#UngiDanmark: Drags i nattelivet

SheWolf (t.v.) og Jenny Thalia (t.h.) foran  klubben G*A*Y Copenhagen
Foto: Lars Georg Enge Sæterøy

Skrevet av; Lars Georg Enge Sæterøy og Christina Upuli Nederby

Ude fra gaden på Vester Voldgade 10 høres Whitney Houstons storhit ‘’I Wanna Dance With Somebody’’ på fulddrøn inde fra G*A*Y Copenhagen. Gæsternes skrål med på sangen kan høres tydeligt ude fra gaden; De kender alle sangen og skrålet får lige en ekstra takt opad, så Houstons ‘’with somebody who loooves meeee’’ nærmest overdøves af de mange syngende gæster.

Efter at have kindkysset dørmanden træder Jenny Thalia ind i klubben, men det kunne ligeså godt være en genopståen Whitney Houston der netop trådte ind, da en stor del af gæsterne vender deres blikke mod hende. Det er tydeligt at Jenny er velkendt på G*A*Y Copenhagen og sammen med sin veninde SheWolf får de en modtagelse der minder om to stjerner på den røde løber. For bartenderne er det også to velkendte ansigter, der træder ind, da de i øjeblikkets travlhed stopper op med hvad de laver og hilser over mod de to queens. For bare få timer siden var Jenny, ikke i nærheden af at være den filmstjerne som hun modtages som nu, men var i stedet en fyr med det borgerlige navn Steffen.

Steffen Kloster Sørensen. Foto: Lars Georg Enge Sæterøy.

Faktaboks

  • Navn: Steffen Kloster Sørensen
  • Alder: 21 år
  • Bosiddende i København
  • Beskæftigelse: Studerer til Datamatiker på Københavns Erhvervsakademi (KEA)

En transformation

Klokken er få minutter over 18, da Steffen en lørdag aften buzzer os ind en lejlighed på Amager. Her skal Steffen og hans ven Anders gøre sig klar til aftenens bytur sammen med Anders’ roomie Amir. På trods af byturen ikke regnes med at starte før kl. 22, så er der alligevel behov for masser af timer til at gøre sig klar, for både Steffen og Anders skal være drags på aftenens bytur. Da Steffen tager i mod os i døren er han iført stramme sorte jeans og en hvid oversize hoodie med hætten trukket godt op på hovedet. Det er svært at forestille sig at om nogle timer, er Steffen iført en hvid kjole, hvide knæstrømper, høje glitrende hæle, en lang paryk og masser af makeup – en komplet modsætning af det look, der tager imod os.

På bordet i stuen, som er Amirs værelse, ligger Steffens makeup udstyr allerede klar. Der er forskellige øjenskyggepaletter med alle mulige slags farver lige fra mørk til lys til pang. Forskellige foundations, contour, læbestifte og pensler. Alt udstyret skal i brug inden aftenens bytur, men det er ikke bare ligetil, det er en længere proces. ‘’I gennemsnit tager det nok omkring 2 eller 2,5 time fra man starter til man er ‘on point’, men jeg kan godt lide at sætte flere timer af til makeuppen. Så er der også tid til at fucke up’’.

Den første del af processen starter med at lime sine øjenbryn sammen – med en almindelig standard limstift fra Fakta. ‘’Jeg limer mine øjenbryn. Så lader jeg dem tørre. Og så limer jeg dem igen. Det er en proces på cirka fire gange. Så kan jeg til sidst pudre og lægge min foundation på dem (brynene). Til allersidst tegner jeg så mine bryn op.’’.  

Om ganske få timer er han ikke længere Steffen, men i stedet for en kvinde ved navn Jenny Thalia. En kvindelig figur af ham, som er blevet skabt indenfor det sidste år. Steffen flyttede til København fra Holstebro i september 2018 og idéen om at afprøve drag verdenen startede kort tid før, han flyttede. For Steffen handlede det mest om på det tidspunkt at det kunne være sjovt at prøve. Få dage efter ankomsten til København, mødte han Maranda Ling Ling Jones, som blev hans drag-mor, der oplærte ham i drag miljøet. ‘’Jeg var så grim. Men jeg følte mig så fierce. Jeg levede virkelig for det.’’.  

’’Jeg kan godt lide at sætte flere tim af til makeuppen. Så er der også tid til at fucke up’’ Foto: Lars Georg Enge Sæterøy

Jenny Thalia, en karakter i udvikling

Halvanden time efter første lim strøg, bliver sidste penselstrøg nu lagt på øjenbrynene. Jenny Thalia har fået sine markerede øjenbryn og nu er det tid til at hun skal lægge sin øjenskygge. Øjenskyggen er også flere farver blendet sammen og i dagens anledning er det et lysere pink look på øjnene, hun skal have på. Jenny er en “ny” person og hun er derfor stadig i en proces for at finde ud af, hvem hun helt præcist er. ‘’Jenny er fucking høj. Hun er kaotisk. Hun er meget excentrisk. Men hun er ikke en total modsætning af mig som Steffen. Hun er mere åben over for folk, mens Steffen måske er mere reserveret.’’ Således har figuren Jenny på flere områder hjulpet Steffen, som har social angst og tidligere har været meget indadvendt.

Amir nikker genkendende til hvad hun siger. Han indskyder at Steffen var et nervevrag, da de mødtes første gang. Men efter at Jenny blev skabt har det også givet Steffen en masse socialmæssigt. Steffen er en hel anden person at gå i byen med nu, de sjældne gange han går i byen som Steffen. Jenny er meget enig med Amir; ‘’Jeg er ude som Jenny. De ser slet ikke Steffen. Du er en hel anden person, men alligevel er du ikke en anden person. For det er jo dig og så alligevel ikke. Man får det bedste fra to verdener på en måde. Det har hjulpet mig enormt meget som person.’’ Da Jenny skulle i byen for første gang nogensinde, var det også med nerver ude på tøjet og hun følte sig også som et vrag første gang. Men sådan er det langt fra nu.

Du er den figur som du gerne vil lave. Du er den kvinde, som du gerne vil være.’’

Jenny Thalia

Jenny foretrækker ikke at have store bryster, en stor røv og gigantisk hår, som mange måske forbinder det med at være en ‘’rigtig’’ drag queen. Hun forsøger derfor at gøre op med de fordomme, der findes i dragmiljøet. Derfor oplever Jenny også til tider modgang og kritik af sin figur. ‘’Folk vil gerne belære Jenny om, hvordan hun skal se ud for at være en rigtig drag. Jeg vil gerne have konstruktiv kritik af SheWolf og andre drag queens, men jeg vil ikke belæres om hvad en rigtig drag queen er og hvad det ikke er. Slet ikke af folk, der tror de ved hvad de snakker om, bare fordi de kan finde ud af at lægge en lille øjenskygge en gang i mellem. Så du skal slet ikke belære mig, Amir!’’ Både Anders, som kalder sig SheWolf, og Steffen er drag queens, mens Amir blot har en smule øjenskygge på engang i mellem. Det er både tidskrævende og rigtig dyrt at være drag queen og derfor har Amir fravalgt det.     

Foto: Lars Georg Enge Sæterøy

‘’Folk ser alle sæsoner af Drag Race og så tror de at de ved alt om drags. Drag Race viser kun én type drag og det er ikke nødvendigvis den slags drag SheWolf og jeg laver’’ siger Jenny, mens hun blender sin pink øjenskygge. SheWolf tilslutter sig inde i stuen og nikker genkendende til det, hun siger.

I samme øjeblik finder Jenny ud af, hun ikke en kan finde sin engangsskraber og forlader lokalet, imens hun atter pointerer folk skal blande sig uden om hvad hun gør og hvad hun ikke gør; ‘’Jeg er jo stadig ikke færdig med at finde ud af hvem fanden Jenny er.’’

RuPaul lagde vejen 

Både Jenny og SheWolf er enige om at programmet RuPauls Drag Race (2009-) har været af de vigtigste grunde til at de blev inspireret til at starte med drag. “At følge med i RuPauls Drag Race inspirerede mig til at starte med drag selv. Jeg tror det ufarliggør mange til at starte med drag. Programmet viser der ligger hårdt arbejde og talent bag. Og det handler om at give et show!’’ siger Jenny.

Det populære program har indtil kørt i 11 sæsoner, og er skabt af den meget berømte dragkunstner RuPaul André som siden 80’erne har været aktiv musiker, skuespiller og dragkunstner. Programmet kører på Netflix og både Jenny og SheWolf mener programmet har gjort dragkulturen mainstream og mere accepteret. I programmet bliver flere drag queens udfordret i forskellige konkurrencer for eksempel lipsynch, skuespil, dans og meget mere, hvor den bedste drag queen i sidste ende vinder. De bliver vurderet både på underholdningsværdi, men også på sine looks.

Programmet er blevet så populært at de turnerer verden rundt med sine liveshows. Også i Danmark er dragkulturen blevet så populært, at masser af fans stod i meterlange køer sidste år for at hilse på de kendte drags, da de besøgte Danmark. Herhjemme er Danmarks største drag queen Tinus De Schunard, som sidste år havde fornøjelsen af at stå side om side med Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary til årets Danish Rainbow Award og uddele æresprisen.

Selveste fænomenet drag er dog ikke nyt, da det kan spores helt tilbage til Shakespeares tid. Ved datidens teaterforestillinger var det mandlige skuespillere der spillede de kvindelige roller, derfor måtte mændene også spille rollerne i dametøj og makeup. Der menes faktisk at begrebet ‘’drag’’ er opstået tilbage fra den tid, fordi man snakkede om at mændenes kjoler ville ‘’drage’’ over scenen.

For ikke mindre end 30 år siden var drag stortset en undergrundskultur, hvor miljøet var for de udstødte homoseksuelle latinos og afroamerikanere, der var blevet smidt ud hjemmefra eller selv var stukket af til storbyer såsom New York. Der blev skabt såkaldte ‘’Drag houses’’, hvor man havde et stærkt fællesskab og fungerede som en familie. Her blev der holdt konkurrencer mellem de forskellige ‘’drag houses’’ som kaldtes ‘’Balls’’, som dannede grundlag for det vi i dag kender som dragshows. ‘’Drag houses’’ gav unge farvede homoseksuelle, som allerede på det tidspunkt lå lavt på ranglisten, for at finde sin plads og passe ind i en ny familie, hvor man blev accepteret for den man var.

I dag kan vi se at dragkulturen er meget mere normalisereret kommercielt især efter RuPauls Drag Race, hvor folk uanset etnisk herkomst og samfundslag kan deltage. Der ses dog fortsat elementer fra undergrundskulturen og queer, som nok altid vil findes.

Dragmiljøet drejer sig meget om konkurrencer og såkaldte ‘’Lip Sync Battles’’, hvor man optræder ved at imitere kendte sange og efterligne kendte personer og karakterer i sit dragoutfit. Selv har Jenny kun prøvet at optræde et par gange, men kan godt lide at optræde på trods af hun ikke selv synes hun er god: “Jeg kan ikke finde ud af det, men jeg vil fortsat gerne optræde. For jeg kan virkelig godt lide det. Men det er også helt fint for mig bare at tage i byen uden at optræde’’. Dragshows i Danmark er ikke særlig stort, men der findes drag artister, der har skabt en karriere på det. Både dansk og internationalt lever de af at lave shows og underholde.

Jenny Thalia. Foto: Christina Upuli Nederby

”Hvordan skjuler du dine kønsdele?”

Få skridt fra Rådhuspladsen i indre by, findes den eksklusive klub G*A*Y Copenhagen på Vester Voldgade. Udefra ser den ikke ud af meget, stilen holdes meget afslappende, nærmest anonymt, hvis ikke det var for den lange kø, der slanger sig flere meter ud fra klubben. Der er ikke gjort meget ud af den ydre facade, nederst på vinduerne ses navnet på baren skrevet på en pangfarvet baggrund, som næsten ikke kan spottes i mørket.

Taxaen sætter os af uden det store postyr og folk i køen vender sig om, da SheWolfs med sine røde, høje knælange læderstøvler træder ud på gaden som den første. I taxaen fortalte SheWolf og Jenny om, hvordan de helst ikke tager det offentlige, når de er drags mest af sikkerhedsmæssige årsager, så for dem virker taxaen som det mest trygge valg. Men SheWolf har oplevet at en enkelt taxachauffør ikke ville tage hende med. ‘’Når jeg booker en taxa står der jo mit navn ‘’Anders’’. Og da jeg så kom ned til taxaen og præsenterede mig, sagde chaufføren direkte til mig, at han ikke ville have sådan nogle som mig med i sin taxa.’’ Derefter bad chaufføren SheWolf om at lukke døren og forsvinde. Hun bookede efterfølgende en ny taxa og valgte ikke at gøre nogen større sag ud af den ubehagelige oplevelse. Eftersom taxaen er det trygge valg for hende var det derfor også en reaktion der chokerende hende. Heldigvis oplever hun oftest taxachaufførerne som venlige og nysgerrige og nogle spørger endda meget ind til hende, mens andre blot spørger hvad hun skal i byen. Men for både SheWolf og Jenny er det vigtigt at taxaturen starter sikkert og trygt, for det er startskuddet til deres bytur.

Inde på klubben bliver man mødt af en bar, der snor sig gennem den hele venstre del af lokalet. Der er få borde rundt ude i siderne, men det er tydeligt at der er lavet masser af gulvplads i håbet om at folk gerne skulle danse. Lokalet er tætpakket af mennesker og det bliver nærmest en kamp for os at komme ned ad trappen til underetagen for at hænge vores overtøj. Vi står tålmodig i kø, og venter på vores tur til at hænge vores tøj. Amir står foran os og har fået Jennys taske. Amir nævner blot for garderobepigen at det er Jenny Thalias taske og uden tvivl er det et navn, der genkendes af garderobepigen for hun skal ikke betale for garderoben. Musikken oppe i det store lokaler runger højt på underetagen og gulvet dunker af alle folks danse tramp. Musikken er overdøvende og det er derfor svært at høre, hvad garderobepigen siger, da hun spørger os om hvor meget tøj vi har. Artister som Whitney Houston, Robyn og Britney Spears bliver spillet på fuldt drøn og folk skråler med. Stedet er proppet med mennesker og man skal åle sig igennem på det meget klistrede gulv for at komme på første etage.

 Anders Ulnits som drag queen SheWolf. Foto: Christina Upuli Nederby

For os er det tydeligt at både Jenny og SheWolf kommer her ofte. Både bartenderne og dørmanden hilser på, men også gæsterne råber ‘Jenny!’ da hun går forbi baren og der uddeles kram og kindkys. Et bord lige ved siden af baren er spækket med tomme og halvtomme glas og flasker. Ved bordet står to sofaer, hvor den ene er optaget af to kvinder. Her vælger vi at sætte os, mens Jenny og SheWolf går rundt i lokalet og snakker med andre. Begge kvinder nævner for os at sofaen er optaget af deres venner, så vi skal derfor regne med at blive smidt væk, når de kommer tilbage. Vi bliver siddende lidt, men vælger at rejse os for at se hvor SheWolf og Jenny befinder sig. Da de dukker op kort tid efter ved baren, tilbyder de to kvinder straks at de må sætte sig ved deres bord. Både Jenny og SheWolf er jo næsten kendisser inde på klubben, derfor vil pigerne også ligesom flere af gæsterne have taget selfies med dem. Kvindernes venner kommer kort tid efter, men der er stadig plads til os alle ved bordet. Takket være Jenny og SheWolf fik vi nu skaffet os et bord i det proppede lokale.

Robyns ‘’Dancing on my own’’ flyver ud af højtalerne i rummet, så bordet næsten vibrerer af den høje bas. Det er utrolig svært at have en samtale i lokalet, da musikken er så høj og folks skrålen på sangene ikke gør det bedre. SheWolf står foran baren og danser for sig selv, men bliver afbrudt af folk der gerne vil have taget billeder med hende. Både Jenny og SheWolf har kaldt dette miljø for et meget lukket miljø da de fleste kender hinanden på kryds og tværs, hvilket også er tydeligt på både SheWolf og Jennys kropssprog at de kender det her sted og de er meget vellidt og komfortable her. Med tanken om det lukkede miljø, så er klubben proppet til randen og man skal slange sig gennem folk for at kunne komme igennem. Døren er på intet tidspunkt helt lukket i, da folk hele tiden kommer ind i mindre grupper. Der kommer en gruppe på tre kvinder ind som spejder rundt i lokalet og ikke ved, hvor de skal gøre af sig selv. De skæver kort mod SheWolf, der står dansede på gulvet, inden de vælger at vende om og gå igen. Selvom miljøet er meget lukket og de fleste kender hinanden, så kommer der også flere nysgerrige sjæle ind.

Jenny er også vant til de nysgerrige sjæle spørger ind til hende i byen. Som oftest er det heteroseksuelle der for første gang er på homoklubber og derfor ikke er vant til drag queens og måske heller ikke forstår konceptet. ‘’De spørger om irrelevante spørgsmål. Er du en kvinde eller en mand? Vil du gerne være kvinde? Hvordan skjuler du dine kønsdele? Det er faktisk det mest oplagte spørgsmål som folk spørger om. Og det har I slet ikke gjort.’’ Jenny forklarer man taper sine kønsdele og derfor undgår at gå på toilettet på hele byturen. Bagsiden af medaljen.

Men der findes også andre der spørger nysgerrigt ind til hvem Jenny er. ‘’Den slags spørgsmål får os til at føle os som mennesker, der dyrker kunsten som drag. Og ikke som objekter. Det er personer der behandler os ordentligt og hygger om os. Det er også dem der bedre respekterer os’’.

Kæmper stadig med at blive accepteret

Da klokken passerer tre er rummet tynget væsentligt mere ud end da vi ankom, men gæster kommer og går stadig. Baren er stadig omringet af mennesker og gulvet vibrerer stadig af de mange gæsters dansetrin. Jenny og SheWolf har trukket sig lidt væk og taler sammen oppe i baren. Deres ansigter er alvorlige og det ligner de har lukket af for omverdenen. En yngre kvinde afbryder dem i deres snak og diskuterer kort med dem inden hun vender om og går. Kort tid efter kommer Jenny og SheWolf atter hen til bordet. ‘’Når man er ‘in character’ så forventer folk, vi altid skal sætte et show op for dem og de derfor også må blande sig i alt.’’ Jenny og SheWolf har talt om nogle personlige ting, men blev afbrudt af den kvindelige gæst der insisterede på at blande sig i deres snak og ville vide hvad de snakkede om. ‘’Vi beklagede over for hende at vi normalt er sjovere, men vi havde bruge for at snakke alene om noget privat. Det forstod hun ikke og derfor kaldte hun også snerpede.’’ Som drag i byen forventes der af mange folk, du opfører dig på en bestemt måde og du sætter et show op. Men nogle gange har både Jenny og SheWolf også brug for at kunne snakke privat uden at folk føler sig berettiget til at blande sig. Men der er ikke altid forståelse fra andre at de ikke altid er ‘’på’’ til at snakke eller få taget billeder. Derfor er det også lidt en kendisverden som drag, fordi man ligesom med kendte mennesker altid mener de skal være på og klar til at snakke med fremmede og få taget billeder. At det er okay at vi blander os i deres liv.

 Jenny og SheWolf oplever mest positiv respons i nattelivet, men kæmper stadig mod diskrimination. Foto: Lars Georg Enge Sæterøy

Byturen er for Jenny og SheWolf ved at nå sin ende. På denne bytur har vi opholdt os på G*A*Y hele tiden. Det har været en festlig aften og en mindre del gæster danser fortsat på gulvet til Kylie Minogues ‘’Can’t get you out of my head’’. På bordet ligger vores fælles vodkaflaske væltet og den harske lugt af vodka bliver mere intens jo mere udtømt klubben bliver. Jenny og SheWolf vil have den sidste smøg inden turen går hjem. Ude på gaden er der ikke rigtigt et øje og spotte og det er også mellem klokken tre og fem at SheWolf føler sig tryggest ved at være på gaden. ‘’Når jeg er på mine safespaces som G*A*Y så er jeg sikker. Men når jeg skal bevæge mig til næste safespace, kan jeg godt føle mig utryg på hvad jeg møder på den korte tur.’’ Både SheWolf og Jenny har oplevet at få råbt skældsord efter sig, når de er ude som drags. De konfronterer eller kommenterer sjældent tilbage, da de ikke ønsker at give dem nogen reaktion. ‘’Oftest tænker jeg de burde komme med noget bedre end blot at råbe bøsserøv efter mig’’ forklarer Jenny.

Begge har dog oplevet at få kastet flasker efter sig når de står på gaden. Så sent som i lørdags en uge før vores bytur oplevede SheWolf at få kastet en vodkaflaske efter sig, da hun var ude at ryge; ‘’Jeg stod og røg og pludselig hørte jeg bare et højt klir lige foran mig. Og der ligger så en splintret vodkaflaske decideret lige foran mine fødder’’. Jenny og SheWolf mener begge de har været meget lidt udsat for diskrimination modsat nogle fra deres omgangskreds, der har oplevet at få brækket næsen og blive jagtet med en kniv blot fordi de var drags. Sidste år blev en bekendt drag overfaldet på Nørreport og af den grund kommer SheWolf aldrig på Nørreport som drag; ‘’Jeg vil hellere stå af på Vesterport og gå end jeg vil stå af på Nørreport. Man skal desværre tage nogle forbehold når man færdes som drag.’’

Jenny føler sig modsat SheWolf ikke decideret utryg på disse byture. Men jo mere negativitet hun møder jo mere nervøs bliver hun for sine omgivelser. Heldigvis er det mest den positive respons hun møder. En sjælden gang i mellem møder hun op på heteroklubberne for at udfordre deres bytur, men også her møder hun heldigvis overvejende positiv respons.

På gaden inden vi tager afsked med Jenny og SheWolf kan vi ikke lade være med at tænke på, om det aldrig påvirker dem så meget, de har lyst til at smide parykken og makeuppen langt væk i fjerneste hjørne, når de oplever at få kastet flasker efter sig. Begge er enige om at det er svært ikke at lade sig påvirke af det og nogle gange tænker de på, om det overhovedet er det værd. Det er dog en stor del af deres identitet at være drag og de indgår i et stort fællesskab med masser af mennesker, der elsker dem. Ikke mindst får de også positiv respons fra fremmede der er nysgerrige på, hvem de er og gerne vil have taget billeder med dem. Det opvejer den negativitet, som heldigvis ikke fylder så meget i det store billede.

‘’Jeg vågner op næste dag og tænker fuck dem. Det er dem, der diskriminerer, der gør noget forkert. Ikke mig’’ afslutter SheWolf og slukker den sidste cigaretglød med sin rød høje hæl. Og hermed slutter byturen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *