltag i konkurrencen

Snak med vores ekspert på Facebook og deltag i debatten!

LÆS OGSÅ Facebook hjælper folk af med social angst

Deltag i denne uges konkurrencen på Instagram om 3 måneders Politiken Plus abonnement:

Tag et billede af, hvad ugens emne betyder for dig. Husk at tagge #Skriftestolen.

 

	App mod panikanfald Download app’en PanicRelief, skabt af psykiater PhD. Marianne Breds Geoffroy, som hjælper til beroligelse af begyndende anfald. App’en kan blandt andet bruges til at få vejrtrækningen under kontrol og slappe af, så anfaldet kan undgås.
				PhD. Studerende i psykologi, Patrick Bender Patrick Bender er 34 år gammel og PhD. Studerende i psykologi ved Københavns Universitet. Han arbejder på forskningsprojektet Copenhagen Child Anxiety Project (CCAP), der arbejder for en bedre psykisk sundhed for børn og unge i Danmark ved bl.a. foredrag på skoler, og forskning af årsager til angst hos børn og unge.
		Læs videre: Sygeforsikringen Angstforeningen  Psykiatrifonden Landsforeningen SIND

Det tværmediale sammenspil

Politiken.dk fungerer som den bærende platform, hvor en film med et bestemt emne er i fokus. Emnet tager udgangspunkt i en person, der fortæller om et tabu, som han/hun lever med. Der er også en artikel, der med citater fra en ekspert, fortæller om tabuet. Der bliver opfordret til at deltage aktivt på både Facebook og Instagram

 

Konceptets mål koncept

Konceptets mål er at engagere målgruppen til at deltage aktivt på Politikens platforme ved at skabe debat om emner, der anses som tabuer i Danmark. Det er derfor essentielt at konceptet både får opmærksomhed og skaber debat – især blandt de 20-30-årige, som er den aldersgruppe, vi vil forsøge at tiltrække.

I februar 2014 havde Politiken.dk 5.185.611 sidevisninger blandt de 20-30-årige.  Målet anses derfor som nået hvis

• Skriftestolens videoer og artikler får 65.000 eller flere sidevisninger om ugen fra de 20-30-årige i den tid konceptet udgives, svarende til cirka 5 % af den daglige trafik til Politiken.dk.
• Flere end 300 af Politikens 100.000 Facebookbrugere aktivt (ved like eller kommentarer) deltager i Facebook-debatten hver uge.
• Flere end 200 deltager i #Skriftestolen Instagram-konkurrencen hver uge.

 

Målgrupper

Segmentering

For at tiltrække det yngre segment, er konceptets målgruppe sat til 20-31-årige, hvoraf 16,3 % af aldersgruppens interessenter er Moderne-Fællesskabsorienterede. For aldersgruppen 20-31-årige er det den Moderne-Individorienterede gruppering, der er størst med 22,3 %.

Ved at fokusere på både det Moderne-Fællesskabsorienterede og det Moderne-Individorienterede kan man derfor opnå en større målgruppe (potentielt set 38,6 % af de unge 20-31-årige ifølge Gallup).

Af Politikens nuværende læserskare tæller de Moderne-Individorienterede (22,5 %) næstmest efter de Moderne-Fællesskabsorienterede (53,4 %) blandt de 20-30-årige.

 

Relevans for målgrupper

Hver interviewperson bliver en repræsentant for sin gruppe, en tillidsmand der taler for det personlige. Heri kan brugerne spejle sig eller diskutere med filmen i en debattråd på Facebook, hvor de får mulighed for at få deres egen historie hørt af en ekspert i feltet.

Derved imødekommer vi den fællesskabsorienterede gruppes behov for forbedringer af samfundet, hvor man aftabuiserer problemområder og diskuterer verdensbilleder, men også den individorienterede gruppe, som oplever et glimt af det moderne liv i kraft af de personlige skildringer, som kan underholde/spejle deres egne interesser i en let tilgængelig kontekst.

 

Produktionsproces og æstetik

At producere en sæson med 10 afsnit af Skriftestolen-konceptet vil tage ca. 200 timers arbejde. Arbejdet skal udføres af personer med basis-erfaring inden for videoproduktion, journalistiske interviews, artikelskrivning, SEO-optimering og Instagram-/Facebook-erfaring.

 

Anvendt udstyr

• Kamera: iPad
• Lys:  Dagslys foran vindue
• Lyd: Mikrofon fra iPad (+ støj-reduktion i Audition) el.  anden lydoptager
• Stativ og baggrund: Monopod-stativ, 3×3 m sort stof + evt. stof-stativ
• Redigering & colorgrading: Final Cut Pro
• Artikelskrivning: Microsoft Word

 

Opstartsarbejde

• Produktion af intro/outro og andre æstetiske overvejelser: 5 timers arbejde
• Indkøb og klargøring af baggrundsstykke: sort materiale, stativ og 3 timers arbejde
• Tema-udvælgelse: ca. 2 timer

Opstart: 10 timer

 

Time-antal for hvert afsnit

• Find medvirkende: 2 timer
• Interview + dækbilleder: 1 time
• Redigering: 7 timer
• Interview med ekspert: 1 time
• Artikelskrivning + SEO: 5 timer
• Instagramkonkurrence: 1 time
• Facebook-diskussion link: 2 timer

Timer pr. produktion: 19 timer

 

Colorgrading

Vi har benyttet os af colorgrading med et blåligt skær i midtertonerne og de lyse toner. Dertil er brugt lidt desaturering og lidt kontrast, således at baggrunden bliver helt sort og ansigtet lyses op.

 

Billedkomposition & Opsætning

Vi har lavet en simpel opsætning af interviewet bestående af et nærbillede af den interviewede, der sidder i midten af billedet. Interviewet foregår foran et vindue med dagslys på en stol, og foran sidder personen med kameraet. Bag den interviewede står en person eller et stativ med en sort baggrund. Dette er muligt at sætte op i næsten alle lejligheder.

Du er der. Jeg er der. Vi er der alle sammen. 1,4 milliarder mennesker verden over har faktisk en Facebook-profil. I Danmark huserer over halvdelen af os på de sociale medier – og det kan åbenbart true vores renommé som verdens lykkeligste folkefærd.

ITALIENSK UNDERSØGELSE MED INTERESSANT RESULTAT

Et studie udført af to italienske forskere ved Sapienza-universitetet i Rom og STATEC i Luxembourg har påvist, at brugen af sociale medier kan have en negativ effekt på menneskers opfattelse af eget velbefindende. Resultatet er interessant, særligt fordi det er konkluderet ud fra en undersøgelse med hele 50.000 mennesker, hvilket gør det til en af de største udført omkring emnet.

ANSIGT-TIL-ANSIGT KONTAKT GIVER BEDRE VELVÆRE

Deltagerne i undersøgelsen blev stillet spørgsmålet: ”Hvor tilfreds er du med dit liv som helhed på nuværende tidspunkt?”, og svarene blev derefter holdt op mod deres adfærd på de sociale medier. Resultaterne viste, at jo mere tid du bruger på ansigt-til-ansigt kontakt frem for virtuel kontakt, desto større er din tillid til dine medmennesker, hvilket i sidste ende vil have en positiv effekt på opfattelsen af eget velvære.

LÆS OGSÅ: Facebook og instagram skal ikke bestemme over mit sociale live 

HAD AVLER MISTILLID

Samtidig viste undersøgelsen også, at den fjendtlige tone i form af diskrimination, de såkaldte ”hate speeches” og andre hadefulde opråb, der hjemsøger de sociale medier, har en relativ negativ effekt på brugernes tillid til andre mennesker. Altså kan velværen hos den enkelte bruger øjensynligt højnes ved en større grad af moderation på sociale medier, foreslår de to forskere Sabatini og Sarracino.

EKSPERT: FACEBOOK ER EN PLATFORM TIL AT SØGE ANERKENDELSE

Facebook og andre sociale medier er i høj grad blevet platforme til at søge anerkendelse og til at eksponere sig selv, men det kan medføre lavt selvværd både hos afsender og modtager. Det fortæller psykolog Lars Lundmann, der har en ph.d. fra København Universitet inden for rekruttering og personlighedspsykologi:

>> Der er en tendens til, at folk tit kun fremstiller de positive eller ekstreme ting på Facebook og måske gør sig selv lidt for fantastisk. Tager man det for bogstavligt som modtager, så kan man hurtigt opfatte det som, at alle andre har et langt federe liv end én selv.<<

MANGLENDE LIKES KAN GIVE EN FØLELSE AF MINDREVÆRD

Men samtidig kan også afsenderens rammes:

>>Alle har et anerkendelsesbehov. Facebook er bare blevet en ny platform til at søge dette. Man vil gerne bekræftes i, at man er noget – og bliver man ikke dette i form af ’likes’, så kan man opleve en tomhed og et mindreværd.<< fortæller psykolog Lars Lundmann, der dog understreger, at det langt fra er alle, som er på ’like-hunt’ på de sociale medier.

LÆS OGSÅ: Angsten for at misse noget (ikke særlig vigtigt) 

DE UNGE: ”DET KAN GODT VÆRE ANSTRENGENDE AT VÆRE PÅ HELE TIDEN”

Dette er naturligvis en alarmerende konklusion. Men er vi virkelig så påvirket af de sociale medier? Vi har været på gaden for at spørge nogle af de godt 3,4 millioner danskere, der er på Facebook, om det digitale liv påvirker deres humør – og om de egentlig går op i likes. Få svaret i videoen!

Kilder:

• Den Italienske undersøgelse: http://arxiv.org/abs/1408.3550
• The Technology review: http://www.technologyreview.com/view/530401/evidence-grows-that-online-social-networks-have-insidious-negative-effects/
• Brug af Facebook i Danmark: http://danielord.com/2014/12/danskernes-brug-af-sociale-medier/

Af Morten Eisby, Morten H. Sørensen & Daniel Hartvig Nielsen

Mange af os husker nok de øjeblikke fra barndommen, da vi sad med et tegneseriehæfte mellem hænderne. Stregerne, der uden mange ord, fortæller et væld af historier, mens papiret knitrer, når siderne bliver vendt.

Drengen Steen, der med sin tøjtiger Stoffer, har taget os med på fantasirejser i sit forstadsmiljø. For ikke at tale om Tintin, hunden Terry, Kaptajn Haddock og Professor Tournesol, der har taget os med på alverdens eventyr.

Det første møde med Tintin blev i hvert fald en skelsættende begivenhed for Morten Søndergaard, der var fem år, da han fik fingre i Den Mystiske Stjerne.

»Min mor købte den til mig. For 4 kroner og 85 øre. Nede i boghandleren nede på Mozarts Plads,« siger han.

Du læser alt, du kan komme i nærheden af

For Morten Søndergaard er det særligt superhelte-historierne, der trækker.

»Men når du interesserer dig for tegneserier, læser du alt, du kan komme i nærheden af,« siger han.

Hvad der startede som en passion for de illustrerede historier har senere udviklet sig til en karriere for Morten, der i en årrække har levet af sit arbejde i tegneserie-forretningen Fantask, der siden 1970’erne har holdt til i en kælderforretning i det indre København.

»Det er ligesom, når du bliver medlem af en rockerbande. Du er først hang-around og bevæger dig ind i miljøet og begynder at læse en masse tegneserier. På et tidspunkt, havde jeg hængt her længe nok, og så ansatte de mig,« siger Morten Søndergaard, der måske er en af de mest hårdkogte medlemmer i det danske tegneserie-miljø.

I en lang periode var han redaktør for de danske Marvel-udgivelser, der tæller en lang række af superhelte-historier. Det var i den periode, at Morten fik tilnavnet Marvel-Morten.

Mød Morten Søndergaard og hans syn på tegneserie-kulturen i videoen øverst i artiklen.

Denne produktion er en del af web-tv-konceptet ‘Subkultur’. For præsentation af konceptet, klik her.